Hvornår blev mennesker bevidste?
Hvornår i menneskets historie opstod bevidsthed, spørger en læser. Vi tager et smut tilbage i tiden for at finde svaret.

Bevidsthed giver os evnen til at se på os selv, se indad og se, hvordan andre individer reagerer i bestemte situationer. (Foto: Colourbox)

 

I årtusinder har filosoffer og religiøse dikteret, at bevidsthed gør mennesket til noget specielt. Bevidsthed adskiller med andre ord mennesket fra alle de andre dyr.

Det har fået en af vores læsere til at gruble:

»Hvornår i menneskets historie opstod bevidsthed så?« skriver Louise i en mail til ’Spørg Videnskaben’.

Vi samler Louises spørgsmål op og sender det forbi professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitet Peter C. Kjærgaard. Måske kan han fortælle os, hvornår mennesker fandt ud af, at de var mennesker.

Definition på biologisk bevidsthed

Før vi kan besvare Louises spørgsmål, må vi dog først have defineret, hvad bevidsthed egentlig er for en størrelse.

I den sammenhæng har filosoffer gennem tiden kommet med mange forskellige bud på en definition:

Nogle af de mere benyttede definitioner er subjektivitet og evnen til at opleve eller føle. Det samme er ’evnen til at være bevidst om noget inde i én selv’.

I en evolutionær sammenhæng er vi dog nødsaget til at gøre brug af en lidt anden form for definition, fortæller Peter C. Kjærgaard.

Filosoffer er gennem tiden kommet med mange forskellige bud på, hvad bevidsthed er. Nogle af de mere benyttede definitioner er, at bevidsthed hænger sammen med subjektivitet og evnen til at opleve eller føle. (Foto: Colourbox)

»Bevidsthed er i evolutionær forstand et banalt værktøj, der er med til at give os et bedre og mere nuanceret billede af virkeligheden og omverdenen. Bevidsthed giver individet evnen til at se på sig selv, se indad og se, hvordan andre individer reagerer i bestemte situationer. Bevidsthed er som sådan det sociale menneskes ultimative redskab,« siger han om den biologiske definition på bevidsthed.

 

Hulemænd havde bevidsthed

Kigger vi tilbage i menneskets udviklingshistorie, kan vi nu foretage nogle nedslagspunkter hist og her i jagten på bevidsthedens opståen.

For 40.000 år siden tegnede hulemænd malerier i nogle huler i Spanien. Havde hulemændene bevidsthed?

»For at være i stand til at lave malerierne fordrer det, at hulemændene for 40.000 år siden havde bevidsthed. Det har jo netop krævet bevidsthedens forbedrede billede af virkeligheden at afbillede den,« siger Peter C. Kjærgaard og fortsætter:

»Samtidig er det interessant, at nye studier viser, at nogle af hulemalerierne formentlig er lavet af neandertalere og ikke Homo sapiens. Vi kan altså med det samme konkludere, at bevidsthed ikke er unikt for vores art, men også har eksisteret i andre arter.«

 

Bevidsthed har eksisteret i millioner af år  

Kigger vi længere tilbage gennem rækken af forfædre, udviser flere af dem da også tegn på bevidsthed i form af eksempelvis hulemalerier, sociale strukturer og lysten til at bruge farver til at udsmykke sig med.

Homo sapiens har bevidsthed, og det samme gjaldt øjensynligt også neandertalerne. Bevidsthedens opståen er dermed sket for minimum 600.000 år siden.

Homo erectus havde også bevidsthed. Den brugte de til at foretage menneskeslægtens første tur ud af Afrika. Deres opståen kan dateres 1,8 millioner år tilbage.

For 40.000 år siden malede stenaldermennesker motiver af bl.a. dyr i nogle huler i Spanien. Det viser, at mennesket også dengang havde bevidsthed. (Foto: Colourbox)

Homo habilis havde også bevidsthed for 2,3 millioner år siden, og det samme gjaldt Australopithecus afarensis for 3,9 millioner år siden.

»Vi vil så gerne have, at bevidsthed er noget stort og fint og helt specielt for mennesket. Men det er det bare ikke. I takt med at vores forfædre udviklede sig, voksede deres hjerner, og dermed udvikledes deres bevidsthed sig også. Det hele sker i et samspil mellem kost, social kompleksitet og klima. Vores tidligere forfædre havde bestemt også bevidsthed. Vi har blot mere af det i dag,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

 

Aber har også bevidsthed

Det ser dermed ud til, at alle menneskets forfædre - siden vores slægtslinje splittede fra chimpansernes - har haft bevidsthed i en eller anden form.

Spørgsmålet er så: Havde chimpanserne det så også?

Det har forskerne minsandten allerede undersøgt for os.

»Der er lavet forsøg med bonoboer og chimpanser, der har haft til formål at vise, om aber også har bevidsthed. Forsøgene viser, at aber også kan lære fra sig, planlægge, tage imod viden og videreføre kultur. De har med andre ord også bevidsthed,« siger Peter C. Kjærgaard.

 

Alle pattedyr har bevidsthed

Bevidsthed er altså ikke kun forbeholdt mennesket eller i det hele taget menneskeslægten. Dyr har også bevidsthed.

Den nobelprisvindende neuropsykolog John Carew Eccles, der i særdeleshed var optaget af bevidsthedens opståen, mente da også, at bevidstheden skal dateres hele 200 millioner tilbage i tiden til tidspunktet, hvor de første pattedyr blev udviklet fra reptilerne.

Mennesket er ikke ene om at have bevidsthed. Forsøg viser, at aber også kan lære fra sig, planlægge, tage imod viden og videreføre kultur. De har med andre ord også bevidsthed. (Foto: Colourbox)

Peter C. Kjærgaard giver ham ret:

»John Carew Eccles konkluderede, at bevidsthed ikke er andet end et redskab til at klare sig bedre i en tilpasning til omgivelserne. Jeg er enig. Bevidstheden ligger ene og alene i hjernens organisering. Her skete der en ændring, da reptiler blev til pattedyr for 200 millioner år siden. Med ændringen i hjernen og bevidsthedens opståen blev pattedyrene bedre egnet til at orientere sig efter deres omgivelser og dermed bedre egnet til at overleve,« siger han.

 

Mennesket har mere bevidsthed end andre dyr

Vi kan dermed konkludere, at svaret på Louises spørgsmål må være, at bevidsthed på ingen måde er unikt for mennesket eller sågar for menneskeslægten heller. Den opstod for 200 millioner år siden, mens der stadig vandrede dinosaurer rundt på Jorden.

Alle pattedyr har bevidsthed. Mennesket har blot mere af det, da det har været en klar evolutionær fordel i vores sociale gruppestruktur.

»Desuden hænger bevidsthed uløseligt sammen med hjernens størrelse og kompleksitet. Her er mennesket uovertruffent i forhold til andre dyr og også i forhold til vores tidligere forfædre. Vi kan se, at hjernen er vokset og blevet mere kompleks over millioner af år. Samtidig er der kommet mere af den bevidsthed, der trods alt altid har været der,« siger Peter C. Kjærgaard.

Vi håber, at Louise kan bruge svaret, og takker for spørgsmålet med en af vores eftertragtede ’Spørg Videnskaben’-T-shirts.

Vi takker også Peter C. Kjærgaard for at gøre os mere bevidste om menneskets bevidsthed.

Som altid vil vi opfordre vores læsere til at stille spørgsmål ved at skrive til redaktion@videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.