Hvorfor klør myggestik?
Hvorfor kan nogle mennesker ikke tåle myggestik, og hvorfor klør stikkene i det hele taget?
Hvorfor klør myggestik kløe

Svaret ligger i spyttet, som myg sprøjter ind. (Foto: Shutterstock)

Svaret ligger i spyttet, som myg sprøjter ind. (Foto: Shutterstock)

Videnskab.dk har mange læsere, der undrer sig.

To af dem er Anita Pultera og Ulla Høj Jensen. De har begge sendt en mail til Spørg Videnskaben, fordi de ikke kan forstå, hvorfor myggestik klør, og hvorfor nogle mennesker hæver op af stikkene.

Myggen er en plage, der vender tilbage i én eller anden udstrækning, hver gang det er sommer, så Videnskab.dk sætter sig for at finde et svar på deres spørgsmål hos Aarhus Universitets skadedyrslaboratorium.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Enzymer i myggens spyt giver kløe

Forskningsleder Karl-Martin Vagn Jensen fortæller, at svaret på begge spørgsmål ligger i spyttet, som myg sprøjter ind på det sted, hvor de har stukket hul med deres »stilet«.

Spyttet forhindrer blodet i at størkne, så myggene kan suge løs, og det er spyttet, der får det til at klø.

»Spyttet indeholder enzymer, som er proteiner, og dem reagerer vi forskelligt overfor. Det er relativt simpelt,« konstaterer Karl-Martin Vagn Jensen.

Forskningslederen fortæller, at man ikke vide, om man er allergisk overfor det, før man har prøvet det, og som svar på endnu et spørgsmål fra Ulla Høj Jensen tilføjer han, at man ikke kan spise noget, der holder myggene væk.

»Tag tøj på eller brug nogle myggebalsam eller lignende. En del myggeolier er udmærket fungerende, og der undgår man at blive stukket i rimeligt omfang. Bagefter kan kløen lindres med de kommercielle midler. Men meget få reagerer voldsomt,« siger Karl-Martin Vagn Jensen.

Kvægmyg graver hul i huden og suger blod

Hvis man slår kraftigt ud af et myggestik, kan det være, fordi man har været 'rasteplads' for en kvægmyg.

Kvægmyg lever som larver i åerne og flyver op i løbet af foråret og sommeren og suger blod fra kreaturer, men også mennesker, hvis de kan komme til det.

Hvis du bor ved rindende åer, hvor vandet er forholdsvis forurenet, kan det være kvægmyggen, der har stukket dig.

kvægmyg

Profil af en grovæder: Kvægmyggen. (Tegning: Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet)

Eller rettere bidt. For med Karl-Martin Vagn Jensens ord gør kvægmyggene tingene lidt anderledes end stikmyggen.

»Stikmyg efterlader ingen sår, fordi stiletten, den bruger, er meget fin. En kvægmyg har ingen stilet. Den gnaver hul i huden og sidder på kanten og sutter i sig. Det giver meget mere sår, og nogle reagerer så voldsomt, at en hel arm kan svulme op,« fortæller han og tilføjer, at det er en god idé at søge læge, hvis man er blevet bidt af kvægmyg.

Bistik er ren forgiftning

Anita Pultera har ligesom Ulla Høj Jensen et supplerende spørgsmål: Hvis min søn ikke kan tåle myggestik, kan han så heller ikke tåle bistik?

Ifølge Karl-Martin Vagn Jensen er man imidlertid nødt til at skille tingene ad.

»Det kan man ikke sige, for bistik er en regulær forgiftning, hvor de andre stik giver allergireaktioner. Det er to forskellige ting. Men jeg går ud fra, at vi snakker hvepsestik. Næsten ingen får bistik, hvis man ikke lige håndterer dem. De er godmodige dyr. Enkelte reagerer allergisk over for hvepsestik, men i langt de fleste tilfælde er det en ren giftvirkning,« siger han.

Vi takker for spørgsmål og svar og sender en t-shirt af sted til Anita og Ulla.

Du kan selv stille andre spørgsmål på sv@videnskab.dk eller læse flere svar i Spørg Videnskaben.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk