Moderne psykoanalytisk terapi har en god effekt på patienter med svære personlighedsforstyrrelser, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences og Klinik for personlighedsforstyrrelser ved Aarhus Universitetshospital.
Behandlingen gør det muligt for nogle af patienterne at påbegynde arbejde eller uddannelse, skriver instituttet i en pressemeddelelse.
Forsker Carsten René Jørgensen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet har i syv år arbejdet sammen med Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital Risskov om at undersøge, i hvilket omfang moderne psykoanalytisk psykoterapi kan hjælpe danskere med svære borderline-personlighedsforstyrrelser.
Undersøgelsen, der er blandt de første, som undersøger disse former for moderne psykoanalytisk behandling af svære personlighedsforstyrrelser, viser en klar tendens; langt størstedelen af patienterne klarer sig bedre efter et toårigt behandlingsforløb.
»Det er en patientgruppe, som ikke har været vant til at få meget behandling, fordi det er en svær gruppe. Derfor har det været interessant at undersøge effekten af mere intensiv behandling,« siger Carsten René Jørgensen.
I undersøgelsen sammenligner han to behandlingsformer. En støttende behandling med gruppeterapi hver 14. dag og en mere intensiv terapi med ugentlige seancer med både gruppeterapi og individuel psykoterapi. Begge behandlingsformer bygger på moderne psykoanalytiske principper.
Til forskernes overraskelse havde begge behandlingsformer en god effekt. Den intensive behandling udmærkede sig dog ved, at patienterne i denne gruppe opnåede et højere funktionsniveau. Det betyder, at de i højere grad vil kunne nærme sig arbejdsmarkedet.
Borderline-personlighedsforstyrrelser hører til de alvorligere personlighedsforstyrrelser, hvor patienterne har svært ved at håndtere relationer mennesker imellem, ligesom de ofte oplever store udsving i deres følelsesregister og billede af sig selv. Patienterne kan også være selvskadende og har stærkt øget risiko for bl.a. misbrug og selvmordsforsøg.
Derfor er op mod 80 pct. af disse patienter offentligt forsørget. Forskningsresultaterne peger på, at moderne psykoanalytiske psykoterapi kan være noget af det, der skal til, for at få nogle af patienterne med borderline tættere på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse.
»Det er jo mennesker, som har det ret dårligt. Men denne behandling hjælper dem til at få det bedre, nå til større klarhed omkring deres styrker og svagheder og blive bedre til at håndtere relationer. Derved får de et bedre grundlag for at starte på eksempelvis en uddannelse eller et deltidsarbejde,« forklarer Carsten René Jørgensen.
Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan det altså betale at behandle patienterne med borderline. Carsten René Jørgensen forklarer, at selvom behandlingen i sig selv kræver en del ressourcer, har undersøgelser vist, at de samfundsøkonomiske besparelser ved at tilbyde behandlingen er større, idet man så sparer på udgifterne til bl.a. skadestuebesøg, indlæggelser, kommunale indsatser, overførselsindkomst og andre former for behandling.
Læs også på videnskab.dk:
Kattelort-parasit koblet til danske selvmordsforsøg
