Den lille hval marsvinet klarer sig utroligt godt, og er i dag meget udbredt i den nordlige halvkugles kystnære områder. Utroligt nok er dens ærkefjender, spækhuggerne, sandsynligvis årsagen til dens store overlevelsessucces. Det skriver forskere fra Syddansk Universitet i tidsskriftet Frontiers in Physiology, ifølge en pressemeddelelse fra SDU.
Som andre tandhvaler bruger marsvin ekkolokalisering til at orientere sig med; de udsender en konstant strøm af kliklyde, som rammer fx en klippe, en fisk eller et skib i nærheden, så der sendes et ekko tilbage til marsvinet. Ud fra denne ekko-lyd kan marsvinet definere, hvor det befinder sig – og ofte også hvad, der har sendt ekko tilbage til den.
Marsvin kan lokalisere selv små fisk og små genstande som flåd og tyndmaskede net, og det adskiller dem fra mange af deres hval-fæller, der ikke har så forfinede ekkolokaliseringsevner.
Hemmeligheden bag marsvinets evne er ifølge forskerne, at det bruger nogle meget kortere og meget mere højfrekvente kliklyde til ekkolokalisering end mange andre hvaler.
»Marsvinet har gennem millioner af år udviklet og forfinet dets evne til at udsende meget høje kliklyde for ikke at blive opdaget af spækhuggere. Spækhuggere kan ikke høre lyde, der er ret meget højere end 100 kHz, og de hører bedst ved 20 kHz, så de opdager ikke et marsvin, der udsender så høje lyde,« siger Lee Miller, lektor og gæsteforsker ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
Hvalernes forfader opstod for ca. 50 mio. år siden, og for ca. 30 mio. år siden begyndte de første tandhvaler at bruge ekkolokalisering.
»For 5-10 mio. år siden kom spækhuggeren til, og så begyndte evolutionen at favorisere de hval-dyr, der kunne klare sig i kampen mod spækhuggerne. En måde at undgå at blive spist på, var at udsende så høje lyde, at man ikke blev opdaget, så det var en evne, der blev favoriseret af evolutionen«, konkluderer forskerne Lee Miller og Magnus Wahlberg i deres forskningsartikel.
LÆS OGSÅ: Marsvin leger gemmeleg med spækhuggere
