KORT NYT FRA UDLANDET:
Mandag den 21. juli er det 45 år siden, at astronauten Neil Armstrong tog menneskehedens første skridt på Månen.
I forbindelse med 45 års jubilæet er en hidtil hemmeligholdt rapport kommet frem i lyset, skriver Daily Mail.
Rapporten afslører, at det amerikanske militær overvejede at bygge en overvågningsstation på Månen, allerede et årti før rumfartøjet Apollo 11 landede deroppe.
Rapporten, som havde kodenavnet ’Project Horizon’, viser ifølge Daily Mail, at hvis planerne var blevet ført ud i livet, ville USA have installeret et overvågningssystem fra Månen til Jorden, som skulle »facilitere kommunikation med og observation af Jorden.«
ABC News skriver desuden, at amerikanerne også diskuterede, hvorvidt der kunne opføres et våbensystem på Månen, som ikke alene skulle kunne sende våben mod Jorden, men også ud i rummet.
Det blev også overvejet, om det var muligt at detonere en atombombe på Månen for at studere effekten af bomben, skriver Daily Mail.
Læs også:
Prygl til konspirationsteorier om månelanding
Dansk forsker: Vi går i gang med minedrift på Månen om få år
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb