Gennem videnskab.dk åbnes den ellers utilgængelige viden fra universiteter og andre forskningsinstitutioner for almindelige borgere. For første gang nogensinde lanceres et medie med fokus på dansk forskning og videnskab. Som noget helt centralt - og ekstraordinært for forskningskommunikation - dækker videnskab.dk bredt, fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab.
Kernemålgruppen er de unge, der er ved at vælge vej i livet. I bredere forstand er det alle videbegærlige borgere. Målet er - groft sagt - at gøre det populært at vide noget.
Videnskab.dk er en indholdstjeneste med daglige forskningsnyheder, store tværgående temaer, underholdning, debat, interaktive tiltag samt lyd og levende billeder. En uafhængig redaktion med seks journalister leverer indhold med substans og troværdighed og serverer det på en måde, så de unge gider læse det.
»Der er en stor og stigende interesse for forskning og videnskab i Danmark. Men folk savner et sted at finde historierne, som ikke ses tilstrækkeligt ofte i den løbende nyhedsstrøm. Samtidig efterlyser man i uddannelsessystemet en nem adgang til opdateret, populært formidlet videnskabsstof. Så jeg er ikke i tvivl om, at videnskab.dk vil tilfredsstille et behov hos rigtig mange,« siger Vibeke Hjortlund, chefredaktør for videnskab.dk.
Videnskabsministeren: videnskab.dk styrker vidensamfundetVidenskab.dk udspringer af 'Tænketanken vedrørende forståelse for forskning', som videnskabsminister Helge Sander (V) nedsatte. Han forudser stor interesse for videnskab.dk og dertil en positiv effekt for både universiteter og erhvervsliv.
»Vi lever i en tid med mangel på veluddannet arbejdskraft og benhård global konkurrence. Der er brug for at styrke vidensamfundet. Det vil videnskab.dk bidrage til ved at skabe opmærksomhed om forskningsinstitutionerne og give de unge en oplevelse af, at forskningsverdenen er en spændende uddannelses- og arbejdsplads. På lidt længere sigt vil det betyde, at virksomhederne får lettere ved at rekruttere dygtige medarbejdere,« siger videnskabsministeren.
Han forventer et godt samspil mellem videnskab.dk og forskningsinstitutionerne.
Tænketankens formand var Christine Antorini, dengang studievært på DR2, nu uddannelsesordfører for Socialdemokratiet.
»Med videnskab.dk har vi omsider fået et sted, hvor man gennem historier, skrevet i et almindeligt sprog, kan få indblik i, hvad der foregår på universiteterne. Det er vigtigt, fordi man gennem de velfortalte historier kan nå andre end de veluddannede. Man kan pirre deres nysgerrighed og skærpe appetitten på at vide endnu mere. Jeg håber, videnskab.dk ved at øge lysten til at lære og blive klogere kan føre til, at flere unge søger ind på de videregående uddannelser,« siger Christine Antorini.
Forskningsportaler har succes i Europa Tænketankens rapport, 'Forsk og Fortæl', fra 2004 indeholdt en stribe anbefalinger ud over en national forskningsportal, herunder forskningskommunikationsprisen og Forskningens Døgn, der finder sted i den kommende weekend.
Økonomisk støttes videnskab.dk blandt andet af flere forskningsråd. Hertil er projektet sikret i de første tre år gennem en finanslovbevilling. Der arbejdes med en forretningsmodel, som kan gøre projektet bæredygtigt på langt sigt.
Nationale forskningsportaler med en samlet indgang til information om den lokale og til dels den internationale forskning har man allerede i en række europæiske lande såsom Tyskland, Holland, Sverige og Norge. Særlig den norske portal, forskning.no, som blev søsat allerede i 2002, danner forbillede for videnskab.dk.
Forskning.no har stor succes, og interessen - ikke mindst blandt de unge - har været markant. Over 60 pct. af de besøgende er under 35 år. Forskning.no har omkring 200.000 unikke besøgende om måneden og er et stærkt brand i Norge.
Giv os ris og ros Redaktionen vil meget gerne høre, hvad du mener om videnskab.dk. Ris, ros samt gode ideer er meget velkomne her i debatten nedenfor. Du kan også sende dine kommentarer i en mail til redaktionen@videnskab.dk.
Links:
