50 km på cykel med et brækket haleben, et maraton på bare fødder, og en gymnastikopvisning med brækket fod. OL er kulminationen på fire års ekstrem træning, hvor sportsudøvere er villige til at presse sig langt ud over deres smertegrænse.
I jagten på nye verdensrekorder og OL-medaljer er evolutionen ved at have nået smertegrænsen for den fysiske præstation, og så bliver det netop smerten, der er den egentlige modstander, der skal udholdes, gennemleves og overvindes for at presse fysikken på marginalerne. Det skriver Aarhus Universitet.
Ifølge postdoc og smerteforsker, Else-Marie Jegindø, er de helt centrale faktorer forventninger til smerten og meningen med smerten, som er afgørende for smerteoplevelsen, og som gør det muligt for sportsudøverne at eksistere i smerten.
»Vi ved fra undersøgelser med smertepatienter, at smerteoplevelsen er høj, når der ingen positiv forventning er forbundet med smerten. Det ses for eksempel ved akutte skader, som ofte er forbundet med en del ængstelse for, hvilken konsekvens skaden har, og hvorvidt man bliver rask igen. Omvendt ved vi også, at når der er en mening med smerten, og man accepterer den som et vilkår, kan mennesket udsættes for en langt større smertepåvirkning, uden at smerteoplevelsen nødvendigvis øges tilsvarende,« siger Else-Marie Jegindø.
Postdoc Else-Marie Jegindø forsker i smerte og de grundlæggende psykologiske mekanismer, der er på spil, når smertetærsklen udfordres i kampen om medaljer.
Else-Marie Jegindø forsker i sammenhængen mellem smertehåndtering og tro. Hun har arbejdet med stærkt troende mennesker, der er villige til at gennemgå smertefulde ritualer i en højere sags tjeneste. Det interessante ved resultaterne er, at de viser, at de involverede ikke oplever den smerte, de burde opleve. Og det er netop på grund af de grundlæggende psykologiske mekanismer, der også er på spil, når sportsudøveren udfordrer smertetærsklen.
»Sportsudøvere har en forventning om, at smerten kommer. De ved, de kan klare den, og de ved, der er en belønning i form af mål og rekorder, så de tolker smerten i et meningsfuldt lys. Den er en del af det ’game’ og det liv, de har valgt. Sportsudøverens ængstelse er derfor også relativ lav. De har før prøvet at ramme muren, så de bliver ikke bange for smerten,« siger Else-Marie Jegindø.
Læs også: Kan man gnubbe smerte væk?
