KORT NYT FRA UDLANDET:
Det lader til, at universiteter kan snyde sig til at få gode bedømmelser i de internationale universitetssammenligninger. Det skriver universitypost.dk.
Et nyt canadisk studie viser, at især saudiarabiske universiteter har fusket sig til at få den eftertragtede bedømmelse ’excellent’. Det har de gjort ved at få annerkendte og meget citerede forskere fra andre lande til at oplyse det såkaldte Thomson Reuters-register om, at Saudi-Arabien er deres anden bopæl, og at de er tilknyttet som forskere ved det pågældende universitet.
Særligt King Abdulaziz University i Jeddah lader til at have brugt ufine metoder. 122 af de 3.215 forskere på listen har angivet, at de sekundært er tilknyttet dér.
»Alle disse data tyder på, at netop denne institution har fundet en billig vej til at modtage bedømmelsen ’excellent’ i World University Rankings. Men de samme data tyder også på, at nogle meget citerede forskere kan have fundet en nem måde at tjene nogle penge ved at overføre noget 'symbolsk kapital' til et andet universitet end det, der egentlig har dem ansat på fuld tid,« skriver Yves Gingras, professor ved University of Quebec, i den videnskabelige artikel.
Thomson Reuters-listen rummer 34 hyppigt citerede forskere fra Danmark. Syv har deres sekundære adresse i et andet land. Men ingen i Saudi-Arabien.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også:
Computer-algoritme afslører videnskabeligt plagiat































