Læg dig ud i haven en skyfri nat, og gå i gang med at tælle.
Du er med garanti ikke færdig med at tælle alle lysglimt på himlen, inden de forsvinder i morgenlyset. Både fordi universet er så ufattelig stort og fuld af stjerner, planeter, kometer og galakser.
Men også fordi visse områder i universet er usynlige for os. Nogle galakser skjuler sig. Selv med de bedste teleskoper er galakserne næsten umulige at spotte.
Euclid-teleskopet, der flyver rundt i kredsløb om Solen, giver forskerne mulighed for at opdage nye galakser ved at bruge infrarødt lys.
De fandt 168 galakser.
»Af disse er 139 enten moderat fjerne galakser, som er hørt op med at danne nye stjerner, sådan at kun de gamle, rødlige stjerner er tilbage, eller fjerne galakser, som er fulde af kosmisk støv, hvilket absorberer alt andet lys end det mest langbølgede lys, det vil sige infrarødt,« siger John Weaver, der er tidligere ph.d.-studerende ved Cosmic Dawn Center, i pressemeddelelsen.
De sidste 29 galakser er simpelthen så fjerne, at de ikke var synlige med andre teleskoper.
bhe

































