Hvorfor blev dinoerne ikke intelligente?
Dinosaurerne havde næsten 200 millioner år til at udvikle intelligens i. Hvorfor gjorde de det så ikke, vil en læser gerne vide.

Hvis dinosaurerne havde behov for at blive intelligente, var de formentlig også blevet det. (Foto: Colourbox)

Hvis dinosaurerne havde behov for at blive intelligente, var de formentlig også blevet det. (Foto: Colourbox)

 

Vores læser Anders Mandrup synes, dinosaurer er lidt af en gåde.

De havde op mod 200 millioner år at udvikle sig i, men forblev alligevel dumme og med for korte arme.

Det kan Anders overhovedet ikke se meningen med.

»Vores egen art er gået fra at hakke med en kæp i jorden til at sætte mennesker på Månen i løbet af nogle ganske få tusinde år. Dinosaurerne havde derimod cirka 180 millioner år, hvor de lavede stort set det samme, indtil en asteroide udryddede dem. Hvorfor havde de ikke lidt større held med deres udvikling?« skriver han i en mail til Spørg Videnskaben.

Anders' interessante spørgsmål sender vi videre til dino-ekspert og lektor i makroevolution ved Biology and Earth Sciences ved Bristol University Jakob Vinther.

Han kan formentlig forklare os, hvorfor dinoerne ikke løste soduko eller studerede palæontologi.

»Dinosaurerne havde muligvis udviklet intelligens, hvis der havde været behov for det. Det var der bare ikke for 100 millioner år siden. Der var det nogle helt andre ting, der fremmede dinosaurernes overlevelsesmuligheder,« fortæller Jakob Vinther.

Evolution er som Den kolde krig

Kigger man på evolutionen og de betingelser, som dinosaurerne udviklede sig under, finder man årsagen til, at de ikke blev mere intelligente, end de blev.

Evolutionen er ligesom 'Den kolde krig', hvor oprustning blev besvaret med oprustning, indtil både Sovjetunionen og USA havde atomvåben nok til at flække Jorden midt over. Det samme princip gælder for livets udvikling.

Simpelt fortalt: Jo større og hurtige de planteædende dinoer blev, des større og hurtigere blev de kødædende dinoer, der ville fange dem.

På intet tidspunkt blev det en fordel for hverken den ene eller den anden slags dinosaurer at løse soduko eller kaste sig ud i heftige debatter om, hvorvidt den lysende plet på himlen var en ildflue eller en asteroide på størrelse med Amager.

Når det ikke var en evolutionær fordel for dinosaurerne at udvikle et træk, skete det heller ikke.

»Evolution foregår ved, at organismer gradvist udvikler noget, som giver dem en større chance for at sende levedygtigt afkom ud i verdenen. Hvis en smule kløgtigere dinosaur ikke havde en fordel i forhold til den lidt dummere dinosaur, sker der ikke evolution i retning af intelligens. Det er et mønster i evolutionen, der er lige så gældende i dag, som det var for 65 millioner år siden,« siger Jakob Vinther.

Kompleksitet giver intelligens

Først med udviklingen af mere komplekse interaktioner mellem dyr, blev intelligens en fordelagtig egenskab.

Tag eksempelvis et kig på blæksprutter:

Palæontolog Dale Russel fremsatte i 1982 en kontroversiel teori. Han foreslog, at dinosauren Troodon viste tegn på at udvikle menneskelig intelligens, da den over mange millioner år havde udviklet proportionelt større hjerne i forhold til krop. I sin teori advokerede han for, at hvis asteroiden ikke havde udryddet dinosaurerne, var Troodon blev en såkaldt dinosauroid med høj intelligens og fingre, der kunne betjene redskaber.

Dale Russels teori er blevet kritiseret af mange andre forskere, der mener, at forslaget er helt ude i skoven. (Foto: Dinosaur Museum, Dorchester)

Blæksprutterne er i dag relativt intelligente dyr, men det har de ikke altid været. Blæksprutterne blev først intelligente, da der opstod et behov for det.

Det skete, da fisk gennemgik en stor udvikling, der gjorde dem mere komplekse og hurtigere end tidligere tiders fisk. Denne udvikling skete for omkring 150 millioner år siden.

»Fisk og blæksprutter lever i mange af de samme økologiske nicher og spiser hinanden. Derfor betyder det meget, når ens konkurrent pludselig bliver mere effektiv,« siger Jakob Vinther.

Da fiskene blev hurtigere, og blæksprutterne ikke længere havde mulighed for selv at sætte tempoet i vejret, var de nødt til i stedet at blive kløgtigere end fiskene.

 

Fik aldrig brug for intelligens

I dag kan blæksprutter eksempelvis åbne et syltetøjsglas, hvilket kræver en hel del mere kløgt, end mange andre dyr kan mønstre.

Men den situation kom dinosaurerne aldrig til at befinde sig i. Her forblev det nok hele tiden at blive større eller hurtigere.

»Den komplekse adfærd, der kunne understøtte, at intelligens var en evolutionær fordel, kom aldrig til at eksistere for dinosaurerne. Den kom først efter deres uddøen. Pattedyr skabte mere komplicerede betingelser for rovdyr ved eksempelvis at gemme sig, leve i store flokke eller lignende, hvilket fremmede intelligens.«

»Det kræver derfor lidt mere at være et rovdyr i dag, end det gjorde dengang. Aber havde formentlig heller ikke udviklet menneskelig intelligens, hvis deres forfædre havde levet i dinosaurernes tid,« fortæller Jakob Vinther.

 

Fjer var en fordel

Når nu ikke intelligens var en evolutionær fordel, hvad var så?

Her peger Jakob Vinther på, at fjer kan være den faktor, der gav dinosaurerne en fordel, som modsvarer vores intelligens.

Fjerene brugte dinosaurerne til at lære at flyve med, men de brugte dem også til at signalere til hinanden og dermed skabe mere komplekse relationer.

»Der har været en evolutionær fordel i at have fjer, som udvikledes i en særlig grad hos rov-dinosaurerne. Fjer, fjerpragt og flyvning gav dinosaurerne en fordel. Dinosaurerne lever i dag som fugle, som flyver og lever i en meget mere tredimensionel verden (da de også flyver op og ned), end pattedyr gør. Dette kræver store hjernecentre at håndtere. Det gjorde også deres adfærd mere kompleks, så de blev mere intelligente og i sidste ende den meget succesrige gruppe, de er i dag,« forklarer Jakob Vinther.

Vi håber, at Anders nu ved, hvorfor dinoerne aldrig blev klogere, end de blev. Vi takker for det intelligente spørgsmål og kvitterer med en Spørg Videnskaben T-shirt.

Vi takker også Jakob Vinther for det gode svar.

Vi vil samtidig opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til os på redaktion@videnskab.dk. Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores to bøger – Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? med en række af de bedste spørgsmål og svar.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.