John Young har bogstaveligt talt været en del af rumalderen i mere end en menneskealder.
Han blev astronaut i 1962 og opnåede at lande på Månen. Men den begivenhed er i virkeligheden kun en del af hans lange karriere, der først sluttede i 2004, da han forlod NASA efter 42 års tjeneste.
John Young blev den første astronaut, der opnåede at flyve i rummet seks gange, og han var kandidat til en syvende flyvning, da han – muligvis som følge af en kontrovers med NASA – blev overført til andet arbejde.
Hver af Youngs seks flyvninger har repræsenteret et gennembrud i rumfarten.
Smuglede oksekød med ud i rummet
Hans to første flyvninger var med det lille Gemini-rumskib, der skulle demonstrere, at det var muligt at koble to rumskibe sammen ude i rummet. Det var nemlig en forudsætning for at kunne gennemføre månelandingen.
Første tur var i 1965, hvor han fløj sammen med Grissom på den første flyvning med Gemini.
\ Læs mere
Det var bare tre gange omkring Jorden, og her fik John Young en mindre påtale for at have smuglet en oksekødsandwich om bord.
NASA var simpelthen bange for, at fritsvævende krummer kunne genere det elektroniske udstyr om bord.
En glemt flyvning
Han blev dog tilgivet, og året efter i 1966 blev han chef på Gemini 10, en lidt overset, men meget vigtig flyvning. Opgaven var at udvikle teknikken til sammenkobling.
Sammen med Michael Collins, der senere fløj med Apollo 11, fik de på en tre dage lang flyvning koblet deres Gemini-rumskib sammen med en ubemandet Agena-raket. Det var den første helt vellykkede sammenkobling.
Men det var ikke nok.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 40 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Bare fire måneder tidligere havde Neil Armstrong forsøgt den første sammenkobling, også med en Agena raket. Alvorlige tekniske problemer gjorde det dog nødvendigt for Armstrong hurtigt at frakoble sig og foretage en nødlanding.
Men hans Agena-raket var stadig i bane om Jorden.
Young og Collins brugte nu deres egen Agena til at sætte kursen med Armstrongs Agena, som de fandt efter nogle problemer, hvor Collins måtte opgive at navigere med en sekstant, og de derved måtte bruge datidens ret primitive computere.
Men succesen med sammenkoblingen bare fire måneder efter Armstrongs meget dramatiske nødlanding med Gemini 8 viste, hvor hurtigt rumteknikken udviklede sig.
Nærved og næsten
Youngs næste flyvning var med Apollo 10, som var den sidste prøveflyvning før den endelige månelanding.
Apollo 10 gennemførte hele turen: Gik i bane om Månen og frigjorde månelandingsmodulet, som dog ikke fik lov til at komme Månen nærmere end 15 km.
John Young var ham, der blev tilbage i Apollo i bane om Månen, mens hans to kolleger tog et dyk ned lige over det sted, hvor Apollo 11 skulle lande bare to måneder senere.
Young blev 9. menneske på Månen
Nok ærgerligt ikke at være første mand på Månen, men Youngs store erfaring gav ham kommandoen over Apollo 16, som fløj i 1972.
Igen en dramatisk tur, men alt gik godt, og John Young blev dermed det niende menneske, som satte sin fod på Månen.
Her blev det måske mest berømte billede taget af ham, da ham prøvekørte månebilen og vistnok slog hastighedsrekorden på Månen med 17 km i timen i det såkaldte måne-grandprix.
I øvrigt en videnskabeligt set meget produktiv tur.
På første tur med rumfærgen
Efter at have landet på Månen ville mange nok tække sig tilbage, men ikke Young.
Han holdt ved og var i 1974-1987 chef for hele astronautholdet. Men han fandt også tid til at blive chef på den første rumfærgeflyvning i april 1981.
Denne testflyvning var altafgørende for hele rumfærgeprojektets fremtid, men han gennemførte turen trods problemer med, at rumfærgen tabte nogle af de varmeisolerende kakler, som skulle beskytte den under hjemturen ned gennem atmosfæren.
Bare to år senere var han så på sin sjette flyvning – igen med rumfærgen.
Denne gang var det med den europæisk byggede Spacelab – et rumlaboratorium udviklet af ESA, hvori astronauterne kunne gennemføre eksperimenter i et vægtløst miljø – ombord – og derfor var der en europæisk astronaut med, nemlig tyskeren Ulf Merbold.
Young blev kørt ud på et sidespor
Young stod i 1986 for tur til sin syvende rumflyvning, som skulle opsende Hubble-rumteleskopet.
De planer måtte dog udsættes efter Challenger-ulykken, hvor syv astronauter mistede livet.
Her var Young kritisk over for NASA og de anvendte sikkerhedsprocedurer.
Det vides ikke med sikkerhed, om det var årsagen, men NASA overførte ham til et skrivebordsjob med arbejdsområderne teknik og sikkerhed.
Young mener selv, at han simpelthen blev kørt ud på et sidespor som følge af sin kritik – og i hvert fald kom han ikke ud i rummet igen. Han fortsatte dog med at arbejde for NASA indtil 2004.
En astronaut, der nød stor respekt
Den gamle astronaut kunne dog ikke holde sig borte, så i en række år mødte han troligt til mandagsmorgenmøderne på astronautkontoret.
På sine senere år var han optaget af de farer, asteroidesammenstød og supervulkaner udgør for Jorden, og han var kritisk over for Obamas afgørelse om at udfase rumfærgerne i 2011.
Men han var en astronaut, der stod stor respekt om, og som virkelig har været med til at udvikle rumfarten.
