Den store rumfartsnyhed er, at NASA nu er kommet med faste planer og et budget for Artemis, der sigter mod at sende astronauter tilbage til Månen i 2024.
Det er nok bedst at begynde med budgettet, der mere end noget andet viser, hvor stor udfordringen er.
Den samlede pris for de 3 første Artemis-flyvninger er 28 milliarder dollar, og de penge skal falde hurtigt.
Indenfor de næste få måneder har NASA brug for 3,2 milliarder dollar for at komme i gang.
Dernæst følger så i de næste godt 3 år en regning på 25 milliarder dollar, hvoraf mindst 16 milliarder skal gå til at bygge selve landingsfartøjet.
Disse penge er udover de cirka 20 milliarder dollar, NASA’s årlige budget udgør.
Tre flyvninger skal føre tilbage til Månen
Det vil i sig selv være noget af en udfordring at få så store beløb til rumfart midt i en coronatid og en dyb økonomisk krise. Men hertil kommer en teknisk udfordring, hvor der simpelt hen ikke er plads til fejl eller forsinkelser:
For at lande hurtigt har man opgivet tanken om først at bygge en rumstation i bane om Månen, og man vil bruge NASA’s egen store og stærkt forsinkede SLS-raket til at opsende astronauter.
Artemis 1 skal sende NASA’s eget Orion-rumskib i bane om Månen og et par uger senere tilbage til Jorden. Det skal ske november 2021, og rumskibet vil være ubemandet.
Artemis 2 skal i 2023 sende astronauter på en 10 dage lang rejse til en bane om Månen med Orion-rumskibet.
Så håber man, at den private industri i mellemtiden har fået bygget et landingsfartøj, og i 2024 skal Artemis 3 så opsendes.
Der bliver her tale om to opsendelser: Orion-rumskibet med astronauter og landingsfartøjet.
De mødes ud ved Månen, og her stiger astronauterne så om til landingsfartøjet. De skal tilbringe en uge på Månen og gennemføre mindst to og muligvis fire rumvandringer.
Derefter er det planen over flere år at bygge en base nær Månens sydpol, som skal være færdig omkring 2030.
\ Serien ‘Rumfarten’
‘Rumfarten’ giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.
Her er forrige artikel i serien:
Følg også med i serien ‘Kig op’, der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.
LÆS OGSÅ: Kig op i oktober: Meteorsværmen Orioniderne vender tilbage
Sjov anekdote om første billede af Månens bagside
Inden vi forlader Månen, vil vi lige nævne en historie om de første billeder fra Månes bagside, som russerne tog med rumsonden Luna 3 i oktober 1959.
Det var en enorm bedrift, og billederne endte da også på forsiden af aviser verden over.
Bedriften var ægte nok, selv om der blev ‘snydt’ et enkelt sted.
Billederne blev optaget på fotografisk film, som blev fremkaldt på Luna 3, skannet og sendt tilbage til Jorden. Men den film, der blev brugt, og som var særlig modstandsdygtig overfor temperatur og stråling, havde russerne simpelthen hugget fra amerikanske spionballoner af typen Genetrix, som russerne havde skudt ned.
Til gengæld fik man så for første gang set Månens bagside, som jo udmærker sig ved at mangle de mørke sletter af lava, der fylder så meget på den side af Månen, der vender med Jorden.
Historien står i bogen ‘Beyond Earth’ om rumsonder skrevet af NASA-historikeren Asif Siddiqi.
Nye besætninger til ISS
I oktober skal der opsendes to bemandede rumskibe til ISS:
- Først et Soyuz-rumskib 14 oktober med to russere og den amerikanske astronaut Kathleen Rubins. Hun bliver næsten sikkert den sidste amerikaner, som skal op med Soyuz.
- 31. oktober/1. november opsender SpaceX så rumskibet Dragon Crew-1 med fire astronauter – tre amerikanere og en japaner.
Navnet Crew-1 henviser til, at dette ikke er en testflyvning, men den første egentlige opsendelse af en besætning. Men den følger jo efter den helt vellykkede testflyvning i maj – august med de to astronauter Behnken og Hurley.
Til næste år bliver Dragon måske endda også turist-rumskib. Firmaet Axiom Space er ved at træffe de sidste aftaler med SpaceX og NASA om i oktober 2021 at opsende tre turister sammen med en astronaut til ISS på en 10 dage lang flyvning.
Astronauten er Michael Lopez-Alegria, som fire gange tidligere har været i rummet. Nu arbejder han ikke længere for NASA, men for Axiom Space.
Kinesisk rumfly vækker interesse
I september opsendte Kina noget, som bedst kan beskrives som et lille rumfly på en to dage lang flyvning.
Kina har selv kaldt det en afprøvning af et genanvendeligt rumfly. Vestlige eksperter mener, at det kan være et lille fly på størrelse med det amerikanske X-37B, der flere gange har været på lange flyvninger i rummet, muligvis med militært formål.
\ Læs mere
Det interessante er, at Kina selv antyder, at rumflyet nærmere er en ‘mini-rumfærge’, der også kan bruges til at opsende astronauter til den kommende kinesiske rumstation.
Vi er nødt til at afvente nye prøveflyvninger, før det kan afgøres, om Kina er ved at udvikle et nyt bemandet rumskib.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Calypso – en ny ide til at udforske Venus
Man kan roligt sige, at der efter opdagelsen af Fosfin på Venus er kommet flere nye ideer til at udforske Venus. En af dem hedder Calypso, og den er genial ved, at den løser to forskningsopgaver på en gang.
Det må understreges, at Calypso for tiden kun er en af de mange planer, som NASA overvejer, og altså ikke et vedtaget projekt.
Ideen med Calypso er den simple både at udforske overfladen og skyerne med samme rumsonde.
Rumsonden sendes ned i skylaget 50 km over overfladen. Her blæses en ballon op, der sørger for, at rumsonden forbliver i denne højde.
Temperaturen her er bare omkring 70 grader, og der er sollys nok til solceller. Det er derfor en meget fin højde til også at udforske, hvad der foregår i skylaget– herunder om der virkelig her dannes gassen fosfin, som kan være et tegn på liv.
Desværre kan man ikke se overfladen fra en højde på 50 km, da skylaget når ned til en højde på 30 km. Tanken er så at fire et 20 km langt kabel ned, så instrumenter herfra kan se overfladen uden at skulle helt ned og bages ved 480 grader på selve overfladen, hvor rumsonder højst kan overleve i få timer.
Temperaturen 30 km oppe er nemlig ‘bare’ omkring 200 grader, og det kan instrumenter godt overleve i ret lang tid.
Når så instrumenterne får det for varmt, firer man dem så op til afkøling 50 km oppe, mens ballonen i mellemtiden driver hen til et nyt område – og så er man parat til en ny tur ned.
Det lyder nok lettere, end det er i virkeligheden – men sikkert er det, at udforskningen af Venus kræver, at man også er villig til at afprøve ideer, selv om de måske lyder lidt urealistiske.
