Spanien er kommet på en seriøs slankekur, som år for år gør landet lettere. Det viser satellitmålinger foretaget af seniorforsker Ole Baltazar Andersen og hans kollegaer fra Danmarks Rumcenter/DTU Space.
Klimaændringer har sat fart i ørkendannelsen på Den Iberiske Halvø, og det får landjordens vægt til at falde.
Her i denne uges videnskabsfilm fortæller Ole Baltazar Andersen, hvordan forskerne vejer jorden – og om hele det sydlige Europa nu er på vej til at blive ørken. Videnskabsfilmen er produceret af Nature & Science TV.