Så nåede vi frem til årets sidste måned, hvor nætterne er lange og mørke, og de kendte stjernebilleder som Orion og Tyren nu indfinder sig på vinterhimlen.
Og planeterne, der har fulgt os hele efteråret, er stadig med, selv om man skal ud tidligt på aftenen for at se Jupiter og Saturn.
Vi bliver heller ikke snydt for muligheden for at opleve stjerneskud her i december – denne gang fra meteorsværmen Geminiderne.
Og nu er det jo julemåneden. Så måske er der nogen, der har gjort sig tanker om Julestjernen. Er den blot et smukt symbol i Juleevangeliet, eller var der mon en usædvanlig stjerne på himlen over Betlehem?
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Sjælden konjunktion giver en nutidig julestjerne
Jupiter og Saturn står hele måneden op i de lyse timer op ad formiddagen.
Så vi må fange dem, inde de går ned – omkring kl 19 i begyndelsen af december og nærmere kl 18 sidst på måneden.
Der er et par datoer, der er værd at holde øje med.
17. december passerer et smalt månesejl tæt på Jupiter og Saturn. Solen er gået ned allerede omkring 15.30, så lige så snart tusmørket har sænket sig, kan det betale sig at holde øje med de to planeter og Månen. 16. december kan også bruges, men her går Månen ned allerede lidt efter kl 17.
I det hele taget ses Jupiter og Saturn meget tæt på hinanden hele måneden.
21. december er de så tæt på hinanden, at de næsten ses sammenfaldende, så her oplever vi en nutidig julestjerne. Begivenheden skal dog ses tidligt på aftenen, omkring kl 17.
Der går omkring 20 år mellem et så nært møde på himlen mellem de to store planeter.
Venus er morgenstjerne hele december. I begyndelsen af måneden står den op omkring 5.30, og sidst i december omkring kl 7 – så det er let at fange Venus inden solopgangen.
12. -13. december kommer Månen forbi. Det er ganske tæt på nymåne, og 12. december står Månen op lidt efter kl 5.
13. december kan også bruges, men her står det smalle månesejl først op lidt før kl 7.
Mars står op midt på dagen og kan derfor ses fra mørkets frembrud, og til den går ned mellem kl 2 og 3 om natten.
23. december mødes Månen og Mars i en afstand på knap 6o.
De står højest på himlen omkring kl 19, og Månen går ned knap en time efter midnat. Det er en uge før fuldmåne, så det er en stor måne, der mødes med den røde planet.
\ Serien Kig op!
‘Kig op!’ giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.
Nogle af disse begivenheder vil blive uddybet i selvstændige artikler, som bringes i løbet af måneden.
Orion, Tyren og Tvillingerne er på decemberhimlen
På stjernehimlen begynder de kendte vinterstjernebilleder som Orion, Tyren og Tvillingerne at indfinde sig.
Hele måneden finder vi på nattehimlen Orion på den sydlige stjernehimmel med Tyren vest for og Tvillingerne øst for og lidt højere på himlen.
Karakteristisk for Orion er de tre klare stjerner i krigeren Orions bælte samt den klare røde stjerne Betelgeuse øverst og den klare hvide stjerne Rigel nederst i stjernebilledet.
Tyren kendes let på den klare røde stjerne Aldebaran, kaldet ’Tyrens røde øje’.
Stjerneskud i december
Stjernebilledet Tvillingerne, eller Gemini på latin, findes let ud fra de to klare stjerner Castor og Pollux , der udgør toppen af stjernebilledet.
Og netop lige over disse to stjerner udspringer decembers stjerneskudssværm, Geminiderne.
I princippet skulle man kunne opleve stjerneskud i hele perioden 3.-17. december, så det kan måske betale sig at holde et øje med himlen omkring Castor og Pollux på klare nætter.
Størst chance for stjerneskud er der dog 13.-14. december, hvor sværmen topper, fra omkring kl 23 og resten af natten. Og så er det nymåne, og natten er derfor ekstra mørk.
Med lidt held skulle man denne nat kunne opleve ganske mange stjerneskud.
Det er som altid svært at sætte tal på hvor mange, for angiver man de anslåede tal, er der ofte mange, der bliver skuffede.
Geminiderne udspringer ikke fra en komet, men derimod fra den lille asteroide Phaeton, som er en kun 5 km stor nærjordsasteroide med en omløbstid på knap 1½ år.
Og noget tyder på, at stjerneskudssværmen fra Phaeton bliver større år for år.
Total solformørkelse langt fra Danmark
Der er nok ikke mange, der for tiden rejser langt bort. Men hvis man nu tilfældigvis skulle opholde sig i Sydamerika på rette tid og sted, så er der mulighed for at opleve en total solformørkelse i december.
Den indtræffer 14. december og kan ses i de sydlige områder af Chile og Argentina.
Totaliteten finder sted midt på dagen, hvor Solen står højt på himlen. Dog er længste varighed på bare to minutter.
Julestjernen -myte eller virkelighed
Fortællingen om Julestjernen har vi fra Biblen. I Mattæus-evangeliet kapitel 2 fortælles, at Jesus er født i Betlehem i Kong Herodes dage, og at Vise mænd fra Østerland havde set hans stjerne i østen og derfor drog afsted for at tilbede ham.
Var der så en klar stjerne på himlen omkring Jesu fødsel, eller hvad kan det ellers have været?
Astronomerne giver nogle bud:
Måske kan der have været tale om et nært møde mellem to planeter, der ses som en meget klar stjerne – ligesom det, vi har til gode her i december mellem Jupiter og Saturn.
I år 7 f.v.t. var der ikke mindre end tre nære møder mellem Jupiter and Saturn.
Og i år 2 f.v.t. kom Venus og Jupiter så tæt på hinanden, at de flød sammen til én meget klar stjerne. En supernova eller nova .
Også her er der et par muligheder: I februar år 4 f.v.t. var der en supernova på himlen. Den blev observeret i Kina, Korea og Palestina.
Den er stadig berømt i astronomien og kendes i dag som Hulse-Taylor Pulsaren. Pulsaren er den sidste rest fra den eksploderende stjerne. Senere samme år blev en nova observeret også i Kina og Korea.
Et andet bud er, at der kan være tale om en komet. Halleys komet, der viser sig i år 12 f.v.t., er nævnt i denne sammenhæng.
Hvornår blev Jesus født ?
Tidspunktet for Jesu fødsel blev første gang bestemt i år 525, hvor munken Dionysius Exiguus gik tilbage i historien og vurderede ud fra sin viden, at Jesus var født år 754 efter Roms grundlæggelse.
Herefter indførte man den tidsregning, som vi benytter den dag i dag.
Det er almindeligt antaget, at der er lidt usikkerhed i Dionysios udregninger.
Derfor hælder man i dag til, at Jesus er født mellem år 6 og år 4 f.v.t.
Kong Herodes dør sandsynligvis omkring år 4 f.v.t., så det hænger nogenlunde sammen.
Hermed bortfalder Halleys komet og et Jupiter-Saturn møde som potentielle julestjerner, mens supernovaen og novaen er mere nærliggende muligheder.
Men når det er sagt, så er Betlehem-stjernen nok snarere en profeti fra tidligere tider, der skulle opfyldes.
Således står der i det gamle testamente i 4. Mosebog kapitel 24,17:
’En stjerne træder frem fra Jakob – et herskerspir løfter sig over Israel’
Denne Jakobs stjerne har man fra gammel tid set som den stjerne, der skulle vise sig og lede de vise mænd fra Østerland frem til det nyfødte Jesusbarn.
Og derfor har stjernen fået sin plads i Juleevangeliet som en poetisk fortælling, der nok ikke dækker over en astronomisk begivenhed.
