NASA’s kontrolrum i Californien eksploderede i begejstrede klapsalver, da beskeden »touchdown confirmed!« blev meldt over højttalerne i går aftes klokken 20:54.
Beskeden betød, at NASA’s muldvarp-robot, InSight, var landet sikkert på Mars efter sin lidt over et halvt år lange rejse ud til den røde planet.
Det er første gang siden 2012, at et rumfartøj lander på planeten til stor lettelse for en dansk Mars-forsker:
»Det gik jo fuldstændig perfekt. Det var sådan, vi havde håbet, at det ville gå i den bedste af alle verdener. InSight landede sikkert, og alt forløb som det skulle,« siger en begejstret Morten Bo Madsen, lektor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
I løbet af de næste to år skal det ubemandede fartøj InSight, som dens navn antyder, undersøge Mars’ indre. På det punkt adskiller rum-robottens arbejde sig fra tidligere Mars-missioner, der kun har undersøgt planetens yderside.
Den information skal blandt andet bruges til at få mere viden om, hvordan stenplaneter som Jorden, Merkur, Mars og Venus er blevet til, og hvorfor de har udviklet sig forskelligt, fortalte William Banerdt fra JLP Science, der er førsteforsker på InSight-missionen i NASA's livestream af landingen.
Du kan læse mere om, hvad Mars InSight-missionen skal gøre os klogere på i artiklen Muldvarp-robot er landet på Mars.
\ Læs mere
\ Hvilke værktøjer har InSight med ombord?
- 'Muldvarpen' HP3, der ved hjælp af et højteknologisk termometer kan måle varmen fra Mars’ indre.
- SEIS, der er et seismometer, som kan måle meget svage jordskælv - eller Marsskælv, om man vil.
- RISE: To antenner, som fortæller, hvor meget Mars’ akse gynger frem og tilbage under rejsen rundt om Solen.
Læs mere i artiklen Muldvarp-robot er landet på Mars
Meget kunne gå galt
Ud af det amerikanske rumagentur NASA’s i alt 17 missioner til Mars er det her den 8. vellykkede af slagsen.
For selvom NASA’s Mars-missioner i de seneste år har været succesfulde, er der mange ting, der skal afvikles fuldstændig efter planen, hvis en Mars-landing ikke skal mislykkes.
»Det er en række ting, der skal ske i sekvens, og hvis en af dem fejler, så er alt tabt,« fortæller Morten Bo Madsen.
Man kan ikke teste hele landingsproceduren nede på Jorden, så det kan sammenlignes med at sætte et gigantisk sceneshow op, men ikke at kunne lave en generalprøve før publikum dukker op, fortalte Rob Manning, der er systemingeniør i Jet Propulsions Laboratory i NASA, i deres livestream.
Da InSight skulle lande, toppede spændingen ifølge Morten Bo Madsen. Få minutter før landingen skulle rum-sonden udfolde sin faldskærm for at komme ned i tempo og lande blødt, og dernæst smide det varmeskjold, der beskyttede fartøjet mod de omtrent 1.500 graders celcius, som det blev udsat for.
Robottens instrumenter skal klargøres
Selvom Mars InSight nu er solidt plantet på den røde planet, må vi vente lidt på, at sonden kan gå i gang med det arbejde, som skal give os mere viden om Mars’ indre.
»Vi må væbne os med tålmodighed, for bare fordi InSight er landet, kommer det ikke væltende med resultater lige fra begyndelsen,« siger Michael Linden-Vørnle, som er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space, til Videnskab.dk.
Først skal der udvælges steder på marsoverfladen, hvor måleinstrumenterne skal stå. Dernæst skal instrumenterne flyttes ned på overfladen og gøres klar til brug. Dette arbejde kommer til at tage flere måneder, så de primære målinger af Mars’ opbygning må vi vente på, fortæller han.
»Der er for eksempel en robotarm, som skal foldes ud. Dernæst skal man have løsnet seismometeret, som robotarmen skal tage fat i og sætte ned på overfladen. De forskellige ting sker ved, at NASA sender en kommando nede fra Jorden, og løbende tjekker, om det virker. Ellers sender robotten en fejlmeddelelse tilbage,« fortæller Morten Bo Madsen.
Vi må vente på resultaterne
Ifølge Michael Linden-Vørnle går der også en rum tid, før vi kan begynde at udlede noget af de målinger og den dataindsamling, som instrumenterne skal foretage. Faktisk vil instrumenterne først begynde deres arbejde om 3 måneder.
»For at kunne danne os et billede af, hvad der karakteriserer Mars’ indre, skal data fra de forskellige instrumenter indsamlet over længere tid analyseres og sammenlignes med teoretiske beregninger,« siger han.
Missionen vil for første gang give os et klart billede af Mars’ indre opbygning. Desuden kan missionen kaste lys over, hvor ofte Mars bliver ramt af meteoritter, ved at måle planetens seismiske aktivitet. Det er vigtigt at vide, hvis vi i fremtiden skal kolonisere den røde planet.
