Kan vi lande sikkert på Mars? Og hvis vi kan, hvor skal vi bo? Hvad skal vi leve af?
Spørgsmålene hober sig op i takt med, at 2030’erne, hvor NASA planlægger at sende den første bemandende mission til Mars, kommer tættere og tættere på.
Men nu er en række internationale forskere, deriblandt to danske, klar med et bud på, hvor de første mennesker skal lande på den røde, støvede og kolde planet.
\ Historien Kort:
- Forskere fra hele verden forsøger i øjeblikket at finde mulige beboelsessteder for mennesker på Mars.
- To danske forskere foreslår gletscherområdet Deuteronilus Mensae.
- Her er is under overfladen, som vi kan bruge som drikkevand og til at dyrke afgrøder.
»Vi foreslår et område på Mars’ nordlige halvkugle, der hedder Deuteronilus Mensae. Her er gletschere og derfor også vand,« siger Christine Schøtt Hvidberg fra Center for Is og Klima på Niels Bohr-institutet i København.
Hun og forskermakkeren Kjartan Münster Kinch, der er adjunkt fra samme institut, har i flere år undersøgt Mars’ gletscherområder i et stort NASA-projekt, hvor målet har været at finde mulige beboelsessteder på den røde planet.
De har via satellitter strålet med radiobølger gennem Mars’ isede overflade og brugt de samme metoder, som når de i dagligdagen udforsker Grønlands indlandsis og daterer forhistoriske iskerner.
»Vi har undersøgt, hvorvidt der er ren is under det øverste lag i overfladen eller ej. Det tror vi, at der er, hvilket gør Deuteronilus Mensae til et ideelt sted at lande i fremtiden,« siger Christine Schøtt Hvidberg.

LÆS OGSÅ: Mars 2020: Tre mulige mål for den næste Mars-bil
Der skal være vand og spændende terræn
Området er blot ét forslag af mange, men fordelen ved det mere kuperede gletscherlandskab er adgangen til potentielt drikkevand, forklarer Christine Schøtt Hvidberg.
»Hvis man er astronaut på en fremmed planet, skal man have adgang til vand. Der er andre, der foreslår steder mere nær ækvator, hvor der er varmere. Med kemi vil de forsøge at omdanne vanddampen, der er i Mars’ atmosfære til flydende vand. Men vi mener, at det er lettere at have adgang til ren is fra gletscherne,« siger hun.

NASA har fremsat tre kriterier, som Christine Schøtt Hvidberg mener, bliver opfyldt på Deuteronilus Mensae.
»Vi foreslår det her område, fordi det ser ud som om, der er gletschere med ren is under et tyndt lag sne. Hvis mennesker skal overleve, skal der ifølge NASA være vand, et interessant landskab, som vi kan udforske og nok ressourcer til, at vi kan bo der i flere år. Det er der her,« forklarer hun videre.
LÆS OGSÅ: Astronauter træner til Mars i Marokkos ørken
»Det er snedigt at lande tæt på en gletscher«
Forslaget til vores måske fremtidige bopæl, der er mellem 60 og 360 millioner kilometer væk fra Jorden afhængigt af året, får applaus fra flere danske rumforskere.
»Der er faktisk en smule vand i overfladejorden på Mars, men det er svært at udvinde nok til både drikkevand og afgrøder. Det er nemmere at lande et sted, hvor der er masser af ren is. Det er en af styrkerne ved det sted, de foreslår,« forklarer Morten Bo Madsen, der er lektor på Institut for Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr-institutet og tilføjer:
»Man kan forestille sig, at vi i fremtiden får en slags robotdrevet minedrift, hvor vi automatisk kan transportere vandet til og fra gletscheren.«
På DTU Space bliver forslaget om at bo i nærheden af en gletscher også hilst velkommen.
»Det ville være snedigt at lande tæt på en gletscher på grund af adgangen til vand. Hvis der er levende liv på Mars, vil det også være i nærheden af flydende vand, som skiftevis fryser og smelter – og det er der ved gletschere,« siger John Leif Jørgensen, der er professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU.
Dog mener han ikke, at området er uden fare.
»Det er et godt sted, de foreslår, men man skal vælge den rigtige gletscher. Der er nemlig tre ting, man skal afveje mod hinanden,« forklarer han.

LÆS OGSÅ: Mars 2020: Dansk kamera skal lede efter liv
Usikker landing og kulde kan blive et problem
En gletscher er ikke nem at lande på, og der er koldt langt mod den nordlige pol, hvor Deuteronilus Mensae er placeret. Tilgengæld er der vand – det er de tre faktorer, der skal vejes i forhold til hinanden, mener John Leif Jørgensen.
- Svære landingsforhold: Landingspladsen skal helst være relativ jævn. Rumfartøjet må ikke trille og blive ødelagt. Vi vil gerne have et stort, fladt område at lande på, og det er svært at finde tæt på en gletscher.
- Hård kulde: Deuteronilus Mensae ligger på den nordlige halvkugle, hvor der kan blive helt ned til minus 140 grader om natten. Det er en ulempe for mennesker, men også for alt det tekniske udstyr, som kan gå i stykker på grund af kulden.
- Vand er vigtigt: Det er helt centralt, at der er adgang til vand, så vi kan dyrke afgrøder, udvinde energi, og så vi ikke tørster. I den forstand er området ideelt.
Hvordan man skal afveje faktorerne, er der ikke noget entydigt svar på, mener John Leif Jørgensen.
»Man kunne måske lande i et krater i nærheden af gletscheren?,« prøver han.
LÆS OGSÅ: Vand på Mars gør en bemandet rejse til planeten svær
Afklaring venter på flere observationer
Andre forskere har som nævnt, foreslået varmere områder nærmere ækvator, hvor der dog ikke er lige så let adgang til store mængder af vand.
De vil udvinde vand fra atmosfæren eller jorden via kemikalier, forklarer Christine Schøtt Hvidberg.

Hvorvidt vores fremtidige beboelsesområde på Mars bliver et sted i nærheden af ækvator eller Deuteronilus Mensae er op til NASA’s Mars Program Planning Group, der i løbet af en årrække vil bestemme sig for, hvor de første astronauter skal bo på den støvede planet.
Dog er Christine Schøtt Hvidberg fortrøstningsfuld i sin venten på resultatet.
»Heldigvis virker NASA også meget interesserede i området på den nordlige halvkugle, hvor der er gletschere,« afslutter hun.
LÆS OGSÅ: 489 danskere vil flytte til Mars