KORT NYT FRA UDLANDET:
Sølv, det værdifulde metal som man engang troede kunne beskytte mod varulve, har muligvis vist sig at bære rundt på et nyt, måske lidt mere ægte talent: At hjælpe mikrober med at lave spildevand om til energi. Det skriver ScienceNews.
Ingeniører har længe brugt mikrober til at vride elektrisk energi ud af spildevand og været afhængige af, at oxygen ville opsuge de høstede elektroner. Men disse ’mini-kraftværk’ kan være finurlige og lække både ilt og mikrober. Når de to blandes, kortsluttes systemet.
Nu har forskere fra Stanford Universitet udskiftet oxygen med sølv-oxid, som gladeligt guffer elektronerne i sig, og har på den måde skabt et mere pålideligt, genopladeligt batteri.
Forskerne rapporterer om deres nye opdagelse i september-udgaven af det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Læs også:
Derfor mister batterier deres styrke
Helikopter bliver styret af tankens kraft
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
cpp