Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Fantastisk! Astronomer finder en 'superjord' ved nabostjerne

Annonce:

En af de stjerner, der er allertættest på vores egen stjerne, Solen, har nu fået selskab af sin egen planet.

Det har den selvfølgelig haft i mange år, men det er først nu, vi har opdaget, at den er der – og den er tættere på os end nogen anden exoplanet.

Det skriver BBC.

Det er omkring nabostjernen Bernard's Star, at den nye exoplanet, Bernard's Star b, er blevet opdaget.

bernards star b nye exoplanet superjord
Overfladen på Bernard's Star b kan se nogenlunde sådan ud: Frossen og med et rødligt lys fra dens stjerne, der er en rød dværg. (Illustration: ESO/M. Kornmesser)

Exoplaneten har cirka samme afstand fra sin sol, som Merkur har fra vores, men vores nabostjerne er en såkaldt rød dværg og altså en hel del koldere end vores egen stjerne. (Røde dværge har fået navnet, fordi det meste af det lys, de udsender er rødt. Det hænger sammen med deres lave temperatur på kun omkring 3.000 grader, hvilket er halvdelen af Solens temperatur.)

Derfor er temperaturen på Bernard's Star b også cirka -150 grader, og hvis der er vand til stede, vil det være frossent. Medmindre der er en tyk atmosfære, der beskytter planeten, og det tror forskerne.

Opdagelsen af den nye exoplanet er beskrevet i tidsskriftet Nature, og her står der, at den har en masse på omtrent 3,2 gange Jordens, og den er derfor i kategorien 'superjord' - planeter mellem 1 og 10 jordmasser.

Ph.d. i astrofysik Rodrigo F. Diaz fra Institute of Astronomy and Space Physics in Buenos Aires i Argentina har ikke været en del af det nye studie, men har skrevet om det i Nature.

»Denne usædvanlige planet er en vigtig brik i puslespillet om planeters dannelse og udvikling, og den bliver måske blandt de første exoplaneter med en lille masse, hvis atmosfære bliver grundigt undersøgt,« skriver han.

sj