Som underviser i fagene geografi og idrætsfysiologi har Henrik Ahrenst brug for at holde sig ajour med den videnskabelige udvikling inden for sine fag, og her er videnskab.dk hans seneste skud på stammen:
»Jeg har kun været på nyhedsbrevet i omkring 14 dage, men har abonneret på "søsteren" forskning.no i flere år« fortæller han.
Henrik Ahrenst bruger også videnskab.dk til at gøre elevernes pensum mere interessant og konkret. I den boldgade har han eksempelvis haft stor gavn af videnskab.dk's tema 'I abens fodspor':
»På videnskab.dk har jeg især hæftet mig ved artikelserien om menneskehedens udvikling, som jeg synes er et spændende felt at udforske samt undervise i« siger han.
Tillykke til Henrik Ahrenst, som har valgt et års abonnement på Illustreret Videnskab som sin præmie.






























