Hvordan slutter finanskrisen?
Hvad er det værst tænkelige scenario for finanskrisen nu? Og hvordan slutter den? En økonomiprofessor giver svar.

Frustrerede investeringsfolk går formentlig lysere tider i møde. En sidste hjælpepakke kan give politikerne kontrol over finanskrisen, vurderer en professor i økonomi. (Foto: Colourbox)

Frustrerede investeringsfolk går formentlig lysere tider i møde. En sidste hjælpepakke kan give politikerne kontrol over finanskrisen, vurderer en professor i økonomi. (Foto: Colourbox)

 

Vi har stadig finanskrise. Mange vestlige lande har godt nok sendt penge i omløb for at gøre blandt andet bankerne rigere, men arbejdsløsheden stiger stadig, og forretningerne kører for lavt blus.

Den danske regering vil derfor sende endnu en milliardpakke til bankerne inden 1. februar næste år, så de tør låne flere penge ud, som kan sætte lidt fut i samfundet igen.

Men vil det få krisen til at slutte? Og hvad er egentlig det værste, der kan ske, hvis pakken ikke hjælper, spørger 15-årige Søren Majgaard Basse fra Århus.

Spørg Videnskaben beder om en status hos professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Han deler finanskrisen op i en fase 1 - indledningen på finanskrisen - og fase 2, som vi så småt er på vej ind i.

Hvad er det værste scenario som følge af finanskrisen?»Jeg mener egentlig, at alle indgrebene har gjort, at det værst tænkelige scenario ikke længere er tænkeligt. Det værst tænkelige scenario forstod jeg som den fuldstændige nedsmeltning af den finansielle sektor.«

»Med det mener jeg konkret, at vi var endt i den situation, at ingen turde skyde deres penge ind i hverken banker eller investeringsbanker eller noget finansieringsforetagende af frygt for, at pågældende bank ville gå konkurs. Det ville betyde, at sektoren ikke ville låne penge ud til folk, der ville investere eller bygge om eller sådan noget.«

»Det er det, vi økonomer kalder et 'credit crunch' - når der ikke er penge at låne, selv ikke til 100% solide investeringer. Det var frygten i fase 1. Det ville have været meget ubehageligt. Det mener jeg er stort set afværget med de hjælpepakker, der er lavet, som går ind og garanterer folks indlån i bankerne. Der er ikke længere nogen, der behøver at være bange for, at mister deres penge, hvis de sætter dem i banken. Det var fase 1.«

Er der så overhovedet noget at frygte nu?

Det er indtil nu ikke lykkedes at råbe bankerne op og få dem til at låne penge ud, så samfundet igen kan komme i gang med at investere. (Foto: Colourbox)

»Ja, det synes jeg. Nu er vi i en slags fase 2. Det er ikke længere sådan, at bankerne ikke kan få kapital ind, men bankerne ønsker stadig at få flere penge og nedbringe deres balancer.«

Hvad vil det sige - at nedbringe sine balancer?

»Det vil sige, at indlån og udlån skal udgøre en mindre del af bankernes egenkapital, fordi den måske er pumpet for højt op. Konkret prøver de at få deres udlån hjem ved at bede kunderne om at betale tilbage nu. Tit er aftalt løbetider på sådan nogle lån, men hvis de forfalder, vil bankerne ikke forny dem. Det er de eksisterende udlån.«

»Så er der nye udlån. Det er en vigtig funktion, at penge kanaliseres fra dem, der sparer op til dem, der vil investere. Hvis bankerne siger, at de ikke vil låne ud, så får du ikke formidlingen af kapital fra den ene til den anden.«

»Det betyder, at der i øjeblikket kan være frygt for, at gennemsolide investeringer ikke kan opnå finansiering, fordi bankerne er ved at nedskrive deres balancer - det er det, jeg kalder fase 2. Det er jeg mest bekymret for lige nu, men det er meget mildere end fase 1. Og der er ting, man kan gøre ved det.«

Hvad kan man gøre?

»Det kan måske være den nye type hjælpepakke, der er på vej, som poster flere penge ind i bankerne, f.eks. ved at staten indskyder aktiekapital. Nogen kalder det delvis nationalisering, men det udtryk kan jeg ikke lide, fordi staten vil sælge aktierne tilbage igen, når tiderne er blevet normale.«

»Du skal lige vide, at alt det, jeg nu kalder finanskrisens fase 2, faktisk er noget, jeg ikke kan dokumentere med det, vi kalder hårde facts. Men hvis du hører f.eks. Finansrådets direktør eller Dansk Industris direktør, så synes jeg, de siger noget, der lyder, som om det her faktisk foregår. Der er problemer med at skaffe udlån til helt fornuftige og rentable investeringsprojekter. Så jeg er overbevist om, at vi har fase 2-problemer.«

Hvis regeringen ikke griber ind, går vi hårde tider i møder med stor arbejdsløshed og ingenting at lave. (Foto: Colourbox)

Hvis vi går ud fra, at fase 2 eksisterer, hvad er scenariet så for den?

»Vi er under alle omstændigheder på vej ind i en økonomisk afmatning, som bliver endnu dybere og endnu mere afmattende. Det bliver ikke som 1930ernes depression, for det scenario er afhjulpet af, at vi er trådt ud af fase 1. Men vi har stadig en interesse i, at afmatningen ikke bliver for kraftig.«

»I øjeblikket det mest akutte at studere denne fase 2 og se, hvor alvorlig er problemet og finde ud af, hvad vi kan gøre ved det. Når det er gjort, så kører den finansielle sektor okay igen - så står vi tilbage med en almindelig økonomisk afmatning, som man kan ordne med almindelig finanspolitik.«

Og hvis man ikke gør noget?

»Hvis man ikke gør noget, så vil vi opleve dyb og langvarig afmatning. Det vil sige, at den økonomiske vækst går i stå, udebliver eller bliver negativ. BNP falder, og ledigheden stiger kraftigt. Vi vil som sagt få noget af det under alle omstændigheder. Spørgsmålet er bare, hvor kraftigt det bliver, og om vi skal have decideret økonomisk krise.«

Spørg Videnskaben sender en t-shirt til Søren Majgaard Basse for det gode spørgsmål.

 

 

Du kan selv

stille spørgsmål til Spørg Videnskabenredaktionen@videnskab.dk

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk