Efter mere end en måned er det lykkes NASA at få Hubble teleskopet i gang igen, og de første billeder er allerede sendt tilbage til Jorden.
Problemerne begyndte den 13. juni, da alle de videnskabelige instrumenter holdt op med at virke. I fagsproget var de anbragt i det, der hedder ’safe mode’, hvor instrumenterne stort set går i dvale, i dette tilfælde fordi instrumenterne ikke modtog strøm ved den helt korrekte spænding.
I første omgang mente ingeniørerne, at der var tale om en computerfejl, og skiftede derfor over til en reservecomputer, men med samme resultat.
En omfattende analyse viste imidlertid, at der ikke var tale om en software-fejl, men en fejl i den centrale strømfordeler. Det var noget af en udfordring, for det var en hardware-fejl, som ikke kunne ordnes fra Jorden i et computerprogram.
Denne strømfordelers vigtigste opgave var at sørge for, at computerne fik strøm ved præcist fem volt, og gør de ikke det, så går systemet automatisk over til ’safe mode’. Der lå hele balladen.
Reparationen var besværlig
Hvad der var brug for, var en ny strømfordeler, men den havde Hubble-teamet heldigvis allerede tænkt på for år tilbage.
Da Hubble blev opsendt for 31 år siden, havde teamet bag meget klogt dubleret meget af den mest kritiske hardware, så ingeniørerne simpelthen kunne skifte til en anden strømfordeler, som tålmodigt havde ventet i 31 år på at blive taget i brug.
Det betyder dog ikke, at udskiftningen har været helt og aldeles uproblematisk.
Udskiftningen har taget 15 timer og har været meget kompliceret. Et af problemerne har været, at alt udstyret på Hubble er over 30 år gammelt, så der er anvendt en teknik, som kun få unge ingeniører er kendt med.
Hubble forsyner igen Jorden med rumbilleder
Hubble er nu repareret, de første billeder er sendt tilbage til Jorden, og nu skulle alt være ved det normale – håber NASA. For strømfordeleren er nemlig ikke det eneste problem ved teleskopet, som viser, at det efterhånden er ved at blive gammelt.
Et andet og på sigt lige så stort problem er gyroskoperne, som gør det muligt for teleskopet med meget stor præcision at pege mod et bestemt område i længere tid.
Det er ofte nødvendigt, da det kan tage måske timer at få optaget et billede af en fjern galakse, da der skal indsamles lys i længere tid, før man får et godt billede.
Under en reparationsflyvning med rumfærgen i 2009 blev alle seks gyroskoper udskiftet, men det er jo nogle år siden, så nu er der kun tre, der virker. Det er det mindste antal gyroskoper, Hubble kan klare sig med, så ryger der et til, får Hubble problemer.
Ingeniørerne mener, at man kan klare sig delvist med bare to gyroskoper, men kommer vi ned på et, så er det en udfordring. Det bedste, man kan håbe på, er at kunne gennemføre et stærkt reduceret observationsprogram.
Det virkelige problem
Det er ikke overraskende, at Hubble nu for alvor er ved at vise sin alder, når man tænker på, at det blev opsendt i 1990. Men der ligger et problem i, at der ikke er en naturlig afløser for Hubble, der som en rumturist ser sig omkring i rummet.
Man har satset alt på James Webb-teleskopet, som skal opsendes til november med et 6,5 meter stort spejl. James Webb er bestemt ingen rumturist, som bare ser sig omkring i rummet. Det er et højt specialiseret teleskop, der gennem infrarøde målinger især skal studere det meget unge univers.
Hvis James Webb ellers kommer godt op, kan det blive et gigantisk skridt for astronomien, men prisen er nu kommet op over 10 milliarder dollar.
Det betyder, at man på en måde har lagt alle æg i en kurv. Svigter James Webb, er en stor del af det samlede budget til rumteleskoper brugt.
Derfor kan det blive svært at erstatte Hubble med en efterfølger, som observerer universet i synligt lys, og som er beregnet til bare at se sig omkring – hvilket har vist sig at være en særdeles god ide.
Måske har astronomien mere brug for mange lidt mindre og ikke alt for dyre teleskoper, som sikrer en konstant overvågning af universet, frem for at satse alt på et superteleskop.
