Historiens længste ophold på ISS starter i aften

I aften kl. 20:42 sidder den danske astronaut Andreas Mogensen formentlig klinet til en skærm og følger livestreamet fra rumbasen i Bajkonur i Kasakhstan.

Det skyldes, at han har en helt særlig interesse i aftenens opsendelse, hvor tre af hans astronaut-kolleger bliver sendt lidt over 400 kilometer op i luften til Den Internationale Rumstation (ISS).

Soyuz-fartøjet, de sendes af sted i, er nemlig det samme rumskib, som Andreas Mogensen skal rejse tilbage til Jorden med, når hans egen mission på ISS er overstået til september. Det gør ham dog ikke nervøs, at hans returbillet – ja, faktisk hele hans mission – afhænger af, at rumskibet kommer godt fra land i aften.

»Vi har rigtig meget erfaring med Soyuz. Det blev udviklet tilbage i 70’erne. Der er selvfølgelig sket en del ændringer, men i bund og grund er det det samme fartøj, så det er rigtig, rigtig robust og pålideligt. Det er yderst sjældent, at sådan en russisk opsendelse med Soyuz bliver udskudt,« siger Andreas Mogensen.

Langtidsmission baner vej for Andreas’ rumrejse

To af de tre astronauter, der sendes op i aften – amerikaneren Scott Kelly og russeren Mikhail Kornienko – skal opholde sig på rumstationen i et helt år. Det er rekord på ISS, hvor astronauterne normalt opholder sig i højst seks måneder.

»Problemet er så bare, at det Soyuz-fartøj, som fragter os derop og ned igen, kun kan være i rummet i seks måneder ad gangen. Det har noget at gøre med pumperne i varmesystemet, som skal arbejde uafbrudt. De er kun udviklet til at arbejde i seks måneder,« forklarer Andreas Mogensen.

Efter et halvt år skal rumskibet derfor erstattes af et nyt, og det er der, Andreas Mogensens mission til september kommer ind i billedet.

»Vi er simpelthen nødt til at sende et nyt fartøj derop, og det er det, jeg gør. Jeg flyver et nyt Soyuz derop, som jeg så efterlader efter 10 dage, og så lander jeg i deres gamle Soyuz. Så har de et nyt rumskib at lande med næste marts, når der er gået et år. Så man kan sige, at min mission er en direkte støtte til deres mission,« siger den danske astronaut.

Det tredje besætningsmedlem på aftenens opsendelse er den russiske kosmonaut Gennady Padalka, der til september skal flyve det gamle Soyuz-fartøj tilbage til Jorden og lande sammen med Andreas Mogensen.

Opsendelsen er et skridt på vejen til Mars

Scott Kelly og Mikhail Kornienkos 12 måneder lange mission har også stor betydning set med internationale briller, fordi den giver forskerne mulighed for at undersøge konsekvenserne for helbredet ved langvarige ophold i rummet.

»Det er interessant, fordi vi så får et længere billede af, hvordan vægtløshed påvirker systemet. Vi ved en del om, hvad der sker i løbet af de første dage og uger, men hvad der sker udover 3-4 måneders tid, er der meget få data for,« siger Lonnie Grove Petersen, der er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og forsker i rummedicin.

Helbredsundersøgelserne er et vigtigt skridt på vejen til en dag at kunne rejse til Mars, hvilket formentlig vil vare omkring to år tur-retur.

»Rejsen til Mars er et mål for mange, der arbejder inden for rumfart. Meget af den forskning, vi laver, har det formål at give ny viden, som kan hjælpe til at sikre astronauternes helbred og funktionsdygtighed på sådan en lang mission. Den kommende 1-års mission er en meget vigtig brik i det puslespil for at samle nok viden til, at vi med sikkerhed og ro i sindet kan sende folk hele vejen til Mars,« siger Lonnie Grove Petersen.

Russere har opholdt sig længere tid i rummet

Man ved dog godt, at mennesker kan holde til at være i vægtløs tilstand i længere perioder. Tilbage i 80’erne og 90’erne opholdt flere russiske kosmonauter sig i mere end et år på den hedengangne rumstation MIR. Valeri Polyakov satte i marts 1995 rekorden, da han vendte tilbage til Jorden efter 438 dage i rummet.

Alligevel er det vigtigt at gentage de længerevarende missioner i dag, da vores viden om effekterne af vægtløshed og forholdene for astronauterne har ændret sig meget.

»Vi kan lave meget bedre undersøgelser end for 20 år siden. Vi har bedre medicin, og der findes meget bedre modforanstaltninger for at undgå tab af muskelmasse,« forklarer Daniela Grimm, der forsker i rummedicin ved Aarhus Universitet.

Længere ophold forværrer hedbredseffekterne

Der er stor forskel på at opholde sig et helt år på ISS i forhold til de almindelige seks måneder, vurderer Lonnie Grove Petersen.

»Vi ved, at det at blive vægtløs påvirker næsten alle aspekter af kroppens fysiologi. Vi ved også, at man begynder at adaptere til vægtløshed med det samme, men vi ved ikke, hvornår eller om denne adaption stopper, eller om de negative konsekvenser på helbredet bliver værre og værre, jo længere man opholder sig i rummet. Hvis vi skal kunne udvikle modforanstaltninger, som kan holde astronauterne sunde og raske, så er det en forudsætning, at vi forstår effekterne af vægtløshed,« forklarer Lonnie Grove Petersen.

Hun nævner en række fysiologiske effekter, der vil blive interessante at undersøge over et helt år:

• Musklerne skrumper: »Musklerne bliver mindre og svagere, og den påvirkning bliver mere udtalt med tiden. Det er en af de mest ligefremme konsekvenser af vægtløshed, og derfor er der udviklet mange træningsmetoder, som astronauterne bruger lang tid på, mens de er i rummet. Muskelatrofi er noget, vi også kender fra jorden hos en række patientergrupper og ældre mennesker. I rummet er det ligeledes velbeskrevet, og vi kan nogenlunde følge udviklingen og til dels modvirke den.«
  
• Knoglerne svækkes: »Knoglerne afkalker, når man er i rummet. Det er en konsekvens af vægtløshed, som der ikke er rigtig gode foranstaltninger imod endnu, og derfor vil det sandsynligvis blive meget udtalt, når man er i rummet i så lang tid.«
  
• Kropsvæsker forskydes: »Når man bliver vægtløs, bevæger væske og blod sig fra benene og op til det centrale kredsløb, så der er mere blod i hjertet. Der kommer sandsynligvis også mere blod i hovedet, og det kan føre til øget tryk i hjernen. Konsekvenserne af dette på længere sigt kender vi ikke så meget til, men der er en teori om, at det muligvis kan give en opbygning af væske i hjernen og bag øjet, og det kan give anledning til synsændringer, når man er i rummet,« siger Lonnie Grove Petersen.

Forskere undersøger identiske astronaut-tvillinger

Scott Kelly har desuden en identisk tvilling, Mark Kelly, der også er astronaut, men som bliver på Jorden under missionen. Det vil forskere udnytte til at lave 10 særlige tvillinge-studier af de to.

»Det er vældig interessant, når de ligner hinanden så meget, fordi man kan sammenligne deres muskler, knogler, blod og meget andet på en rigtig god måde både før, under og efter rumrejsen,« siger Daniela Grimm.

Det er blandt andet tvillingernes bakterieflora, DNA og opførsel, som forskerne har planer om at undersøge, og ifølge Lonnie Grove Petersen giver de identiske tvillinger nogle enestående muligheder.

»Selvfølgelig er der forbehold, og selv identiske tvillinger er ikke identiske, men man kan lære meget ved at lave de samme målinger på de to brødre. De påvirkninger, der sker med tvillingen i rummet, som ikke sker med hans bror på Jorden, må være en konsekvens af, at han er i rummet. Det er en unik situation, fordi man har en kontrol,« siger Lonnie Grove Petersen.