Indadvendte og følelsesmæssigt ustabile elever får de bedste karakterer i skolen, viser et nyt svensk studie ifølge Forskning.no.
Forskerne testede elevernes personlighedstræk, da de var 16 år gamle og fulgte dem derefter i tre år på deres ungdomsuddanelse. Efter tre år blev resultaterne fra personlighedstesten sammenlignet med elevernes karakterer, og jo mere nervøse og pligtopfyldende eleverne var, jo bedre karakterer havde de fået.
“Vi har et skolesystem, som belønner de pligtopfyldende og angstmotiverede elever,” konkluderer en af forskerne bag studiet, Pia Rosander i en pressemeddelelse. Pia Rosander forsker til dagligt på Lunds Universitet.
Testen af elevernes personlighed byggede på en psykologisk kategorisering, som forklarer variationen mellem personligheder. De fem dimensioner er udadvendthed, varme åbenhed, kontrol og følelsesmæssigt stabilitet.
Pia Rosander påpeger, at det på trods af gode karakterer er vigtigt at tage fat i elever, som er motiveret af frygten for mislykkes. Den slags motivation kan nemlig i det lange løb lede til stress og psykisk mistrivsel.