Stoffer i grønkål har vist sig at hæmme tarmkræftcellers udvikling. Det er netop blevet opdaget af en ph.d.-stipenditat fra madforskningsinstituttet Nofima i Norge, skriver forskning.no.
Forskeren Helle Olsen har for første gang identificeret en række såkaldte polyfenoler, som er en gruppe af sunde stoffer, i grønkål.
Dem har hun placeret i skåle med tarmkræftceller og set, hvordan det påvirker cellevækst og celledød. Forholdende i skålene lignede dem, cellerne ville være underlagt i en menneskekrop.
»Cellerne reagerer, men vi ved endnu ikke præcis, hvad der forårsager reaktionen. Vi ser, at grønkål hæmmer uønsket cellevækst, og det skyldes sandsynligvis en interaktion mellem polyfenoler og andre stoffer,« siger Helle Olsen.
Hun har også undersøgt polyfenoler fra rødkål. Men de viste sig ikke at have de samme gode virkninger.
LÆS OGSÅ: Brystkræft: Gen hos mænd giver ny viden