5. marts var den tættest på Jorden, men dog alligevel hele 165 millioner kilometer borte.
10. marts er kometen tættest på Solen, og fra på tirsdag, den 12. marts, og den følgende uges tid er der en chance for at få den at se på den vestlige himmel efter solnedgang.
Kometens lysstyrke øges
Efterhånden, som kometen nærmer sig Solen, koger der mere og mere gas og støv af fra kernen, og lysstyrken øges.
Foreløbig har kometen opført sig lovende, men man kan aldrig vide med kometer. De kan overraske både til den positive og til den negative side.
Som kometjægeren David Levy sagde for nogle måneder siden: »Kometer er som katte: De har haler, og de gør, som det passer dem!«
Synligheden er ikke til at forudse
I løbet af denne uge (uge 10) er kometen blevet pænt klarere, og den har nu en samlet lysstyrke, som svarer til de klare stjerner i Karlsvognen.
Ved passagen tæt forbi Solen kan der ske flere ting: Den kan blive dækket med mørkt støv, så fordampningen standser, og det bliver en total fuser, eller den kan blusse op og blive langt klarere end ventet – måske endda synlig på daghimlen, eller den kan splitte op i masser af småstykker, og så kan det gå både til den ene og til den anden side.
Selv i bedste fald skal vi ikke regne med at kunne se kometen med det blotte øje længere end til slutningen af marts, men så kommer der én til.
En anden komet er på vej
Komet Lemmon C/2012 F6 er på vej indover, og tidligt i april er der igen chancer for en kometoplevelse af samme kaliber, og med de helt samme forbehold.
Og fuser det helt, er der endnu en chance til jul, og det bliver måske endda den flotteste oplevelse. Julekometen hedder ISON C/2012 S1. Den lover rigtig godt; så godt, at den i pressen allerede er blevet udråbt til ‘århundredets komet’, men også den kan blive en sort kat.
Hvis vi ser den, bliver det på morgenhimlen i starten af december, og hele natten omkring jul. Kryds bare fingre for en sikkerheds skyld.
