»Jeg elsker at læse om al slags videnskab, der kan ændre verden til det bedre. De videnskabsmænd har bare fanget min interesse,« fortæller han.
Martin Tranemose er døv og går på en efterskole for unge med høretab. Her holder han sig travlt beskæftiget, og derfor kan han ikke nå at læse alle videnskabsnyheder, selv om han gerne ville. Særligt af den grund er han glad for at abonnere på nyhedsbrevet fra videnskab.dk. Her får han nemlig et godt overblik over, hvad der sker i forskningens verden.
»Jeg synes godt om videnskab.dk, fordi der kommer mange forskellige nyheder, som de fleste ikke ved så meget om. Der er også nogle rigtigt interessante undersøgelser imellem,« forklarer han.
Tillykke til Martin Tranemose, der har valgt, at hans præmie skal være to billetter til Tycho Brahe Planetarium.
Tilmeld nyhedsbrevet her.