Hvor højt kan fugle flyve?
CLASSIC: Fugle kan flyve forbasket hurtigt, men hvor højt kan de egentligt komme op?

Normalt flyver fugle ikke højere end 150 meter, men ved Himalaya har man set en flok gæs flyve i en højde af ikke mindre end 10.000 meter. (Foto: Shutterstock)

Normalt flyver fugle ikke højere end 150 meter, men ved Himalaya har man set en flok gæs flyve i en højde af ikke mindre end 10.000 meter. (Foto: Shutterstock)

 

Solsorte er som regel godt tilfreds med at sidde på hustage og synge.

Jo højere, de sidder, jo større er chancen for at få succes med hunnerne. Men hvad hvis der en dag var en solsort, som fik øje på Månen, og tænkte 'Hvis bare jeg kan komme derop, kan jeg få alle hunnerne'?

Nu er vores læser John Rasmussen ikke den solsort, men han har dog undret sig:

»Er der en begrænsning på, hvor højt fugle kan flyve?«

Godt spørgsmål. Vi tog det videre til Jon Fjeldså, professor ved Statens Naturhistoriske Museum.

Han har en bred ekspertise indenfor ornitologi, og fokuserer især på fuglenes evolution.

Flyvning og vindforhold

Vinden bliver hårdere, jo højere man kommer op. Derfor flyver fugle højere op, når de har medvind.

Når fugle flyver i modvind, flyver de tættere på jorden, hvor vinden ikke er nær så hård.

»Ved Himalaya har man, fra fly, set gæs flyve i 10.000 meters højde. Normalt flyver gæssene gennem de lavere bjergpas, men man har set dem i den højde,« siger han.

De fleste fugle flyver ikke højere end 150 meter, men det ændrer sig, når fuglene tager på træk.

Fugle på træk starter, som regel i en højde af 1.500 meter og det ser ud til, at den højde langsomt stiger, jo længere de flyver, så de til sidst findes i en højde på 6.000 meter.

Teorien er, at fuglene flyver højere oppe i den kolde luft for at undgå at blive dehydrerede i den varmere luft tættere på jorden.

Gåsedun holder på varmen

Luftens iltindhold bliver mindre, jo længere man kommer op. Men har det betydning for, hvor højt fuglene kan komme op og stadig trække vejret?

»Hos mennesker er det, der sætter grænsen, iltbalancen. Fugle har et langt bedre åndedrætssystem end mennesker, og det betyder, at de bedre kan klare den tyndere ilt, der er i den højde,« siger Jon Fjeldså.

Spørg Videnskaben Classic

Dette er en Spørg Videnskaben Classic, som har været bragt tidligere.

Det skete første gang 6. februar 2011.

Fuglenes åndedrætssystem er bedre, men dét, der sætter begrænsningen for fuglene, er temperaturen. Jo højere, du kommer op, jo koldere bliver luften også.

Temperaturen i 10.000 meters højde er 50 kuldegrader. Gæssenes dun gør, at de kan holde til de ekstreme temperaturer, og deres størrelse gør, at man kan se dem fra fly.

Gribbe har verdensrekorden

Efter at have læst artiklen, supplerer Mogens Trolle, zoolog ved Zoologisk Museum, med, at gribbe er dem der kommer allerlængst op. På udkig efter føde flyver de afrikanske gribbe normalt i 200-500 meters højde, men når de skal rejse længere afstande, kan de gå op i langt tyndere luftlag. Så højt, at det er gribbene, som besidder verdensrekorden i højdeflyvning blandt fugle.

»En Rüppels grib blev fløjet ned af et passagerfly over Elfenbenskysten i 1973 i ikke mindre end 11.300 meters højde. Udover at temperaturen i denne højde er omkring -50°C, er der stort set ikke nogen ilt. Undersøgelser af blodet hos Rüppells grib og munkegribben har vist, at de har en særlig slags hæmoglobin, det ilttransporterende protein i blodet, der gør, at de kan overleve det lave lufttryk, der er så højt oppe i atmosfæren,« fortæller han.

Vi takker for svaret og sender en Videnskab.dk-t-shirt til John Rasmussen. Husk, at du kan læse flere spørgsmål og svar i vores arkiver eller sende en mail med dit eget spørgsmål til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk