Eksploderer kæmpestjernen Betelgeuse i 2012?

‘Jorden får to sole i 2012.’

Sådan lød overskriften på en artikel i BT for nylig.

Af brødteksten fremgår det, at kæmpestjernen Betelgeuse eksploderer i 2012 og forvandler sig til en supernova, der lyser så kraftigt, at det set fra Jorden kommer til at se ud som om, vi har fået endnu en sol.

Troværdigheden er tilsyneladende i orden, for ifølge BT kommer udmeldingen fra astrofysiker Brad Carter fra University of Southern Queensland i Australien.

Flere læsere har skrevet ind til Videnskab.dk for at høre, om det virkelig kan være sandt. En af dem er Matthias Grau.

»Ifølge artiklen kommer vi i 2012 med 95 procents sandsynlighed til at opleve to sole. Hvis det er rigtigt, vil jeg gerne høre forklaringen på, hvad der ligger bag,« skriver han i en mail til redaktionen.

Intet belæg for påstand

Videnskab.dk sender spørgsmålet videre til Brad Carter per mail, og afventer svar fra den anden side af Jorden. I mellemtiden hjælper de danske astrofysikere Christoffer Karoff og professor Steen Hannestad fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet os med at kaste lys over sagen.

»Der er ikke noget belæg for at sige, at Betelgeuse eksploderer næste år. Det eneste man kan sige er, at Betelgeuse vil eksplodere i løbet af den næste million år. Så sandsynligheden for, at den vil forvandle sig til en supernova i 2012 er en milliontedel,« siger Christoffer Karoff.

Chancen for at vi kommer til at opleve den begivenhed i vores levetid er altså meget lille.

»Men den er da trods alt større, end sandsynligheden for at vinde i lotto,« siger Christoffer Karoff og ler.

Usikre målinger af afstand og masse

På papiret har astronomerne ellers godt styr på, hvor gamle de forskellige slags stjerner bliver, og hvilke af dem, der vil eksplodere i en supernova, og hvornår.

En stjernes levetid er nemlig i høj grad hængt op på dens masse, for jo tungere en stjerne er, des hurtigere vil den gennemleve sin livscyklus og dermed nå til slutfasen af sit liv. Tunge stjerner, som Betelgeuse, ender deres liv med en supernovaeksplosion, hvor stjernens kerne kollapser, mens de ydre lag blæses af.

En forudsætning for at kunne beregne en stjernes levetid, er at kunne bestemme stjernens masse. Det kan astronomerne gøre med stor præcision for stjerner, der befinder sig tæt på os – men usikkerhederne er store for fjerne stjerner som Betelgeuse.

Astronomernes målinger anslår, at stjernen befinder sig 650 lysår væk fra os, men målingen har en usikkerhed på 20 procent. Når man ikke kender afstanden med større præcision, kan man heller ikke sige præcist hvor tung stjernen er – man kan alene regne sig frem til, at stjernens masse ligger mellem 15 og 20 gange Solens masse.

»Konsekvensen er, at man ikke kan sige nøjagtigt hvornår stjernen vil eksplodere i en supernova, kun at det vil ske på et eller andet tidspunkt inden for den næste million år. Derfor er BTs artikel om, at stjernen vil eksplodere i 2012 noget af en overdrivelse,« påpeger Christoffer Karoff.

Australsk astrofysiker: Det hele er en misforståelse

Den australske astrofysiker Brad Carter, som BTs artikel henviser til, er enig med Christoffer Karoff. Han forklarer per mail at BTs artikel mere eller mindre er en kopi af en artikel, der er cyklet rundt i de internationale medier den seneste tid, som i den grad fejlciterer ham.

Journalisten bag den oprindelige artikel ringede ham op for nogle uger siden og bad om baggrundsinformation omkring supernovaer. Brad Carter forklarer beredvilligt og bruger Betelgeuse som et eksempel på en stjerne, der er nået til slutfasen af sit liv, og som før eller siden vil blive til en supernova.

Stor var hans frustration, da han et par dage senere så journalistens artikel om de to sole. Han udtrykker sin ærgrelse i sin blog:

»Desværre så citerer journalisten bag artiklen mig helt forkert og giver fejlagtigt indtryk af, at jeg er kilden til en forudsigelse om, en Betelgeuse vil eksplodere i en supernova i den nærmeste fremtid, oven i købet med en falsk reference til 2012. Mine kommentarer synes også at have været enten misforstået eller omskrevet for at skabe nogle andre fejlagtige indtryk i historien, især med hensyn til hvad man kan forvente, hvis Betelgeuse bliver en supernova. Den måde, de har beskrevet det på, lyder ærligt talt mest af alt som en scene fra Star Wars,« skriver Brad Carter.

Den sande historie om Betelgeuse

BTs artikel boltrer sig altså alene i fantasiens verden, og det er en synd og en skam når den virkelige historie om Betelgeuse er så fantastisk, som den er, fortæller Christoffer Karoff.

Allerede nu er Betelgeuse et blik værd på nattehimlen, for selv om den er ved at være en olding blandt stjernerne, så er den stadig funklende klar og opfylder rollen som skulderen i det markante stjernebillede Orion til punkt og prikke.

Med så prominent en plads på stjernehimlen vil vi med garanti opdage det, når stjernen eksploderer som en supernova.

»Når den indre kerne kollapser vil der gå omkring et døgn, før de ydre lag blæses af, hvilket vil få stjernen til pludselig at blusse kraftigt op og udsende et lys, der er virkelig skarpt. Her fra Jorden vil stjernen blive så klar som fuldmånen, men vil blive ved med at lyse fra et punkt på himlen. Stjernen vil lyse så kraftigt, at man vil kunne se den ved højlys dag,« fortæller Christoffer Karoff.

Supernova vil udgyde neutrinoer og tyngdebølger

Ud over at være et smukt syn med det blotte øje vil den også være et fantastisk studieobjekt for alle astronomer og kosmologer, da eksplosionen vil være leveringsdygtig i to eksotiske ting: neutrinoer og tyngdebølger.

Det fortæller professor i kosmologi Steen Hannestad fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Usikkerheden omkring hvornår Betelgeuse vil forvandle sig til en supernova er på en million år. Men det ville da være super cool, hvis det skete i morgen

Professor Steen Hannestad, AU

»Hele 99 procent af en supernovas energi kommer ud i form af neutrinoer. Partikelstrømmen varer kun i få sekunder, men i den periode udsendes der mere energi, end der sammenlagt udsendes fra alle andre stjerner i hele det synlige univers,« fortæller han.

Det, der gør neutrinoerne fra Betelgeuse så spændende, er, at de kommer inde fra stjernens kerne.

»Neutrinoerne kan derfor løfte sløret for, om supernovaens kerne er en neutronstjerne eller et sort hul,« siger Steen Hannestad.

Håber på supernova efter 2014

Et andet fænomen, som forskerne håber på at se, er de mystiske tyngdebølger.

Tyngdebølgernes eksistens blev forudsagt af Albert Einstein i 1916, men det er først inden for det seneste årti, at man har det grej, der skal til, for direkte at kunne detektere dem. (Se boks).

Der er ikke noget hold i BTs artikel – for at sige det mildt

Christoffer Karoff

Tyngdebølger er svingninger i tid og rum, som ifølge den almene relativitetsteori bl.a. opstår, når masse bliver accelereret eller et objekt ændrer form – som f.eks. når en stjernes kerne kollapser, hvilket sjældent sker helt symmetrisk.

»Sådan et asymmetrisk kollaps vil automatisk frembringe tyngdebølger, hvor man til at begynde med vil få et kraftigt svingende signal, der så dør ud,« fortæller Steen Hannestad.

Tyngdebølger er endnu aldrig observeret direkte, men man ved, at de findes, da man kan se, at dobbeltpulsarer udsender energi på en måde, der kun kan forklares med tyngdebølger.

»Når Betelgeuse eksploderer som en supernova, vil vi med det rette udstyr kunne observere tyngdebølger direkte. Det ville være bedst, hvis Betelgeuse først eksploderer efter 2014, da vi på det tidspunkt for nyt og bedre tyngdebølgeudstyr,« siger professor Steen Hannestad.

Vi takker for spørgsmålet og sender en Betelgeusefarvet t-shirt til Matthias Grau.