KORT NYT FRA DANMARK:
Det er nu muligt at finde gengivelser af originale konstruktionstegninger og følge med i den danske teknologidebat fra perioden 1892-1940 på nettet. Mediehuset Ingeniøren er netop nået i hus med første fase af projektet ’Digitalisering af ingeniørens kulturarv’.
Resultatet er online-tilgængelighed af følgende fire tidsskrifter: Ingeniøren (1892-1940), Tidsskrift for Ingeniør- & Bygningsvæsen (1906-1937), Polyteknikeren/Polyteknisk Tidsskrift (1919-1928) og Tidsskrift for Elektro- og Maskinteknik (1920-1935). Det fremgår af Ingeniørens hjemmeside.
Projektet er blevet en realitet med midler fra ingeniørforeningen IDA, der har bidraget med næsten 600.000 kr. til formålet. Digitaliseringsarbejdet er teknisk set blevet muligt pga. de fremskridt der er sket inden for scanning- og præsentationsteknik de seneste 10 år.
Teknisk konvertering af al håndskrevet tekst og håndlavede billeder til maskinbar tekst har muliggjort fremvisningen af de gamle tidsskrifter på enhver digital skærm.
Fordelen er at man nu bl.a. kan søge på ord og datoer samt kopiere sætninger fra tidsskrifterne. Derudover spiller bevaringsaspektet også en essentiel rolle, da de digitaliserede tidsskrifter ikke er i fare for at bortkomme eller blive misfarvede med tiden, som papirudgaverne er.
Digitaliseringsprocessen er 1/3 i mål, da omkring 200.000 teknologiske tidsskriftssider endnu mangler at blive digitaliseret.
Læs også:
Sådan ændrer ny teknologi dit liv
Ny teknologi skal forudse trafikuheld, før du ender i dem
Danskere til tops i ingeniør-ræs
Amatørdetektiv: Jack The Rippers identitet afsløret af DNA-spor
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ssm































