Mere Mars og mindre Jorden: Trump presser NASA helt i knæ

Lad os først slå fast, at NASA ikke er i fare for at forsvinde.

I det nye budget for USA’s offentlige sektor for 2026, som nu skal forhandles, overlever NASA, selv om det er i en stærkt reduceret udgave.

Men det er et åbent spørgsmål, om NASA skal fortsætte som nu, hvor videnskab, og ikke bare bemandede rejser til Månen og Mars, er en vigtig del af opgaverne.

Alternativet er, at NASA bliver et rumagentur, hvis hovedopgave er at skaffe politiske sejre til regeringen og især præsidenten – og det er en udvikling, som mange er bekymret for.

James Webb skabte det moderne NASA

Da præsident Kennedy igangsatte Apollo-projektet i 1961, var NASA en lille organisation, som var dannet bare tre år tidligere. Nu skulle det have ansvaret for et af rumalderens største projekter.

En stor mundfuld for det unge NASA, og vi kan især takke én person for, at NASA ikke blot blev et ’måneagentur’ med én hovedopgave: At sende astronauter til Månen inden udgangen af 1960erne.

James Webb, lederen af NASA fra 1961-1968, forstod, at rumfart er så uendeligt meget mere end at sende mennesker til Månen, selvom han ikke var videnskabsmand.

Han skabte det NASA, som siden har været inspiration for mange andre landes rumagenturer, fx det europæiske ESA.

I de syv år, han var leder af NASA, skabte han et rumagentur, hvor videnskab med rumsonder, rumteleskoper, nyttesatellitter og alle de andre ting, vi forbinder med moderne rumfart, blev prioriteret højt.

I dag er satellitter, der overvåger klimaet, blevet et centralt værktøj til at forstå klimaændringer, og er en vigtig del af rumfarten.

Trump-regeringens holdning til klimaændringer afspejler sig i det nye budget. Det område bliver ekstremt beskåret.

Da James Webb er skaberen af det NASA, vi kender med en stærk videnskabelig profil, var det naturligt at opkalde et stort rumteleskop efter ham, selv om han ikke var astronom.

Nu sender James Webb-teleskopet hver dag gigabytes af data og billeder tilbage til Jorden.

Regeringens budget for 2026 fjerner 24 procent af Nasas finansiering. Det betyder, at medarbejderstaben skal reduceres med mere end 5.000 ansatte. Over 2.000 topledere på de højeste løntrin forventes at blive fyret. Det betyder tab af både viden og erfaring, som bliver svær at erstatte.

Et af de helt store problemer er, at nedskæringerne ikke er ligeligt fordelt. Det videnskabelige program er skåret med hele 47 procent.

Særlig hårdt ramt er Earth Science. Det er beskåret med 53 procent. Det betyder, at forskning inden for områder som tornadoer, hagl, pludselige oversvømmelser, orkaner, skovbrande, tsunamier, El Niño og La Niña, vandkvalitet, luftforurening vil blive mere end halveret.

Astrofysik rammes af besparelser på hele 66 procent, som vil gå ud over støtten til James Webb-teleskopet.

Verdens største rumfartsforening, The Planetary Society, har i dette link gennemgået en række helt konkrete eksempler på konsekvenserne af de foreslåede nedskæringer indenfor rumsonder.

Vi kan ikke lade være med at nævne, at der midt i nedskæringerne er afsat 85 millioner dollar til at flytte rumfærgen Discovery fra Smithsonian Air and Space Museum i Washington til Texas, for det er et ønske fra de to senatorer Ted Cruz og John Cornyn.

Beløbet er sandsynligvis langt mindre, end hvad det i sidste ende kommer til at koste…

Tilbage til fortiden

BBC bad rumeksperten Dr. Adam Baker fra Cranfield University om en kommentar, og han svarede, at hvis forslagene godkendes af Kongressen, vil det fundamentalt ændre agenturets fokus.

»Præsident Trump giver NASA to formål: At lande astronauter på Månen før kineserne og at få astronauter til at plante et amerikansk flag på Mars. Alt andet er sekundært.«

Det virker som en præcis beskrivelse af regeringens rumpolitik, hvor videnskab kommer til at spille en meget lille rolle. Men det er en meget naiv politik. At sende mennesker til Mars kræver mere end at bygge en stor raket som Starship.

Det, der er brug for, er bred forskning inden for mange områder – noget, NASA i øvrigt har været i gang med i flere år.

Alene at finde ud af, hvordan astronauterne kan forsynes med mad på en flere år lang rejse, kræver årelang forskning på ISS.

Også andre udfordringer kræver tid: Fx at beskytte besætningen mod solstorme, og hvordan astronauter, der har været vægtløse i månedsvis, kan træde ud på Mars i en tung rumdragt og straks begynde at arbejde.

Listen er lang, men bundlinjen er, at man ikke bare kan købe en nøglefærdig marsrejse hos SpaceX. En raket som Starship er en nødvendighed, men bestemt ikke nok for at gennemføre en rejse til Mars. Der skal meget mere til.

Samtidig betyder de mange fyringer, at NASA vil blive efterladt uden de medarbejdere, som er nødvendige for at gennemføre Måne- og Mars-projekter. Og er de kvalificerede folk først fyret, finder de hurtigt andre job og er dermed nærmest umulige at erstatte i en fart.

Redningen er måske på vej

Regeringens rumbudget giver ikke mening for folk, der har forstand på rumfart.

Men alt håb er heldigvis ikke ude.

På hjemmefronten ser det ud til, at Kongressen ikke har tænkt sig bare at følge regeringen. NASA er et populært agentur, som gennem sine mange kontrakter giver mange arbejdspladser rundt omkring i USA. Der har allerede været en afstemning i Senatet, hvor der var flertal for at øge NASA's budget i stedet for at skære det.

Regeringens forslag er et budget på 18,8 milliarder dollar, mens Senatet ønsker at hæve budgettet til 24,9 milliarder dollar. Og helt centralt vil Senatet fastholde videnskabsbudgettet på 7,3 milliarder dollar.

Indtil nu er ændringsforslagene strandet i Senatet på grund af nogle indviklede regler om afstemninger, men der er håb forude.

Budgettet skal i vedtages både i Senatet og Repræsentanternes Hus for at kunne træde i kraft.

Men det bliver en kamp op ad bakke, for nu har Trump udnævnt en ny fungerende direktør for NASA – og han har en baggrund helt forskellig fra, hvad vi er vant til.

Dem, der hidtil har ledet NASA, har været videnskabsfolk, ingeniører, akademikere eller embedsmænd. Agenturets nye midlertidige chef, transportminister Sean Duffy, har intet kendskab til rumfart.

I løbet af de seneste tre årtier har Duffy haft en række forskellige kasketter, optrådt på reality-tv, fungeret som distriktsadvokat og medlem af Repræsentanternes Hus, og nu er han transportminister midt i stigende bekymringer om flysikkerhed.

Igen ser vi, at loyalitet er vigtigere end viden. Med hans udnævnelse til fungerende NASA-direktør, kan der gå lang tid, før NASA får en chef udnævnt af Senatet, der kan tale NASA's sag med saglige argumenter.

Til gengæld kan det være en fordel, at Duffy har en forholdsvis let adgang til Trump. Men risikoen er, at han af loyalitet bare udfører Trumps ordre om nedskæringer.

ESA står parat

Nok har NASA i mange år været verdens største og vigtigste rumagentur, men amerikanerne har ikke længere monopol på rummet. Der er andre rumagenturer med andre prioriteter, og i Europa har vi ESA.

ESA følger naturligvis debatten, og på et symposium ’Living Planet’, som blev afholdt i Wien i juni, stod det klart, at den vigtige klimaovervågning af Jorden bestemt ikke ophører. ESA har en ’Jorden først’-strategi, sagde ESA’s generaldirektør Josef Aschbacher under åbningsceremonien.

Og ESA er parat til levere mange af de data, som vi måske ikke længere kan få fra NASA.

Et af disse værktøjer er Copernicus, ESA's flagskibsprogram, for jordobservation.

Copernicus er en konstellation af satellitter, der kontinuerligt overvåger planeten. Det er rygraden i Europas forsøg på at overvåge Jordens miljø og klima.

Som eksempel blev nævnt Biomass, en satellit, der blev opsendt tidligere i år, og hvis første billeder blev afsløret på Living Planet Symposium. Missionen vil måle globale lagre af kulstof, som er bundet i skovene ved hjælp af en massiv radarantenne. Den kan trænge igennem skovkroner og er en førstegangsoplevelse for rumbaserede instrumenter.

Et andet er Harmony, der efter planen skal opsendes i 2029. Det er en dobbeltsatellitmission, der overvåger Jordens overfladebevægelse, gletsjere og havstrømme med forbløffende præcision.

Derudover sigter seks fremtidige Copernicus-udvidelsesmissioner mod at opsende næste generations Sentinel-satellitter designet til at spore drivhusgasser, polaris, luftkvalitet og mere.

Hver mission er specialbygget til at forstå vores planets systemer i realtid og levere data med åben adgang, der informerer alt fra landbrug til katastrofeberedskab.

ESA får sikkert i de kommende år mulighed for at ansætte mange eksperter fra NASA, som nu øjner en bedre fremtid i Europa. Så rumfarten skal nok overleve, selv hvis det ikke bliver det samme uden det NASA, vi indtil nu har kendt.