Lav solaktivitet giver kolde vintre i Europa

Når Solen sover, bliver vintrene i det centrale Europa ekstremt kolde. Det er konklusionen på et nyt studie, der er gennemført af tyske geofysikere, og som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift i Geophysical Research Letters.

»Vi leverer som de første i verden statistisk robuste beviser for, at perioder med kolde vintre gennem de sidste 230 år i Centraleuropa har en fælles årsag. Studiet bekræfter mistanken om, at solaktiviteten har en indflydelse på det lokale klima,« fortæller Frank Sirocko, der har ledet studiet som professor ved Institut for Geovidenskab ved Johannes Gutenberg Universitet i Mainz.

Selv om den globale opvarmning varmer kloden mere og mere op, viser de nye analyser en sammenhæng mellem perioder med lav aktivitet på Solen og en lokal nedkøling. Denne mulige sammenhæng finder den danske solfysiker Christoffer Karoff særdeles interessant.

»Studiet tyder på, at klimaet ikke er styret af én variabel. Drivhusgassen kuldioxid er uden tvivl en vigtig faktor for, hvor varm kloden er, men solaktiviteten har også en finger med i spillet,« fortæller Christoffer Karoff fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Rhinen lagde krop til

Den store flod Rhinen, der bugter sig gennem mange lande i det centrale Europa, spiller en afgørende rolle i forskernes studie.

Rhinen giver forskerne et simpelt værktøj til at holde styr på, i hvilke år den europæiske vinter var hård eller mild. Rhinen fryser kun til i meget kolde vintre, hvor temperaturen gennem længere tid befinder sig et godt stykke under nulpunktet. En tilfrosset flod vidner derfor om en centraleuropæisk vinter med intens og vedvarende kulde.

Ved at granske logbøger fra skippere, der har levet af at sejle bl.a. gods frem og tilbage på Rhinen fra 1780 og frem til i dag, har forskerne kunnet kortlægge, i hvilke vintre floden var frosset til, og i hvilke år der var fri passage. Disse oplysninger har de efterfølgende sammenholdt med systematiske, historiske optællinger af antallet af solpletter, som er et mål for Solens aktivitet: Jo flere solpletter, der var at se på solskiven, des mere aktiv var Solen.

Studiet afslører, at Rhinen mellem 1780 og 1963 var frosset til mange steder 14 gange. 10 af disse overfrysninger falder sammen med, at solaktiviteten har haft et minimum.

Teorien understøttes af mange studier

Sammenhængen mellem solaktiviteten og det lokale klima kommer ikke som nogen overraskelse for Christoffer Karoff. Han fortæller, at studiet hænger fint sammen med, at man under lav solaktivitet tidligere har oplevet kolde vintre i England og Nordskandinavien, milde vintre på Grønland og i Canada samt hårde vintre i USA.

Solaktivitetens indflydelse på det lokale klima skyldes formentlig, at den i høj grad bestemmer fordelingen af høj- og lavtryk på kloden. Hvordan og hvorledes det præcist foregår, er endnu uvist, men forskerne har på nuværende tidspunkt to teorier i spil:

1. Solaktiviteten regulerer mængden af kosmiske stråler, der rammer Jorden. Kosmiske stråler bestemmer ifølge en omdiskuteret teori fra den danske astrofysiker Henrik Svensmark mængden af skyer. Mekanismen virker ifølge teorien godt over den nordlige halvkugles oceaner. Hvis havene bliver varmet op og kølet ned, afhængig af Solens aktivitet, vil det have stor indflydelse på fordelingen af høj- og lavtryk på kloden.
   
2. Når Solen er meget aktiv, udsender den større mængder ultraviolet stråling, og det fører til opvarmning af Jordens stratosfære. Det giver stærkere jetstrømme, som så igen påvirker fordelingen af høj- og lavtryk. Teorien om den ultraviolette stråling er stadig under opbygning, og man mangler endnu at finde en mekanisme, der kan bringe energien fra jetstrømmene ned til Jorden.

»Begge teorier er endnu unge, og de bliver testet heftigt for øjeblikket. De seneste to år er der publiceret rigtigt mange artikler om problemstillingen. Der er endnu mange løse ender, men hvis det viser sig, at solaktiviteten rent faktisk påvirker klimaet lokalt, kan det måske forklare, hvorfor Europa oplevede isvintre i årene 2008-2010. Her var solaktiviteten helt i bund,« slutter Christoffer Karoff.