Hvorfor har USA primærvalg så tæt på præsidentvalget?
Der er primærvalg i USA. Men hvorfor er de placeret så tæt på præsidentvalget? Det må køre kandidaterne trætte, funderer en læser.
Primærvalg USA tæt på præsidentvalg

Ved de amerikanske primærvalg bliver det besluttet, hvem der skal repræsentere de forskellige partier i præsidentvalgkampen. I nogle stater er det kun partimedlemmer, der kan stemme. I andre stater kan alle møde op og give deres holdning til kende i stemmelokalet. (Foto: Shutterstock)

Ved de amerikanske primærvalg bliver det besluttet, hvem der skal repræsentere de forskellige partier i præsidentvalgkampen. I nogle stater er det kun partimedlemmer, der kan stemme. I andre stater kan alle møde op og give deres holdning til kende i stemmelokalet. (Foto: Shutterstock)

Pressen rapporterer flittigt fra primærvalgene i USA. Primærvalgene er den indledende valgrunde, hvor de enkelte delstater udvælger, hvilke kandidater der skal opstilles til det egentlige valg.

Kandidaterne er konstant under et enormt pres fra medier og rivaler. Derfor kan det virke mærkeligt, at primærvalgene bliver afholdt så tæt på præsidentvalget - kandidaterne har ikke tid til at sunde sig efter det første valg.

Vores læser Peter Beier har i hvert fald undret sig.

»Man kan jo forestille sig, at kandidaterne løber tør for energi og penge ved at kæmpe mod hinanden. Lå primærvalgene derimod tidligere, ville vinderen kunne ’puste ud’ og bruge et år på at positionere sig i forhold til præsidenten,« skriver vores læser.

Godt, at kandidater til primærvalg ikke puster ud

Peter Beier underviser i samfundsfag på Midtfyns Gymnasium, og da en elev stillede spørgsmål til primærvalgene, opdagede han et hul i sin viden.

Derfor skrev han til Spørg Videnskaben, som straks besluttede at yde hastig hjælp til samfundsfagslæreren. Til det formål får vi fat i Jørn Brøndal, lektor ved Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet.

Jørn Brøndal fortæller, at det i virkeligheden nok er godt for kandidaterne, at de ikke får for meget tid til at ’puste ud’.

»Primærvalgkampene og præsidentvalgkampen glider over i hinanden, og uanset hvad er det ekstremet hårdt. Måske ville det i virkeligheden være for hårdt, hvis kandidaterne skulle ud i to kampagner i stedet for én,« siger Jørn Brøndal.

Primærvalgene er blevet rykket

I de seneste årtier har præsidentkampagnerne udviklet sig til et massivt mediecirkus.

Det betyder, at de amerikanske primærvalg i dag rent faktisk ligger flere måneder tidligere, end de gjorde førhen. Så historisk set er de i dag faktisk placeret langt væk fra præsidentvalget.

»Primærvalgene er rykket længere tilbage i forhold til for 20-30 år siden. Før begyndte de i starten af marts. Nu begynder de lige efter nytår. Ikke fordi kandidaterne skal have mulighed for at puste ud, men fordi valgkampe i dag bare tager længere tid,« fortæller Jørn Brøndal.

Valgmænd i USA

Primærvalg i USA bliver afholdt meget forskelligt i hver enkelt stat. Fælles for dem er, at de skal fordele såkaldte ’valgmænd’ mellem de opstillede kandidater.

Den kandidat, der efter valgene har flest valgmænd, bliver udråbt som præsidentkandidat ved partiets konvent.

De enkelte stater beslutter – i samarbejde med partierne – hvordan primærvalget skal afholdes hos dem.

  • I nogle stater er der valg, hvor alle kan komme og stemme.
  • I andre skal man være medlem af det politiske parti for at have indflydelse på kandidatens navn.
  • I nogle stater får kandidaterne valgmænd svarende til det antal stemmer, de får.
  • I andre stater får den kandidat med flest stemmer alle valgmændene.

Sammensmeltede valg er en tradition

Kravene til kandidaterne er i dag så store, at de kræver mere tid at indfri.

I ’gamle dage’ skulle kandidaterne ikke bruge så mange kræfter og så meget tid på at skabe opmærksomhed om sig selv i mediemøllen. Og de skulle ikke indsamle lige så gigantiske pengebeløb til kampagnerne eller opbygge lige så slagkraftige kampagneorganisationer.

Før i tiden følte man sandsynligvis ikke, at tiden mellem primærvalg og præsidentvalg var presset. Derfor var der ingen problemer i at placere valgene relativt tæt på hinanden.

»Det er nok ikke så gennemtænkt, at primærvalgene ligger sammen med præsidentvalget. Det er bare en amerikansk tradition, som altid har eksisteret,« funderer Jørn Brøndal.

Partier har svært ved at komme i sving

En årsag til, at man trods alt ikke har ændret placeringen af primærvalgene, skal findes i den særlige parti-situation i USA.

Det er belejligt for parti-organisationerne, at primærvalg og præsidentvalg glider sammen. I USA er der nemlig ikke ret mange medlemmer i de politiske partier – sammenlignet med Danmark og Vesteuropa.

»Partiorganisationerne ligger i dvale uden for valgsæsonen. Og de har så få medlemmer, at det nok er svært at puste dem op mere end én gang. Derfor har også partierne en interesse i, at de to valg hænger sammen,« fortæller Jørn Brøndal.

Alt i alt findes der altså ikke noget enkelt svar på, hvorfor primærvalgene er placeret så tæt på præsidentvalget. Men både tradition og praktiske hensyn er årsager til, at det i dag er tilfældet.

Spørg Videnskaben takker Jørn Brøndal for det gode svar. Og vi takker vores læser Peter Beier for det højakuelle spørgsmål.

Som tak får han tilsendt en Videnskab.dk-T-shirt. Sådan én kan du også vinde, hvis du e-mailer os om din egen undren. Skriv trygt til Spørg Videnskaben på adressen: sv@videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.