I de seneste år har astronomer diskuteret frem og tilbage, om der findes mellemtunge sorte huller i universet.
Hvis de findes, kan de mellemtunge sorte huller være et udviklingstrin mellem de små sorte huller, som kun vejer nogle få gange mere end Solen, og de gigantiske supertunge sorte huller, der bor i det indre af mange galakser. Supertunge huller er typisk mange millioner gange tungere end Solen. Astronomerne formoder, at det mest oplagte hjemsted for mellemtunge sorte huller er i de kugleformede samlinger af hundredetusinde stjerner, der kaldes for kuglehobe.
En sådan tætpakket samling af stjerner skaber teoretisk set gode muligheder for, at et lille sort hul kan synke ind mod hobenes centrum, vokse sig større og blive til et mellemstort hul, der er mellem tusind og titusind gange tungere end Solen. Sidste år offentliggjorde astronomer observationer af kuglehoben RZ2109, der kredser om en galakse, som ligger ca. 50 mio. lysår fra Jorden. Observationerne, der blev gennemført i røntgenområdet, kan fortolkes som røntgenstråling fra varm gas, der er ved at falde ind i et mellemstort hul.
Ikke mellemtungt
Nu har nye observationer og beregninger imidlertid vist, at det sorte hul i RZ2109 efter alt at dømme ‘kun’ er ca. ti gange tungere end Solen. Desuden vurderer forskerne, at en kuglehob næppe kan have både et lille og et mellemtungt sort hul. Det mellemtunge hul vil nemlig hurtigt indfange og opsluge det lille hul. Selvom de nye resultater ikke kan udelukke, at der findes mellemtunge sorte huller, så kan de i hvert fald ses som et udtryk for, at disse objeker er sjældne. En anden mulighed er, at de ikke som antaget gemmer sig i kuglehobe, men måske i eller omkring små dværggalakser.
Artiklen er lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetariet
