Vulkanøgruppen Santorini ligger mod syd i Ægæerhavet mellem Grækenland og Tyrkiet. Det er et yndet rejsemål for solsultne turister.
Nu viser satellitmålinger, at øgruppen har hævet sig med hele 14 centimeter siden tidligt i 2011. Det er den største vulkanske aktivitet, som er blevet registreret i området i mere end 60 år.
Forrige gang der var en stort udbrud på Santorini, eksploderede vulkanen og dannede et kæmpekrater, som blev dækket af havet. Det var for 3.600 år siden.
Mange forskere mener, at denne hændelse var ophav til myten om Atlantis; civilisationen som den græske filosof Platon skrev som ’blev slugt af havet’.
Santorini har været vulkansk aktiv i perioder
I løbet af de sidste 2.000 år har vulkanen været aktiv i perioder med mellemrum på nogle få årtier eller flere hundrede år. Vulkanen har spyet lava ud på havbunden og langsomt, men sikkert, hævet Santorini.
Øerne Kameni danner toppen af vulkanen, som ligger midt i det undersøiske krater. Forrige gang, der var udbrud på Kameni var i 1950. Siden dengang har vulkanen været rolig.
Men i januar 2011 rystede en række jordskælv øerne. De fleste skælv var så svage, at de kun blev registreret af meget følsomme instrumenter, men enkelte af rystelserne var så stærke, at beboerne på øgruppen mærkede dem.
På Thera, som er den største af øerne på Santorini, rystede glas i barerne og på restauranterne.
Santorini hæver og udvider sig
Nu viser ny forskning, at Santorini både hæver og udvider sig langsomt rundt om et punkt nord for Kameni.
Forskerne brugte satellitmålinger fra Envisat, den europæiske rumorganisation ESAs store jordobservationssatellit, taget fra marts til december 2011, og fra den tyske satellit TerraSAR-X, taget fra juli 2011 til april 2012.
Oveni brugte forskerne også GPS-målinger fra et netværk af stationer rundt omkring på Santorini.
Målingerne viser, atKameni enkelte steder har hævet sig med op til 14 centimeter.
Ifølge forskerne har flydende sten samlet sig i et stort kammer cirka fire kilometer under havbunden. Fra januar 2011 til april 2012 udvidede dette kammer sig med 10-20 millioner kubikmeter, eller 8-15 gange størrelsen på Londons olympiske stadion.
Ikke fare for nyt udbrud
Kameni vokser i gennemsnit med 1 million kubikmeter per år, men det sidste halvandet års stigning svarer til en normal vækst over 10 til 20 år.
»Det var tydeligt, at noget var i gang, men det blev ikke klart, hvor meget flydende sten, der var kommet så tæt op til overfladen, før vi analyserede GPS-dataene og højdemålingerne fra radarsatellitterne,« siger Juliet Biggs, en af forskerne bag de nye resultater, til ESAs hjemmeside.
Dette betyder alligevel ikke, at et nyt udbrud er nært forestående på Santorini. Faktisk er jordskælvsaktiviteten aftaget i løbet af de sidste måneder.
De nye forskningsresultater publiceres i tidsskriftet Nature Geoscience.
Bruges til at overvåge jordskredsfare i Norge
»Lignende radarsatellitmålinger som i denne undersøgelse bruges til at undersøge både vulkaner og de geologiske deformationer, som sker i jorden efter jordskælv,« siger Terje Wahl, afdelingsdirektør for forskning og jordobservation ved Norsk Rumcenter.
Brugen af denne teknik er blevet vældig populær inden for geofagene. De europæiske radarsatellitter, som ERS-1 og Envisat, har været centrale i denne udvikling.
I Norge bruges teknikken til at kortlægge jordskredsfare langs ustabile fjeldsider, som ved Åkneset i Geiranger og Lyngen i Troms, samt nedsynkning over tunneller og under store bygninger.
Teknikken er afhængig af, at der ikke ligger sne der, hvor der måles, og egner sig derfor godt til undersøgelser i tørre og varme områder.
»Vi foretager kun sådanne målinger om sommeren – de er lidt mere komplicerede at foretage i Norge,« afslutter Terje Wahl.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
