For fire og en halv milliard år siden blev Mars bombarderet med is-meteoritter.
De meteoritter kan måske have bragt nok vand til at dække hele planeten med et 300 meter dybt hav.
Det skriver New Scientist, og det fremgår også af en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Dette skøn kommer fra forskere fra Københavns Universitet, som i et studie udgivet i Science Advances har analyseret et bestemt krom-isotop fra en række meteoritter, der er kommet til Jorden fra Mars, hvor nogle har hørt til overfladen på Mars, også kaldet skorpen, mens andre har været en del af det dybere lag kendt som kappen.
Ifølge New Scientist indeholder klipperne på Mars’ skorpe de kemiske signaturer, der karakteriserer type-C-meteoritter, som bombarderede Mars for fire og et halvt milliarder år siden. Det kan forskerne bruge til at sammenligne med kappen, som vidner om Mars’ tilstand, før planeten blev bombarderet.
»Det er lidt ligesom DNA. Type-C-meteoritten har en meget distinkt krom-isotopsammensætning i forhold til det indre solsystem,« siger Martin Bizzarro, der er professor fra Københavns Universitet, til New Scientist.
Forskellen på de to lag kan forskerne bruge til at estimere den totale mængde af asteroider, der stødte ind i Mars.
Og ud fra det estimat har forskerne regnet sig frem til, at meteoritterne som minimum har bragt vand nok til at skabe et hav på 300 meters dybde, som ville dække hele Mars. I den udregning antager forskerne, at type-C-meteoritterne har bestået af 10 procent vand, hvilket er minimum for den type meteoritter.
Simon Turner fra Macquarie University i Australien, som ikke har bidraget til studiet, indvender dog over for New Scientist, at bare fordi der er fundet type-c-meteoritter fra nogle dele af Mars’ kappe, betyder det ikke nødvendigvis, at det er tilfældet for hovedparten af planetens kappemateriale.
Men Martin Bizzarro ser det nye studie som et stærkt bevis for, at vandmængden har været enorm på den røde planet.
»Jeg tror, det er første gang, vi har haft en rygende pistol,« siger Martin Bizzarro om teorien til New Scientist.
Studiet lufter også muligheden for, at der kan have været liv på Mars, da planeten var helt ung, da is-meteoritterne også medbragte livsvigtige molekyler.
»Det her sker inden for Mars’ første 100 millioner år. Det betyder faktisk også, at der måske var liv på Mars før på Jorden,« siger Martin Bizarro ifølge Københavns Universitet.
