Der sker en hel masse inden for rumforskningen i disse dage. Tidligere på måneden kunne rumsonden New Horizons tage en hel serie nærbilleder af Plutos hjerte, og for nylig fik vi spændende nyt fra rumsonden Rosettas landingsmodul, der sniffede acetone på den fjerne komet 67P/Churyumov–Gerasimenko.
På Videnskab.dk tæller vi også ned til, at astronauten Andreas Mogensen om mindre end en måned tager afsted mod Den Internationale Rumstation for at blive den første dansker i rummet.
Nu viser nye analyser fra Cassini-rumsonden, at Saturns måne Tethys er overtrykket af en række mystiske røde striber, der hver især kun er et par kilometer brede men adskillige hundrede kilometer lange. Det skriver NASA Jet Propulsion Laboratory i en pressemeddelelse.
»De røde buer skilte sig virkeligt ud, da vi så de nye billeder. Det er overraskende, hvor omfattende disse træk er,« siger Cassini-forskeren Paul Schenk fra Lunar and Planetary Institute in Houston i pressemeddelelsen.
Du kan se en serie med de nye billeder ved at klikke på videoen øverst i artiklen, der også er blevet temalagt med musik, som gør sin del for at understrege intensiteten og spændingen ved opdagelsen.
Et relativt nyt fænomen
Det er første gang, at forskerne har tydelige billeder af det mystiske fænomen, der blev opdaget i 2004, da Cassini-rumsonden begyndte sit kredsløb rundt om Saturn.
De nye billeder blev taget i april 2015 og er de første, der tydeligt viser de store nordlige dele af Tethys. Det er først nu blevet muligt at få tilstrækkeligt lys på den nordlige del af månen, da hele Saturn-systemet i løbet af de seneste år har bevæget sig ind i sine nordlige halvkuglers årelange sommerperiode.
På de nye billeder kan forskerne se, at de røde buer må være et relativt nyt fænomen på Saturn.
»Buerne må være geologisk unge, for de skærer igennem ældre træk som nedslagskratere, men vi kender ikke deres alder i årstal,« siger Paul Helfenstein fra Cornell University i New York, der også har arbejdet med at analysere billederne fra Cassini-rumsonden.
»Hvis affarvningen kun er et tyndt, farvet lag på den iskolde jord, kan eksponeringen over for rummiljøet ved Tethys' overflade måske slette dem henover relativt korte tidsrum,« tilføjer forskeren.
Spinkelt håb om liv
Endnu ved ingen dog med sikkerhed, hvordan de røde striber er opstået, eller hvad de består af. Som en mulighed foreslår forskerne, at de kan bestå af is, der er opblandet med andre kemiske stoffer, eller at de kan være resultatet af afgasninger fra Tethys' indre.
De kunne også være opstået ved revner i overfladen, som forskerne ikke har opløsning nok på deres billeder til at få øje på.
Måske får Cassini-holdet svaret, når de senere i år gennemfører opfølgende undersøgelser med nye billeder, der har endnu højere opløsning.
Selvom Tethys på sin vis kan ligne vores egen Måne, består den næsten udelukkende af vand-is med en gennemsnitstemperatur på -187 graders celcius. Alligevel nærer nogle forskere et spinkelt håb om, at Tethys kan have flydende have under sin frosne overflade.
Hvis Tethys rent faktisk viste sig at gemme på sådan et hav under sin overflade, kunne man potentielt lede efter mikroskopisk liv på den iskolde måne, skriver space.com. Det forudsætter samtidigt, at tilstrækkeligt med energi og varme kan trænge ned under isen.
