Videnskab.dk’s ‘Forskerne formidler’ er nomineret til fornem pris for årets bedste idé

Der er hårdt brug for forskernes viden i den offentlige samtale, og mange vil gerne bidrage. Men såvel manglende tid som frygt for shitstorme på de sociale platforme og mediernes skarpe vinkling uden plads til nuancer holder forskerne tilbage.

Den udfordring imødegår Videnskab.dk med indsatsen 'Forskerne formidler'. Her får forskerne hjælp til deres formidling og til at finde fodfæste i mediesammenhæng. De lærer at formidle til et bredere publikum og får deres navn på artiklerne.

Tanken bag indsatsen er, at forskernes viden simpelthen er for væsentlig og brugbar for samfundet til, at den skal forblive bag lukkede døre og ikke møde offentligheden.

»Hvis vi vil have et videnssamfund, skal dem, der ved noget, også blande sig i det videnssamfund og i den offentlige samtale,« siger Anders Høeg Lammers, der er forskernes redaktør på Forskerne formidler. Han betegner indsatsen som et nybrud i det danske mediebillede.

Organisationen Danske Medier har nu valgt at nominere Forskerne formidler til Anders Bording Idéprisen. En hæderspris til specialmedier som Videnskab.dk.

Prisen uddeles til et medie, som har bidraget med en enestående journalistisk idé. Idéen skal både være original og kreativ. Den skal også allerhelst fungere som inspiration for andre medier i deres udvikling.

Forskernes artikler er populære

Forskerne formidler er et format, hvor det ikke er journalister, der ringer en historie hjem med en forsker som kilde. Forskeren får i stedet selv lov til at formidle sin specialiserede viden med plads til nuancer.

Videnskab.dk henvender sig til en interessant forsker - eller omvendt. De bliver så spurgt, om de vil bidrage med noget viden inden for deres felt, hvilket kan være alt fra kunstig intelligens og sundhedsdilemmaer til den grønne omstilling.

Sammen arbejder Videnskab.dk og forskeren sig frem til en god vinkel, som tager afsæt i sidstnævntes specifikke forskning eller forskningsfelt og indbyder Videnskab.dks læsere til at læse med. Det kunne være populære artikler som: Kunstig intelligens er en fis i en hornlygte og ’Fried rice syndrome’: Er det virkelig farligt at spise daggamle ris?

»Vi skal hjælpe forskerne med at gøre deres viden relevant. Hvis vi kun formidler på forskernes egne præmisser, giver vi ikke folk lyst til at læse med. Vi skal hjælpe forskerne med at gøre deres historier vedkommende for brugernes hverdag - hvor det er muligt,« siger Anders Høeg Lammers og giver et eksempel:

»Der er utrolig meget dårlig information i det offentlige rum. Misinformation. Især om forskellige sundhedstrends. Lige nu har vi en serie, hvor to forskere dykker ned i nogle sundhedstrends og -myter og faktatjekker, hvad der er op og ned. Det var faktisk forskernes egen ide,« siger han.

Den specifikke ide med at gennemgå sundhedstrends er i den grad relevant for de sundhedsfaglige forskere. Den hjælper med at tilbagevise misinformation på sundhedsområdet i online fora. Og så er den meget populær blandt læserne.

En god indføring i medierne

Men populariteten er ikke nødvendigvis det vigtigste ved formatet. Det handler i ligeså høj grad om at give forskerne lyst, mod på og evner til at være til stede i medierne.

Det kunne for eksempel være de unge forskere, hvor op mod hver tredje af dem ikke ønsker at optræde i medierne. Eller forskere fra de fakulteter, der sjældent optræder i pressens dækning.

I stedet for at forskerens første møde med medierne er gennem den vanlige gang, hvor en hurtig samtale bliver til en nyhed eller et citat, får forskeren i Forskerne Formidler lov til at møde medierne med et lidt længere tilløb. Et tilløb, der kan vække en lyst til at ville formidle sin viden til et bredere publikum fremover.

»Vi forsøger at give flere forskere - især de unge - redskaberne til selv at formidle. Når de formidler hos os, får de mere mod på at formidle i det hele taget. Der er en læringsproces i den feedback, vi giver, som de kan bruge til formidling på andre platforme,« siger Anders Høeg Lammers.

Det store udvalg af forskere, som udgiver i Forskerne formidler, bidrager også til større diversitet i medierne, idet nye forskere kommer på banen som mulige kilder. Udover at det også giver forskerne et direkte talerør til offentligheden.

Chefredaktør på Videnskab.dk, Vibeke Hjortlund, lægger vægt på, at formatet rent indholdsmæssigt er et godt supplement af høj kvalitet til journalistikken på det publicistiske medie, hvis redaktionelle linje er grundig og kritisk.

»Journalisterne taler med flere kilder til deres historier og stiller kritiske spørgsmål til forskerne, særligt når ny forskning præsenteres for brugerne. Forskerne formidler er et andet format, der komplementerer det journalistiske på en meget fin måde,« siger Vibeke Hjortlund.

Chefredaktøren fremhæver også, at der er lagt og fortsat skal lægges et stort arbejde i at udvikle formater til forskernes formidling. Her skal forskerne lære at bruge indhold fra den journalistiske værktøjskasse til at dele deres viden og bidrage til den offentlige debat med, hvad der internationalt har fået betegnelsen ‘akademisk journalistik’.

En stor ære og en drøm

Det er ikke første gang, at Forskerne formidler er nomineret til en pris. Heller ikke første gang, at Videnskab.dk er nomineret til Idéprisen.

Tidligere på året var formatet med forskerne i spidsen nomineret til Folkets Journalistpris for at bidrage til den offentlige debat.

Videnskab.dk vandt i 2021 Idéprisen for vores guide til videnskabsjournalistik.

»Det er en enormt stor ære og dejligt at blive anerkendt for noget, vi har lagt blod, sved og tårer i gennem mange år,« siger Anders Høeg Lammers.

Han og Videnskab.dk håber på at kunne løfte armene i begejstring 12. september til prisuddelingen. Men han har endnu større ønsker og drømme for, hvad Forskerne Formidler skal opnå:

»Når en forsker har fået så meget selvtillid til at formidle gennem os, at forskeren begynder at formidle i kanaler, som personen ikke gjorde i forvejen, er vi en succes. Når en gymnasieelev er inde at læse en artikel eller lytte til en podcast og tænker: ‘Det her er fandme fedt og relevant. Jeg kan bruge det her’. Når en person måske endda kan blive inspireret til at overveje, om personen skal studere emnet selv, er vi en succes,« siger han.

Hvem er nomineret?

Anders Bording Priserne uddeles 12. september. Udover Videnskab.dk er otte andre medier nomineret i de i alt tre kategorier:

Idéprisen:

• Videnskab.dk: ‘Forskerne formidler’
• Fagbladet 3f: ‘Jorden er giftig’
• Rakkerpak Productions: Podcastserien ’Periodisk’

Medieprisen

• Scleroseforeningen: ’SAMMEN’
• Børn&Unge Forskning – BUPL forskningsformidling
• Folkeskolens debatunivers

Journalistprisen

• DanWatch: ’Dansk militært udstyr bidrager til krigen i Gaza’
• Altinget for deres dækning af våbensagen
• EnergiWatch: ’Kartelvirksomhed og spekulation på elmarkedet’