Efter otte års observationer har astronomer nu færdiggjort det hidtil mest omfattende kosmiske kortlægningsarbejde. Projektet, der hedder Sloan Digital Sky Survey (SDSS), dækker en fjerdedel af himlen og rummer næsten en million galakser og círka 100.000 ekstremt lysstærke galakser - såkaldte kvasarer. Det enorme 3D-kort giver astronomerne det hidtil bedste billede af galaksernes indbyrdes placering i rummet - den såkaldte storskalastruktur.
Netværk og tomrumBilledet her viser et udsnit af SDSS-data, hvor hver prik på billedet er en galakse med mange milliarder stjerner. Prikkens farve er et udtryk for stjernernes alder: Jo rødere pletten er, desto ældre er stjernerne. Jorden er i midten af billedet, og den yderste hvide cirkel svarer til en afstand på to milliarder lysår.
Billedet viser tydeligt, at galakserne ikke er jævnt fordelt i rummet, men danner et netværk, der omslutter enorme tomrum. Denne struktur har været kendt i mere end 20 år, men med SDSS har forskerne de hidtil bedste data til at studere denne struktur.
Mørk energiEn sammenligning af strukturen i atlasset med ujævnhederne i eftergløden fra universets fødsel (Big Bang) har på overbevisende måde bekræftet, at universet for en stor dels vedkommende (næsten tre fjerdedele) består af en mystisk, mørk energi. Den virker som en omvendt tyngdekraft, der skubber universet fra hinanden med stadig større hastighed.
Derudover består universet af knap en fjerdedel mørkt stof, der ikke udsender lys, men som stadig påvirker dets omgivelser med tyngdekraft. De resterende få procent er almindelige atomer, som vores verden er lavet af.
Dette resultat er i fuld overensstemmelse med de resultater, der tidligere er fremkommet ved at kombinere målinger af eftergløden fra Big Bang med observationer af storskalastrukturen. Observationer lavet med vidt forskellige instrumenter og af helt forskellige galakser giver altså samme, omend bizarre resultat: Størsteparten af det univers, vi lever i, er endnu ukendt!
Mælkevejen er med SDSS gør det dog også muligt at studere vores egen galakse, Mælkevejen. Således har astronomer med SDSS-data blandt andet opdaget en strøm af stjerner på den nordlige stjernehimmel, der efter alt at dømme er en stjernehob, som er blevet ødelagt af vores galakse. SDSS-data har også afsløret hidtil ukendte små galakser (dværggalakser), der kredser om Mælkevejen.
Der vil uden tvivl komme mange flere opdagelser ud af det enorme atlas, men flere data er allerede på vej. Mens observationerne til SDSS blev færdiggjort 14. juli i år, blev der allerede dagen efter taget hul på en ny omgang kortlægning. Det nye projekt kaldes SDSS-III, fordi kortlægningen indtil nu er blevet gennemført i to trin (SDSS-I: 2000-2005; SDSS-II: 2005-2008). SDSS-III skal efter planen køre i seks år.
