For præcis 30 år siden, 28. januar 1986, eksploderede den amerikanske rumfærge Challenger kun 73 sekunder efter ‘lift-off’ fra Kennedy Space Center i Florida. Syv amerikanere mistede livet i den tragiske ulykke, som gjorde det tydeligt for alle, at rumfart er farlig.
Med ombord var Christa McAuliffe, som ikke var uddannet astronaut, men skolelærer på Concord High School i New Hamphire. Sammen med flere end 11.000 andre lærere havde hun meldt sig til NASA-projektet ‘Teacher in Space’, og hun var blevet udvalgt til at blive den første lærer i rummet.
Meningen med projektet var at få amerikanske skolebørn til at interessere sig for naturvidenskab, og rundtomkring på skolerne sad tusindvis af børn og fulgte opsendelsen i direkte TV. Nogle af hendes elever havde taget turen til Florida for at se opsendelsen på tætteste hold.
Ved at sende en helt almindelig skolelærer op i rummet ville NASA også signalere, at rumfærgerne var så sikre, at rumfart nu var tilgængelig for alle. Men så indtraf ulykken.
En kold gummiring førte til tragedien
Florida er kendt som solskinsstaten med milde vintre. Det bliver sjældent frostvejr ved Kennedy Space Center, men om morgenen den 28. januar 1986 nåede temperaturen under frysepunktet, og det kunne en gummipakning i en af rumfærgens løfteraketter ikke holde til.
Pakningen blev sprød og kunne ikke holde tæt, så varme gasser strømmede ud og satte gang i en kædereaktion, der i løbet af få sekunder førte til, at rumfærgen eksploderede over Atlanterhavet.
Rumfærgeprogrammet blev straks sat på pause, og det kom til at vare næsten tre år, før amerikanerne igen turde sende mennesker i rummet.
Sojuz 1 styrtede mod Jorden
Ulykken var ikke den første, der ramte det amerikanske rumprogram, men det var den alvorligste i rumfartens historie.
Tilbage i januar 1967 mistede de tre amerikanske astronauter Virgil Grissom, Edward H. White og Roger Chaffee livet under træningen til Apollo 1-missionen, da en brand raserede den rumkapsel, de befandt sig i. En gnist fra det elektriske system var alt, hvad der skulle til, for rumkapslen var fyldt med ren ilt, som gav ilden næring.
Tre måneder senere omkom den sovjetrussiske kosmonaut Vladimir Komarov, da han skulle tilbage til Jorden efter en mislykket mission. Rumkapløbet var på sit højeste, og for USA og Sovjetunionen gjaldt det om at komme først til Månen. Derfor blev Vladimir Komarov sendt op i en Sojuz-rumkapsel, der slet ikke var klar.
Der var bunker af tekniske problemer med den nyudviklede rumkapsel. Hverken solpanelerne eller navigationssystemet virkede ordentlig i rummet, så missionen måtte hurtigt afbrydes. På vejen tilbage foldede rumkapslens faldskærm sig ikke ud, og reserveskærmen fungerede heller ikke, så Sojuz-kapslen ramte Jorden som et projektil.
Tre mennesker er døde i rummet
Vladimir Komarov var den første, der omkom under en rummission, men han blev ikke den sidste. I juni 1971 gik det igen galt for det sovjetiske rumprogram. Tre kosmonauter, Georgi Dobrovolskij, Viktor Patsajev og Vladislav Volkov, måtte lade livet ombord på Sojuz 11, og de er faktisk de eneste mennesker, der er døde i rummet.
Kosmonauterne havde været en tur oppe på verdens første rumstation, Saljut 1. Her havde de tilbragt 22 døgn, før de skulle tilbage til Jorden. Missionen havde været en stor succes, men på hjemturen gik det galt.
Ude i rummet, 168 kilometer over Jordens overflade, åbnede en defekt ventil sig, så luften sivede ud af rumkapslen. Kosmonauterne, der ikke havde rumdragter på, døde hurtigt af iltmangel og blodpropper. Rumkapslen landede efter planen, men redningsmandskabet måtte hive tre lig ud af den.
Isolering slog hul i vingen
Efter Challenger-ulykken blev rumfærgernes sikkerhed gennemgået, og der blev foretaget ændringer i konstruktionen. Desværre ikke nok ændringer.
1. februar 2003 havde syv astronauter, seks amerikanere og en israeler, tilbragt 16 dage i rummet ombord på rumfærgen Columbia, og nu skulle de tilbage til Jorden.
Ved opsendelsen var der imidlertid faldet et stort stykke isolering af den store brændstoftank, og det havde uheldigvis slået hul i rumfærgens venstre vinge. Derfor kunne den ikke holde til turen ned gennem atmosfæren, og rumfærgen forulykkede et sted over Texas, cirka 61 kilometer oppe.
Med Columbia-ulykken blev det tydeligt, at rumfærgerne ikke var sikre fartøjer. De havde også vist sig at være ekstremt dyre i drift. Alligevel blev det besluttet at genoptage rumfærgeprogrammet efter en pause på to et halvt år, så konstruktionen af den internationale rumstation ISS kunne fortsætte.
Nye rumfartøjer er på vej
De tre tilbageværende rumfærger blev ved med at flyve frem til juli 2011, hvor Atlantis var i rummet i 13 dage. I alt kom 355 mennesker til at flyve med rumfærgerne, men de 14 omkom, hvilket må siges at være en uacceptabel høj dødsrate på fire procent.
Siden 2011 har alle astronauter, der skulle op til rumstationen, fløjet med de russiske Sojuz-raketter. Først frem mod slutningen af 2017 vil amerikanerne være klar med nye rumkapsler, der kan fragte folk op til ISS.
De to firmaer Boeing og SpaceX er i fuld gang med at udvikle og teste den nye generation af rumfartøjer, som altså skal afløse de farlige rumfærger. Forhåbentlig bliver de noget mere sikre at flyve i, end rumfærgerne var det.
28. juni 2015 eksploderede en SpaceX-raket, da den var ved at løfte forsyninger op til den internationale rumstation. Til næste år skal Dragon-rumkapslen på toppen af raketten være bemandet, og så skal det nødigt gå galt. (Video: NASA)
