Varsel om kraftige solstorme er en storm i et glas vand

»Solstorme kan lamme internettet i månedsvis,« skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Historien handler om, at amerikanske astrofysikere forventer en voldsom stigning i solaktiviteten de kommende år. Den aktive sol udsender en kraftig solvind, der breder sig ud i solsystemet og truer med at ødelægge elektriske installationer på store dele af Jorden.

Den nyhed er den danske astrofysiker Christoffer Karoff fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet imidlertid skeptisk overfor.

Han bekræfter, at man forventer et solpletmaksimum i 2013, og at det vil medføre mere solaktivitet med stærkere solvind, end man har oplevet på det seneste. Det vil ganske rigtigt også medføre nogle solstorme.

»Jeg forventer imidlertid ikke, at solaktiviteten vil stige ret meget i forhold til det nuværende niveau, som er ret lavt i forhold til, hvad Solen plejer at være på det her tidspunkt i sin 11-årige cyklus. Mit bud er, at Solen lige nu er tæt på sit maksimum, og at aktiviteten kun vil stige lidt de kommende år,« siger han.

Forskergrupper har hver deres strategi

Grunden til, at forskellige forskergrupper kan være så uenige om, i hvilken grad Solen vil folde sig ud i nær fremtid, er, at de bruger forskellige data til at lave deres forudsigelser.

De amerikanske forskere bruger variationerne i antallet af solpletter igennem de sidste 400 år til at gætte på, hvordan Solen kan tænkes at ville opføre sig på sigt – et arbejde man gør ved hjælp af relativt avancerede computermodeller.

Christoffer Karoff og hans kolleger foretrækker imidlertid at bruge en anden fremgangsmåde, der går ud på at kigge på iskerneboringer. De sladrer om, hvor kraftig den kosmiske stråling, og dermed også solaktiviteten, har været igennem de sidste 20.000 år.

Disse studier afslører ifølge Christoffer Karoff, at solaktiviteten har været meget kraftig de sidste 100 år i forhold til tidligere med et meget stort antal solpletter ved makismum på 100 pletter eller derover.

»Det er statistisk usandsynligt, at Solen har så høj en solaktivitet i mere end 100 år,« slår han fast.

Jeg forventer, at solaktiviteten stopper med at være på det nuværende niveau. Mit bud er, at aktiviteten ryger ned på mellemniveau eller måske endnu længere ned…

Christoffer Karoff

Det mest sandsynlige er efter hans vurdering, at solaktiviteten ved cyklussens maksimum vil falde ned på et mere normalt niveau svarende til 50 solpletter. Et alternativt scenarium er, at solaktiviteten ryger helt i bund og når et niveau svarende til det, der førte til den lille istid fra 1645 til 1715.

»Jeg forventer, at solaktiviteten stopper med at være på det nuværende niveau. Mit bud er, at aktiviteten ryger ned på mellemniveau eller måske endnu længere ned, men et mellemniveau er nok det mest sandsynlige,« siger han.

Cyklus 24 er nu med sikkerhed i gang

Solen nåede minimum i sin 11-årige cyklus for to år siden og burde for længst være i gang med den næste runde, cyklus 24, men af en eller anden grund har solaktiviteten været ekstremt lav de sidste to år. Det er først nu, at Solen er ved at komme op i gear og at man med sikkerhed kan sige, at den har taget fat på cyklus 24.

Lige nu er solaktiviteten på et niveau svarende til et normalt minimum, altså dér, hvor Solen burde være for to år siden. Astronomerne diskuterer lige nu, hvordan den opførsel skal fortolkes.

Det kunne være, at Solen har sprunget to år over i sin cyklus og at solaktiviteten nu vil stige til et niveau svarende til, hvad vi har set de seneste år. En anden mulighed er, at den ikke har sprunget to år over, og at cyklus 24 rent faktisk gik i gang for to år siden, men at aktiviteten i cyklussen er meget lav.

»Hvis det er tilfældet, så betyder det nu, at vi nu befinder os noget nær maksimal aktivitet i cyklus 24, og så er der meget lille fare for, at vi kommer til at opleve det skrækscenarium, som beskrives i artiklen fra jp.dk. Jeg tror mest på det sidste scenarium, men den udmelding er baseret på statistik, og jeg kan selvfølgelig ikke være sikker,« slutter Christoffer Karoff.