Ud over at være fyldt med planeter og stjerner er vores galakse, Mælkevejen, også fyldt med gasarten hydrogen. Og det har forskere fra Australien og Tyskland lavet et kort over. Det skriver huffingtonpost.com.
Kortet med navnet HI4PI er ifølge avisen en klar forbedring af lignende kort og giver et endnu mere detaljeret billede af, hvad der er mellem stjernerne.
»Hydrogen er det mest basale element i universet, og derfor er det vigtigt at undersøge og studere det ned i detaljen. De nye observationer kortlægger og gør hydrogenet synligt i hele Mælkevejen med en uhørt detaljegrad,« siger Jay Pasachoff, der er astronom ved Williams College i Massachusetts, USA, og ikke har været en del af studiet, til huffingtonpost.com.
Du kan se i videoen nedenunder, hvordan kortet ser ud fra forskellige vinkler.
(De nærmest hvide områder betyder, at hydrogenet her er særligt tæt. Video: Lister Staveley-Smith, Benjamin Winkel and the HI4PI collaboration)
Radiostøj fra Jorden mudrer observationerne
Kortet er skabt ud fra mere end én million observationer med de to store radioteleskoper Max-Planck i Tyskland og CSIRO i Australien, og ved at anvende forskellige farver har forskerne kunnet skabe et kort over det totale indhold af hydrogen og dets hastighed i forhold til Jorden.
\ Læs mere
Selvom hydrogen er relativt nemt at se gennem radioteleskoperne, er det er større arbejde. Mobiltelefoner og radiomaster udsender nemlig radiobølger, der forstyrrer forskernes data.
»Radiostøj fra mobiltelefoner og radiomaster forurener de radiosignaler, der kommer fra de fjerneste stjerner og galakser i universet. Derfor er vi nødt til at anvende sofistikerede algoritmer, der kan ’rense’ hver enkelt observation for uønskede menneskelige forstyrrelser,« siger Juergen Kerp, der er astronom ved University of Bonn i Tyskland og er en del af holdet bag studiet, i en pressemeddelelse fra icrar.org.

Stjernernes byggesten
Tilstedeværelsen af hydrogen er særlig vigtig, fordi den er en af byggestenene i nye stjerner. Og derfor giver det mening at lave et kort over den.
»Vi kan bruge kortet til at undersøge, hvordan vores galakse får tilført nyt brændstof til stjernedannelse, og hvordan det skiller sig af med alt det gamle fra supernovaer,« siger Mary Putman, der er astronom ved Colombia University og ikke en del af studiet, til huffingtonpost.com.
\ Læs mere
Hydrogenet har det også med at klumpe sig sammen i skyer, og det kan derfor gøre det svært for astronomerne at se igennem. Hvis de derfor ved, hvor skyerne ligger, kan forskerne nemmere have dem med i deres beregninger.
»Alle observationer fra universets yderste kanter skal gennem hydrogenet i vores egen galakse. HI4PI giver os derfor en mulighed for at rette observationerne til, når de er kommet igennem hydrogenskyerne, og på den måde kan vi se på rummet i et klarere lys,« siger Benjamin Winkel, der er forsker ved Max Planck Institute for Radio Astronomy og er en del af studiet, til huffingtonpost.com.
Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Astronomy and Astrophysics.
\ Kilder
- Jay Pasachoffs profil (Williams College)
- Juergen Kerps profil (University of Bonn)
- Mary Putmans profil (Colombia University)
- Benjamin Winkels profil (Max Planck Institute for Radio Astronomy)
- HI4PI: A full-sky H i survey based on EBHIS and GASS, 2016, Astronomy and Astrophysics (2016), doi: http://dx.doi.org/10.1051/0004-6361/201629178
\ Europæisk rumteleskop kortlægger Mælkevejens stjerner
Selvom vi har været bevidste om, at vores verden har sit udspring i Mælkevejen, er der stadig meget at opdage om vores galakse.
20. december 2013 opsendte European Space Agency (ESA) derfor deres teleskop Gaia, Globalt Astrometrisk Interferometer for Astrofysik, for at kortlægge vores galakse, og for nylig kunne forskere med data fra teleskopet præsentere et yderst detaljeret stjernekort.

Rumteleskopet Gaia har lavet det hidtil mest præcise kort over stjernerne i Mælkevejen. (Foto: ESA)
3D-kortet, der ifølge nytimes.com er det første af sin slags, viser en milliard skinnende stjerner i Mælkevejen.
De fleste af galaksens stjerner ligger i et bælte, der er cirka 100.000 lysår langt og 1.000 lysår dybt.
Læs også: Soldrevet rumteleskop skal kortlægge Mælkevejen i 3D
De data, som er brugt for at sammensætte kortet, er indsamlet mellem juli 2014 – september 2015, og viser blandt andet bevægelserne for mere end to millioner af de 1,1 milliarder stjerner i kortet.
Selvom kortet indeholder data om ustyrligt mange stjerner, så vil rumteleskopet Gaia faktisk kun have kortlagt sølle én procent af de stjerner, man har fundet i Mælkevejen, når missionen slutter i 2018.

































