Ud af de mere end 2.000 artikler, Videnskab.dk har bragt i 2018, har vi lavet en liste over de 10, som I, kære læsere, har brugt længst tid på at læse gennem året.
Ud fra logikken om, at det må skyldes, at historierne må kunne noget helt særligt, genudsender vi dem her i et helt kort format, så du kan få en chance for at læse eller genlæse dem.
Vi starter fra 10. længst læste (som blev læst i 6 minutter og 15 sekunder i gennemsnit) og bevæger os op ad listen til nr. 1 (som blev læst i 6 minutter og 38 sekunder i gennemsnit).
Klik ind på historierne, hvis du vil læse dem i sin helhed.
Du kan også læse vores artikel Årets mest læste artikel på Videnskab.dk er fake news om de mest klikkede artikler hos os i 2018.
10. Havesaks og parasol reddede stor rummission
Det er 45 år siden, NASA i 1973 sendte rumstationen Skylab i rummet, og den har en ganske særlig historie.
Selvom den amerikanske rumstation Skylab næsten er glemt i dag, viste den, at selv meget store problemer godt kan løses med små midler
Skylab gik nemlig i stykker 63 sekunder efter opsendelsen, da et ydre skjold havde revet sig løs, og med sig havde det taget et af to store solpaneler.
Astronauterne løste problemet med noget så lavpraktisk som en havesaks og en parasol.
9. USA kunne have skrevet rumhistorien om
Det er et faktum i rumfartshistorien, at russerne kom først, da de sendte satellitten Sputnik 1 i kredsløb om Jorden 4. oktober 1957.
Men det kunne faktisk være gået meget anderledes. Amerikanerne kunne nemlig have sendt en satellit i kredsløb 20. september 1956, mere end et år før den første Sputnik.
Den tyske raketingeniør Wernher von Braun havde raketten Jupiter C klar, og beregninger viste, at raketten havde den nødvendige fart til at gå i bane om Jorden.
En opsendelse blev dog forhindret af en ordre fra forsvarsministeren, Charles Wilson. I stedet sendte amerikanerne først satellitten Explorer 1 i kredsløb om Jorden 31. januar 1958.
8. Kineserne besøger Månens bagside
Efter mere end 60 års rumfart er det svært at blive de første, der prøver noget helt nyt.
Men det er alligevel, hvad kineserne gør, når de sender rumsonden Chang’e 4 til Månens bagside – the Dark Side of the Moon.
Opsendelsen fandt sted 7. december i år, og det tager i alt 27 dage at komme derhen. Så rumsonden er stadig undervejs.
Chang’e 4 er et ambitiøst projekt, men det er kun et led i en langsigtet plan om at sende mennesker til Månen omkring 2030.
7. Hvordan overlever man en supernova?
For omkring 2,5 millioner år siden dukkede en ny stjerne op på himlen.
Dengang var der ingen mennesker, men måske har vores fjerne forfædre, hominiderne i Afrika, set den og undret sig. Den har på sit højdepunkt lyst måske så klart som fuldmånen og har let kunnet ses, selv om dagen.
Selvom det sikkert har været et eventyrligt syn, har vores forfædre været heldige at overleve det. Supernovaer har nemlig evnen til at kunne udslette os.
Vores forfædre har sandsynligvis overlevet supernovaen af tre særlige grunde:
- Kun 0,01 procent af supernovaens energi har direkte kunnet påvirke Jorden
- Vi har ikke modtaget al energien på én gang, men over en periode på flere måneder
- Supernovaen har nok været tæt på, men alligevel et stykke udenfor den sikkerhedsafstand, vi regner med i dag på mellem 50 og 100 lysår. En supernova nærmere end denne afstand vil skabe masseuddøen af livet.
6. Fimbulvinteren fandtes faktisk
»Først kom Fimbulvinteren, som varede i tre år. Den varslede Ragnarok. Så endte alt liv på Jorden.«
Sådan lyder historien om den lange vinter, både i den nordiske mytologi og det epokeskabende finsksprogede værk ‘Kalevala’.
Forskere mener i dag, at der var tale om en virkelig hændelse. Forskere i Norge og Sverige har nemlig i løbet af de seneste år fundet stadig flere spor efter en katastrofe, der ramte verden for 1.500 år siden, og som især ramte nordmændene og svenskerne hårdt.
Faktisk ramte kulden lige så hårdt som den sorte død, og det samme gjaldt i de baltiske stater, Polen og det nordlige Tyskland.
5. Verdens kraftigste rumraket sendte sportsvogn mod Mars
Verdens kraftigste rumraket, Falcon Heavy, blev 6. februar sendt på sin jomfrurejse mod Mars.
Den 70 meter høje Falcon Heavy fra det amerikanske firma SpaceX er den kraftigste amerikanske rumraket siden Saturn V, der sendte mennesker til Månen i forbindelse med Apollo-missionerne mellem 1969 og 1972.
Udover at der var knald på raketten, så sendte den, måske endnu mere spektakulært, sin last, en rød Tesla-sportsvogn, mod Mars.
Ydermere landede de to yderste løfteraketter i sikker stil, så de kunne blive genbrugt.
4. Fra rigmands-eventyr til krig: Oliens historie er en sortplettet affære
Oliens historie er fyldt med modsætninger. Olie har bidraget til vækst og velstand i store dele af verden, men også til krig og konflikt i andre dele.
Olie har – godt hjulpet på vej af multinationale olieselskaber, der har gjort alt for at sikre sig kontrol over oliestrømmen – forstærket repressive regimer og ledt til endnu større ulighed og elendighed.
For mange mennesker har olien været en velsignelse, mens andre har oplevet de seneste 150 års olieeventyr som en ren forbandelse.
Lektor ved Institut for Matematik ved Aarhus Universitet, gennemgår i denne velskrevne artikel oliens historie.
3. Hvorfor er der fjelde i Norge?
Og så skal vi til Norge. Geologer er nemlig uenige om, hvordan de norske fjelde blev skabt.
Alperne, Andesbjergene og Himalaya er der gode forklaringer på. De bliver presset op, der hvor store plader i jordskorpen støder sammen. Men under Norge kolliderer de tektoniske plader ikke.
Hvorfor er der så fjeld der?
Én hypotese peger på, at fjeldene i Norge meget ældre end dinosaurerne. En anden påstår, at fjeldene opstod, meget længe efter at den sidste dinosaur var død.
2. Big Bang – en øjenvidneberetning
Og sørme så – endnu en historie om rummet!
Selve universets opståen er svært at fatte. Men videnskaben tillader os alligevel at gøre et mere end hæderligt forsøg.
Ved at studere, hvordan universet har udviklet sig gennem tiden, kan man ‘regne baglæns’ og danne sig et billede af forholdene en milliard år efter, tusind år efter, en dag, et sekund, eller et nanosekund efter Big Bang.
Jo længere tilbage i tiden, desto mere ekstreme var forholdene, og desto hurtigere udviklede universet sig.
Én ting er, hvordan ligninger beskriver temperaturen eller skabelsen af nye partikler. Men hvordan ville det være, hvis man rent faktisk var til stede?
Astrofysiker Peter Laursen sender os på øjenvidne-opdagelse i universets allertidligste opståen.
1. Hvad i alverden skulle mægtig jernalderfyrste med et gigantisk vandhul?
Mens de fleste af de længst læste historier har været præget af store fortællinger om supernovaer og verdens begyndelse, så handler den allerlængst læste historie om noget så jordnært som et vandhul i Hoby på Lolland.
Arkæobotanikeren Peter Steen Henriksen, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet, har nemlig fundet et gigantisk vandhul, som er omkring 1,6 meter dybt og 18 meter i diameter.
Hullet har stået åbent, og har altså været i en form for brug, i 300 år, fra 100 f.v.t. til 200 e.v.t., og det er sandsynligvis gravet af en kendt jernalderfyrste fra Hoby.
Forskerne kan dog ikke finde ud af, hvad søren han skulle brug så stort et vandhul til.
Willerslev-interview og Mors dag-quiz
Hvis du – mod vores antagelser – ikke lige fandt de 10 længst læste historie interessante, så kan vi anbefale nogle af dem, der lige akkurat ikke klarede at komme med på listen.
Prøv for eksempel vores sjove Mors dag-quiz, eller læs om, hvem der havde det stærkeste sværd af vikingerne eller jernalderkrigerne.
Du kan også læse interviewet med Rane Willierslev, der fortæller, at forskning hjalp ham til ikke at blive skør.
God læselyst!
