KORT NYT FRA UDLANDET:
Chefen for Kinas meterologiske institut, Zheng Guogang, advarer ifølge BBC mod »dramatiske følger« af klimaforandringer. De kan reducere udbyttet i landbruget og udgør en »alvorlig trussel« mod store infrastrukturprojekter som dæmingen i De Tre Kløfter, konstaterer han i en sjælden udmelding om klimaforandringer fra officiel kinesisk side.
»For at imødekommende fremtidens udfordringer, må vi respektere naturen og leve i harmoni med den,« siger Zheng Guogang ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Zheng Guogang påpeger, at Kina allerede har haft temperaturstigninger, der er større end det globale gennemsnit for det seneste århundrede. Han opfordrer på den baggrund Kina til at forfølge en fremtid, der i mindre grad er baseret på kul.
»Vi må lægge vægt på klima-sikkerhed,« siger den kinesiske topembedsmand ifølge BBC.
Læs også:
Klimaændringer for 1,4 milliard år siden blev skabt af samme kræfter som i dag
Forskere vil grave 10 km dybt kæmpehul i Kina
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
phy