En international forskergruppe har for første gang lavet direkte målinger af størrelsen og lysstyrken af stjernedannende områder i en meget fjern galakse.
Den fjerne galakse blev fundet ved et tilfælde, mens forskerne var i gang med at studere en stor samling af galakser - en såkaldt galaksehob.
Observationerne blev lavet med det europæiske APEX-teleskop i Chile, der registrerer sub-millimeter-stråling - en mellemting mellem infrarødt lys og radiostråling.
Forskerne opdagede pludselig en klar galakse, der ikke tidligere var blevet set. Det viste sig, at der er tale om en meget fjern galakse, hvis lys bliver fokuseret og dermed forstærket af galaksehobens tyngdekraft.
Tyngdekraftens linsevirkning gør det således muligt at fange den fjerne galakse og studere områder i galaksen, hvor nye stjerner bliver født.
Det har vist sig, at den fjerne galakses stjernefabrikker har cirka samme størrelse som de stjernedannende områder, vi kender fra vores egen galakse, Mælkevejen.
Til gengæld er de fjerne stjernefabrikker cirka hundrede gange mere lysstærke end Mælkevejens. Den fjerne galakse ligger så langt fra Jorden, at vi ser den, som den så ud for ca. 10 milliarder år siden. Med observationerne kan forskerne derfor lære mere om stjernedannelse i det tidlige univers.
Tyngdekraften som linse
Tyngdekraftens evne til at afbøje lyset er beskrevet af Einsteins almene relativitetsteori, der er en generel teori for tyngdekraften.
I den almene relativitetsteori beskrives tyngdekraften som en egenskab ved selve rummet - eller rettere en kombination af tid og rum, der kaldes rumtiden: krumning.
Rumtiden krummer omkring tunge objekter, hvorved passerende lysstråler afbøjes. Jo tungere et objekt er, desto større er krumningen.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
