Da Albert Einstein i 1915 brød igennem med relativitetsteorien, revolutionerede han fysikkens verden.
Han åbnede dørene til et væld af nye muligheder i fysikken, men han lukkede samtidig også et par døre. Der var i hvert fald ting, som, mente Einstein selv, ville være umulige nogensinde at kunne undersøge.
En af de ting var at observere effekten af såkaldte gravitationslinser. Men det har et internationalt forskerhold ledt af astronom Kailash C. Sahu fra Space Telescope Science Institute nu formået alligevel, skriver sciencealert.com.
Deres resultater er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.
\ Læs mere
En gravitationslinse opstår, når en en stjerne nærmer sig et andet objekts tyngdefelt. Hvis en stjerne for eksempel bevæger sig i en bue bag en anden stjerne, vil den bagerste stjernes lysstråler bøje af og lyse op som en effekt af den forreste stjernes tyngdefelt.
Hvis den fjerne stjerne kan ses som en ring omkring gravitationslinsen, der er skabt af den nærmeste stjerne, kaldes det en Einstein-ring.
Den form for afbøjning af lys kaldes for graviationslinseeffekten - eller en anelse mere ordret: tyngdekraftens linsevirkning.
Chancen for at observere sådan en effekt er ekstrem lille - eller faktisk en umulighed, hvis man skulle tro Einstein. Selv skrev han i en artikel i Science fra 1937, at der »intet håb er for at kunne observere fænomenet direkte.«
\ Læs mere
Det bringer os frem til astronomerne fra Space Telescope Science Institute. Siden Einstein for 80 år siden kaldte observationen af gravitationslinseeffekten for en umulighed, har man kunnet observere delvise graviationslinseeffekter, så helt umuligt har det ikke været.
Dog har man aldrig før kunnet observere, det man kalder, en assymmetrisk Einstein-ring.
Det er fænomenet, der finder sted, hvis to stjerner ligger lidt skævt af hinanden. Det vil således skabe en illusion af, at den bagerste stjerne, hvis man observerer den fra Jorden, vil have forskudt sig.
Det kan ses på det her billlede, hvor en stjerne har bevæget sig ind bag en såkaldt hvid dværg-stjernes tyngdefelt. Den nærmeste stjerne har skabt en gravitationslinse, da dens tyngdefelt afbøjer lyset og skaber en forskydning af den bagerste stjernes position.
\ Læs mere
Takket være Hubble-Rumteleskopet har forskere fra Space Telescope Science Institute nu været i stand til at observerve den sjældne assymmetriske Einstein-ring.
Kailash C. Sahu og hans forksningshold har i deres søgen efter den assymmetriske Einstein-ring gennemsøgt over 5.000 stjerner, inden de spottede effekten hos den hvide dværg-stjerne, Stein 2051 B, som den bliver kaldt.
Med deres observationer af Stein 2051 B's gravitationslinse har de været i stand til at lave en række målinger af stjernen, som hidtil har været umulige.
Indtil nu troede man for eksempel, at Stein 2051 B havde en lav masse, en kerne af jern og en unormal sammensætning.
De nye målinger viser, at stjernen har haft en relativ høj masse, består af en kerne af kulstof og oxygen, og dens sammensætning er ganske normal.
\ Læs mere
\ Læs mere
fghs
