Sådan gik det, da muldvarp-robot med 20.000 km/t skulle lande på Mars
Robotten skal undersøge Mars' indre.

Sådan blev robotten InSights landing fulgt fra NASA's kontrolcenter. Spol frem til minut 54, hvis du lynhurtigt vil se de dygtige ingeniører svede, holde vejret og derefter juble, klappe og uddele high fives. (Video: NASA)

Opdatering 26. november kl. 20.57: Robotten InSight er netop landet på Mars! NASA-forskerne jubler i kontrolrummet, og InSight kvitterer for klapsalverne ved at sende det første, støvede rejsefoto hjem fra Mars' overflade. Se billedet nedenfor.

Vi følger op med reaktioner tirsdag og følger robotten tæt de kommende dage og måneder, når det videnskabelige arbejde går i gang.

 

 

Oprindelig artikel:

I dag lander vi forhåbentlig på Mars igen.

For mens du læser denne tekst, nærmer NASA's nyeste Mars-robot, InSight, sig den røde planet.

Den har været undervejs i 7 måneder og har tilbagelagt 483 millioner kilometer på sin rejse, og det er første gang siden Curiousitys landing i 2012, at mennesker placerer en robot på Mars. Hvis altså alt går godt.

»Der er altid tvivl, for det er meget, meget svært at lande på Mars. Der har været en del fejlslagne missioner til Mars gennem tiden. Så sent som i 2016 med ESA's Schiaparelli EDM lander,« siger astrofysiker og medlem af Dansk Selskab for Rumfartsforskning Christina Toldbo til Videnskab.dk.

Geofysiker Amir Khan, der er tilknyttet ETH Zurich i Schweiz, er også lidt nervøs, men spændt:

»Ja, jeg er meget spændt på selve landingen, som forhåbentligt kommer til at forløbe som forventet. Der er altid en risiko forbundet med sådan en 'soft landing' på en anden planet. Vi skal jo huske på, at det er mere en 
40 år siden (efter Apollolandingerne), at der har været en dedikeret geofysisk mission til en anden planet,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Hvad sådan en 'geofysisk mission' går ud på, fortæller vi mere om senere i artiklen. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Følg den varme nedtur

InSight flyver i øjeblikket med 20.000 kilometer i timen, men den skal bremse på få minutter og ramme Mars' atmosfære i den helt rigtige vinkel på 12 grader.

Er vinklen skarpere, vil robotten brænde op, og er den bredere, fortsætter robotten videre ud i universet. Selv i den helt rigtige vinkel, bliver det en hed landing.

»Den bliver udsat for temperaturer, som kan smelte stål og en meget høj G-påvirkning, men den er bygget til at kunne modstå dette,« siger Christina Toldbo.

Hvad er G-kræfter?

G-kraft er et mål for den acceleration, InSight vil blive udsat for på dens vej mod Mars.

Ved en given acceleration bliver vi udsat for en G-påvirkning, som øger eller mindsker vores vægt.

Ved InSights hårde opbremsning fra 20.000 kilometer i timen til 1.600 kilometer i timen, vil den blive udsat for 12 G.

Det svarer til, at et menneske på 68 kg vil komme til at veje 816 kg.

Slipper den igennem varmen, smider den sit varmeskjold og slår faldskærmen ud. Derefter affyrer den raketter på undersiden, så den kan lande blødt på overfladen.

Og er den uskadt til den tid, kan du godt forvente dig jubel blandt NASA-folkene, hvis du følger med på livestreamen øverst i artiklen kl 20 i aften.

»Der er forskere, som har arbejdet på det her i 20 år, så de må være meget spændte. Det handler ikke kun om penge, men også hårdt arbejde,« siger Christina Toldbo, der selv skal se spændt med på livestreamen, når InSight forventes at lande.

En rejse til Mars’ indre

InSight har sit navn af en grund. For i modsætning til de andre robotter på Mars skal den undersøge en hidtil ukendt del af Mars. Nemlig Mars’ indre.

Ombord har robotten en såkaldt mekanisk muldvarp - også kaldet HP3. Den skal bore sig fem meter ned under Mars’ overflade, hvor den skal måle varmen fra Mars’ kerne.

»Den er udstyret med en slags automatisk trykluftsbor, der banker sig gennem Marsjorden. Fem meter er det længste, vi nogensinde har boret os ned i en anden planet. På vejen kan den måle, hvordan varmen stiger, jo længere den kommer ned,« siger Christina Toldbo.

»Målet med missionen er at skabe indsigt omkring formationen og udviklingen af klippeplaneter ved at undersøge de indre processer og strukturer på Mars. InSight vil finde tykkelsen, strukturen og kompositionen af skorpe, kappe og kerne, den termiske tilstand og måle den indre seismiske aktivitet samt meteoritnedslag,« skriver Amir Khan til Videnskab.dk.

Har Mars en flydende kerne?

Men legen stopper ikke her. Insight er nemlig udstyret med hele tre primære værktøjer, der tilsammen kan skue dybt ind i Mars' indre og blandt andet afsløre, om Mars har en flydende kerne:

  1. Muldvarpen HP3, der ved hjælp af et højteknologisk termometer kan måle varmen fra Mars’ indre.
  2. SEIS, der er et seismometer, som kan måle meget svage jordskælv - eller Marsskælv, om man vil.
  3. RISE: To antenner, som fortæller, hvor meget Mars’ akse gynger frem og tilbage under rejsen rundt om Solen.

» Ligesom Jorden er Mars ikke fuldstændig rund. Det betyder, at Mars' akse præcesserer, dvs. gynger, lidt frem og tilbage, mens den bevæger sig rundt i sin bane om Solen, og her kan RISE hjælpe med at vise, hvor meget nord- og sydpol bevæger sig,« siger Christina Toldbo.

Marsskælv kan også afsløre detaljer om, hvor fast kernen er på Mars, fortæller hun.

Og selvom der ikke ligesom på Jorden er tektoniske plader, der støder sammen og skaber jordskælv på Mars, så forekommer der alligevel små skælv.

»Det kan skyldes meteoritnedslag eller tiltrækningen fra de to måner, Phobos og Deimos, der kredser om Mars. De hiver nemlig i overfladen, og den slags vil SEIS kunne mærke.«

Måske gemmer der sig vand i undergrunden

Der er fundet spor, som tyder på at der tidligere har været vand på Mars. Og i 2015 meddelte NASA, at de havde fundet flydende vand på overfladen.

Det kan dog være, at InSight kan finde mere vand i Mars’ undergrund.

»Det kan godt tænkes. Hvis man med HP3 finder ud af, at der er varmt nok, altså, mellem 0-100 grader, kunne man godt forestille sig, at der kunne være hulrum med vand i. Det er også en af de ting, man leder efter,« siger Christina Toldbo.

Svært at fikse en robot på så lang afstand

Hvis robotten mod forventning knækker en arm eller lider af andre fejl, bliver det svært at fikse den fra Jorden.

Men der er metoder, som man kan forsøge sig med, hvis robotten ikke makker ret, fortæller Christina Toldbo.

»NASA har en kopi af landeren stående, og hvis de får nogle meddelelser fra robotten på Mars, så prøver de at efterligne situationen på kopien og sende kode op til InSight på Mars , så den virker igen, men hvis noget fysisk går i stykker kan man ikke bare lige fikse det,« siger hun.

Der er faktisk en lang periode efter landingen, hvor forskerne ikke ved, om det er gået godt eller skidt, tilføjer hun.

Af samme grund kan du se nogle yderst nervøse forskere, der håber på det bedste, på livestreamen fra klokken 20.00 i aften.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.