Universet rummer de sorteste hemmeligheder - og nu ser endnu en dagens lys:
Sorte huller er indtil nu blevet opdaget i universets større galakser, men astronomers fund af et massivt sort hul i dværggalaksen M60-UCD1 åbner nu muligheden for, at antallet af sorte huller kan være dobbelt så stort end tidligere antaget.
»Dette er en meget stærk bekræftelse af, at små galakser kan have store, sorte huller. Det åbner for en helt ny klasse af galakser,« siger atronom Karl Gebhardt fra University of Texas.
21 millioner gange Solens masse
Ved at bruge Hubble Space-teleskopet, der er i stand til at tage ekstremt højtopløselige billeder næsten uden noget baggrundslys, kunne astronomerne observere dværggalaksen M60-UCD1, der befinder sig 54 millioner lysår fra Jorden.
Det blev hurtigt klart for dem, at en utrolig høj massekoncentration omkring galaksens midte måtte betyde samlingen af et sort hul.
Faktisk viser astronomernes målinger, at hullet kan veje op mod 21 millioner gange Solens masse. Det svarer til en vægt, som er hele fem gange tungere end vægten på det sorte hul, som eksisterer i midten af Mælkevejen.
»Det er ret utroligt, eftersom Mælkevejen er 500 gange større og mere end 1.000 gange tungere end dværggalaksen M60-UCD1,« siger Anil Seth fra University of Utah, der har ledet forskningen, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Galaksen er faktisk alt for lille til at rumme sit hul
I virkeligheden er galaksen M60-UCD1 alt for lille til at have samlet et så gigantisk sort hul.
I videoen kan du se, hvordan så lille en galakse alligevel er endt op med at huse det store hul.
Forklaringen skal ifølge astronomerne findes cirka 500 millioner år tilbage i tiden. De antager, at et kraftigt sammenstød med den noget større nabo, M60, skal have forårsaget en afskalning af galaksens yderste lag og efterladt den som en mini-galakse.
Ekstrem masse kan påvirke galaksens form
\ Fakta
Beregninger af sorte huller viser, at massen typisk svarer til 0,5 procent af massen på de stjerner, der koncentrerer sig omkring galaksens centrum. Det nyligt opdagede sorte hul i dværggalaksen M60-UCD1 har en massefylde, der svarer til cirka 18 procent af de omgivende stjerners masse.
Det er netop M60-UCD1's ringe størrelse, der formodes at møde udfordringer fra det sorte huls massive størrelse og kraft.
Den ekstreme tyngde må ifølge astronomerne have en enorm indflydelse på de små galaksers fylde og form, men der foreligger indtil videre ingen forskning, som bekræfter dette.
Målet er derfor at afgrænse de mindre galakser for sorte huller for at undersøge de hullernes måde at udvikle sig på.
»Vi forstår endnu ikke, hvordan supermassive sorte huller former sig,« siger Anil Seth.
En bedre forståelse, for hvordan de samler sig, kan man nu få ved at »få en bedre fornemmelse for antallet af supermassive sorte huller. Særligt i de galakser med en mindre masse,« fastslår han.
