Invasionen af Ukraine har på kort tid skabt problemer for rumfarten, som det kan tage mange år at løse.
Det er endda muligt, at man vil se 24. februar, hvor invasionen startede, som en lige så afgørende dag for rumfarten, som 11. september har været for den politiske udvikling her på Jorden.
Vi starter med at gennemgå, hvad der er sket indtil nu, ved at dykke ned i følgende emner:
- Rumstationen ISS kører videre - indtil videre
- Elon Musk advarer om brug af Starlink
- Ruslands reaktion på sanktionerne
- Tyskland afbryder røntgenteleskop
- Marsrejse er aflyst
I slutningen af artiklen ser vi desuden på de mere langsigtede perspektiver for rumfarten af den russiske invasion.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Rumstationen ISS
Samarbejdet om ISS ser ud til at fortsætte – i hvert fald for nu. Det er også absolut nødvendigt, hvis rumstationen overhovedet skal fungere.
Amerikanerne leverer energien til rumstationen fra de enorme solpaneler, som amerikanerne har opsendt, og russerne sørger for at hæve banen med deres Progress-rumskibe.
Rusland vil gerne udtræde af projektet 2024, amerikanerne vil gerne vente til 2030, og som situationen er i dag, skal vi vist være tilfredse, bare samarbejdet kan holde til 2024.
Invasionen må naturligvis være en belastning for besætningen, der jo både omfatter russere og amerikanere.
Vi ved intet om, hvordan besætningen tager det, men astronauterne er jo fuldstændig klar over, at det er helt nødvendigt at de kan samarbejde, uanset forskelle i politiske synspunkter.
Der opstår hele tiden situationer, der kræver samarbejde.
Således skal den amerikanske astronaut Mark Vande Hei vende tilbage til Jorden 30. marts sammen med de russiske kosmonauter Dubrov og Shkaplerov. Mark Vande Hei har da opholdt sig i rummet 355 dage, hvilket er ny amerikansk rekord.
Efter planen skal et amerikansk lægehold modtage Mark, som bagefter skal flyves til USA med et NASA-fly. Man regner dog ikke med, at den politiske situation vil få betydning for den normale procedure.
På et tidspunkt skal ISS bringes tilbage til Jorden – vi ved bare ikke helt hvornår.
Det afgørende bliver at bringe rumstationen ned over et ubeboet område i det sydlige Stillehav, når den ikke længere skal anvendes.
En kontrolleret nedtagning af rumstationen er helt afhængigt af et samarbejde mellem Rusland og USA. Nedtagningen skal være meget kontrolleret, da tonstunge dele af den 450 ton tunge rumstation nok vil overleve turen ned gennem atmosfæren, så de kan ramme Jorden.
Elon Musk advarer om brug af Starlink
Elon Musk var hurtig til at stille Starlink-internet-satellitter til rådighed for Ukraine, og han fik med ekspres sendt en samling af de terminaler, som gør det muligt at komme i kontakt med satellitterne.
Men nu er han kommet med en advarsel om at bruge dem. På Twitter kom han med følgende advarsel:
»Tænd kun for Starlink når det er nødvendigt, og sørg for at holde antennen så langt fra folk som muligt.«
Forklaringen er, at russerne kan anvende signaler sendt fra terminalerne til at dirigere luftangreb.
Som Musk skriver:
»Vigtig advarsel: Starlink er det eneste ikke-russiske kommunikationssystem, der stadig fungerer i nogle dele af Ukraine, så sandsynligheden for at blive et mål (for angreb) er stor. Brug venligst terminalerne med forsigtighed.«
I den forbindelse foreslog han, at man kamuflerede antennerne, så de var svære at se fra luften. Men der gik ikke længe, før russerne forsøgte at blokere Starlink ved jamming.
Ved jamming forsøger man at genere forbindelsen med en satellit ved at udsende en kraftig radiostøj rettet mod satellittens antenner på de frekvenser, som anvendes til at kommunikere.
I et tweet skrev Musk:
»Nogle Starlink-terminaler i nærheden af konfliktområder blev jammed i flere timer ad gangen. Vores seneste softwareopdatering omgår jamming. Er spændt på at se, hvad det næste bliver!«
Det blev efterfulgt af et nyt tweet, hvor Musk skriver, at SpaceX nu må ændre deres strategi, så man lægger større vægt på forsvar mod cyberangreb og forstyrrelse af signalerne.
Musk er også blevet bedt om at blokere for russiske nyheder på Starlink. Men det vil han ikke. Nok er han imod invasionen, fordi den kom uprovokeret til et land, som ikke ønskede krig, men han står meget fast på ytringsfriheden. Han skiver på Twitter:
»Starlink er blevet bedt af nogle regeringer (ikke Ukraine) om at blokere russiske nyhedskilder. Det vil vi ikke gøre, medmindre man sætter os en pistol for panden. Undskyld for at stå så absolut på ytringsfriheden.«
Til en læser, der fortalte ham, at russiske medier er krigspropaganda, der har til formål at male et helt andet billede af, hvad der sker i Ukraine, svarede Musk, at: »alle nyhedskilder er delvist propaganda, nogle mere end andre.«
Ruslands reaktion på sanktionerne
Russerne har ikke været sene til at reagere mod de sanktioner, som vesten har påført dem.
Lederen of det russiske rumagentur, Rogozin, udtrykker sig meget direkte og ofte i et ret voldsomt sprog, når han skal give besked om de russiske modsvar.
Torsdag 1. marts meddelte Rogozin, at han nu med omgående virkning vil standse enhver eksport af raketmotorer til USA, og han tilføjede på russisk stats-TV, ifølge Reuters:
»Lad dem flyve ud i rummet på deres kosteskafter.« (Han har tidligere sammenlignet amerikanske raketter med trampoliner.)
Nu kan amerikanerne udmærket god selv bygge raketmotorer, men de har i nogle tilfælde anvendt russiske motorer, fordi de er billige og af god kvalitet. Det er helt normalt, at private firmaer ’shopper rundt’ for at finde de bedste og billigste tilbud.
I dette tilfælde er forbuddet nok især kommet til at genere firmaet Northrop Grumman, som bygger Antares-raketten med to russiske motorer i første trin. (Antares-raketten anvendes af det amerikanske Cygnus-rumfartøj, som bruges til at opsende forsyninger til rumstationen.)
Desuden er selve det første trin bygget i Ukraine, som jo nok ikke længere har mulighed for nogen form for eksport.
Rogozin har også trukket sig tilbage fra det europæiske rumcenter Kourou, hvorfra de har opsendt Soyuz-raketter. Det kommer til at gå ud over planlagte opsendelser af de europæiske Galileo-navigationssatellitter samt videnskabelige satellitter, som skulle opsendes for ESA.
Men ikke nok med det. Firmaet OneWeb, som opsender sit eget system af internetsatellitter, er blevet smidt ud fra Baikonur-rumcentret, selv om man var i fuld gang med at forberede en opsendelse.
Roskosmos forlangte en garanti for, at den teknologi, som blev anvendt, ikke kunne bruges militært, og at den engelske regering skulle afbryde forbindelsen med OneWeb (Regeringen er aktionær).
Det kunne der ikke blive tale om, så nu rejser OneWeb-teknikerne hjem – med en afskedshilsen fra Rogozin, der skyndte sig med at fjerne nogle flag fra den Soyuz-raket, der skulle have opsendt de 36 internetsatellitter:
»Vi har afgjort, at vores raketter er kønnere uden flag fra visse lande.«
Video af overmalingen af flag på den raket, OneWeb har købt til opsendelsen af deres satellitter. Man kan stadig se bogstaverne OneWeb på raketten.
Mere dystert er dog hans tweet om, hvad Roskosmos fremover vil koncentrere sig om:
Roskosmos vil nu prioritere militære satellitter og sørge for, at alle satellitter kan anvendes, både militært og civilt. Oprindeligt var Roskosmos et civilt agentur, en slags modstykke til NASA.
Tyskland afbryder røntgenteleskop
Tyskerne har helt på egen hånd afbrudt et røntgenteleskop, som er opsendt på den russiske satellit Spectrum-Røntgen-Gamma, der startede som et helt normalt samarbejdsprojekt mellem Tyskland of Roskosmos.
Det tyske bidrag var røntgenteleskopet eRosita. Afbrydelsen blev begrundet med dette tweet fra BMBF, som er det tyske ministerium for uddannelse og forskning:
»Det russiske angreb på Ukraine er et alvorligt brud på international lov uden nogen som helst begrundelse. Det må have alvorlige konsekvenser. Med sine handlinger har Rusland vendt ryggen til det internationale samfund.«
Det reagerede russerne meget hurtigt på med en kort og klar besked om, at de ikke længere vil deltage i fælles, internationale forskningsprojekter på ISS, som jo virkelig er et flyvende laboratorium, hvor astronauternes opgave i høj grad er at fungere som en slags ’laboranter’ for forskere fra mange lande på Jorden.
Marsrejse aflyst
Helt som forventet var et af ofrene for konflikten opsendelsen i september af den Europæiske marsrover Rosalind Franklin, som skulle være opsendt med en russisk raket og landsat med et specialbygget russisk landingsfartøj.
Det bliver dyrt, for da Jorden og Mars skal stå i en bestemt stilling ved en opsendelse, så er der 26 måneder til næste mulighed i november 2024.
Man skal opbevare den færdigbyggede Rover samt finde en ny raket og ikke mindst bygge et nyt landingsfartøj. Spørgsmålet er, om der kan findes penge til alt det.
Krigens langsigtede virkninger for rumfarten
En ting er de hurtige reaktioner i krigens første dage. Noget andet de langsigtede virkninger, som kan påvirke rumfarten i mange år fremover.
Vi kigger nærmere på to aspekter i den forbindelse, nemlig:
- Hvad betyder de russiske sanktioner for rumfarten?
- Kommercielle satellitter som aktører i Ukraine-konflikten
Lad os først se på hvad de russiske reaktioner betyder. Sagt kort, så vil konsekvensen være et russisk rumprogram, der er helt isoleret fra internationalt samarbejde.
Det lyder dramatisk at trække Soyuz bort fra Kourou og smide OneWeb ud fra Baikonur – men det er nok noget, som bliver et større problem for russerne end for vesten.
Soyuz-raketten er god og billig, men det er en meget gammel konstruktion med rødder helt tilbage til den første Sputnik.
Den vil nok ikke blive savnet i ret mange år, især ikke efter SpaceX kan sælge deres Falcon 9 meget billigt, fordi man her genanvender første trin.
Både SpaceX og Blue Origin med raketten New Glenn bygger nu meget moderne og meget effektive raketmotorer, som er drevet af flydende metan, så de russiske motorer er ikke længere så afgørende.
Slutresultatet for russerne bliver, at de har mistet deres kunder, som var en meget vigtig indtægtskilde.
Det russiske rumprogram, som i forvejen var underfinansieret, vil gå virkelig hårde tider i møde. Budgettet for Roskosmos er for tiden under 3 milliarder dollar, hvilket skal sammenlignes med NASA’s budget på over 23 milliarder dollar.
Det russiske rumprogram skal nok overleve, men vil af økonomiske grunde blive helt koncentreret om militære satellitter og nyttesatellitter.
Selv nu opsendes kun få videnskabelige satellitter og næsten ingen rumsonder, så aflysningen af ExoMars, hvor russerne skulle bygge landingsfartøjet, vil virkelig kunne mærkes. Det må efterhånden være begrænset, hvor meget ekspertise, russerne kan levere inden for dette område.
En anden mulighed er, om denne udvikling vil gøre de russiske og kinesiske rumfartsorganisationer til tættere partnere.
De to lande er allerede blevet enige om at arbejde sammen om et måneprogram, der skal konkurrere med NASA og ESA. Men mens Rusland tidligere har hjulpet Kina med deres rumprogram, er det ikke klart, hvad Rusland kan bidrage med på nuværende tidspunkt.
Russerne må nok vænne sig til at blive en junior-partner. Kina har en rumstation, og det er nok noget tvivlsomt, om russerne kan få penge til selv en lille efterfølger for ISS.
Kina har en rover, som kører rundt på Mars. Rusland vil opsende en lille månesonde ved navn Luna 25, der skal lande på Månen. Forgængeren var Luna 24, der blev opsendt i 1976…
Kina har en plan om at rejse til Månen, og det skal de nok gøre, uanset om de samarbejder med Rusland eller ej. Om Rusland selv kunne sende mennesker til Månen er nok meget tvivlsomt i en overskuelig fremtid.
Kommercielle satellitter
Mens Ruslands rumsektor sakker bagud, er den kommercielle rumindustri uden for Rusland blevet mere magtfuld. Og nu er nogle af disse private rumvirksomheder blevet aktører i Ukraine-konflikten.
Det gælder USA-baserede virksomheder som Maxar Technologies og Planet Labs, der har leveret satellitbilleder af krigszoner, og hvordan russerne opbyggede deres styrker før invasionen.
Dermed er både private personer og firmaer blevet en del af konflikten, som dermed ikke længere alene er en konflikt mellem stater.
Hvad det kommer til at betyde på lang sigt er svært at sige.
Udviklingen kan gøre civile satellitter til et militært mål. Indtil nu har det militære modsvar begrænset sig til en omgang jamming, men også det kan jo eskalere, afhængigt af hvordan krigen går.
Planet labs leverer på deres hjemmeside billeder fra krigen i Ukraine , som i høj grad anvendes af pressen.
Disse billeder kan ses på linket her, og de produceres af et meget stort antal såkaldte Dove-satellitter på bare 4 kg.
Trods deres ringe størrelse kan Dove-satellitterne levere nogle ganske gode billeder fra en højde på godt 400 km med en opløsningsevne på 3-5 meter.
Antallet af Dove-satellitter sikrer næsten en 24/7-dækning af de fleste områder på Jorden. Man skal dog være meget omhyggelig med at anvende billederne, for der er jo intet lettere end at sende et satellitbillede en lille tur gennem Photoshop, og på den måde skabe et falsk billede.
Således har Google nu standset muligheden for at uploade billeder af Rusland, Ukraine og Belarus, netop for at undgå falske kort og informationer.
Hertil kommer anvendelsen af internetsatellitter som Starlink. De er uhyre vigtige, fordi de let kan blive Ukraines vigtigste måde at kunne dokumentere, hvad der sker via internettet.
Internationalt samarbejde er nødvendigt, hvis vi skal ud i Solsystemet
Vi ved jo, at hvis vi vil gøre noget ved den globale opvarmning og klimaet, så kræver det en grøn omstilling, som skal være global og vedvarende.
Nu er det måske lidt voldsomt at nævne rumfarten i denne sammenhæng, men hvis vi nogensinde skal gøre os håb om at få en rumfart, som søger ud i Solsystemet til Månen og Mars, så kan det kun ske ved et omfattende internationalt samarbejde over en meget lang tid.
Den værste konsekvens for rumfarten på lang sigt kan være, at dette internationale samarbejde ikke kan etableres, så vi vender tilbage til en række mindre nationale programmer.
Det bliver så i meget lang tid et farvel til store rumstationer, månebaser og rejser ud i Solsystemet.
Det kan i den nuværende situation også synes ligegyldigt, og det er da også korrekt, at verden her og nu nok vil klare sig uden disse store projekter.
Men rumstationen ISS viste, at man i hvert fald i et par årtier kunne have et særdeles velfungerende internationalt projekt, der er blevet kaldt ’en bro mellem nationerne’. En bro, baseret på videnskab og en positiv vision om fremtiden.
Vi kan kun håbe, at vi igen kan få en verden, hvor rumfartens visioner kan blive en del af vores kultur.
