Brystkræft: Gen hos mænd giver ny viden
Mænd med brystkræft har en særlig genvariant, viser ny forskning. Opdagelsen giver nye svar på gåden om, hvorfor både mænd og kvinder får brystkræft, siger en dansk læge, der har været med til at lave undersøgelsen.

Brystkræft er kendt som en kvindesygdom, men en sjælden gang imellem bliver mænd også ramt. Hvis man(d) har en knude i brystet, væske fra brystvorten, indtrækning af brystvorten, sår på brystet eller hævende lymfeknuder i armhulen, bør man blive undersøgt af en læge. (Foto: Colourbox)

Brystkræft er kendt som en kvindesygdom, men en sjælden gang imellem bliver mænd også ramt. Hvis man(d) har en knude i brystet, væske fra brystvorten, indtrækning af brystvorten, sår på brystet eller hævende lymfeknuder i armhulen, bør man blive undersøgt af en læge. (Foto: Colourbox)

Tusindvis af danske kvinder får hvert år konstateret brystkræft, mens der årligt er under 50 danske mænd, som får sygdommen. Alligevel er det mændene, der nu bringer forskerne et skridt videre mod et svar på, hvorfor den frygtede sygdom rammer nogle, men ikke andre.

»Det er en meget overraskende opdagelse, vi har gjort. Den giver store perspektiver for forskning i brystkræft generelt – også hos kvinder. Der er virkelig noget at bygge på,« siger Stig E. Bojesen, der er afdelingslæge på Herlev Hospitals Klinisk Biokemiske afdeling.

Sammen med kolleger fra en lang række lande har Stig E. Bojesen undersøgt mandlige patienter med brystkræft. Undersøgelsens resultater er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

Et særligt gen kan give kræft i brystet

»Vi har fundet en genvariant i nogle af de mænd, der har brystkræft. Man har tidligere fundet en variant i samme gen hos kvinder med arvelig brystkræft. Men det er sket meget sjældent, at vi er stødt på varianten i kvinder, så vi har ikke været så interesserede i at udforske den nærmere,« siger Stig E. Bojesen.

»Nu viser det sig, at mænd har større risiko for at få brystkræft, hvis de har genvarianten. Og hvis varianten er så stærk, at det kan give mænd brystkræft, er det nærliggende også at finde ud af, hvordan genet påvirker kvinder. Vi kender allerede lidt til genets funktion, men nu må vi zoome ind på det og se, hvad det præcis er, det gør,« fortsætter han.

Brystkræft hos mænd udgør kun en procent af alle brystkræftformer. Derfor må forskere fra forskellige lande slå sig sammen for at samle nok forsøgspersoner til videnskabelige undersøgelser.

Herlev Hospital har bidraget med 31 patienter ud af de i alt 800 mænd med brystkræft, der har deltaget i det internationale projekt. De syge mænds gensammensætning har forskerne sammenlignet med en gruppe raske mænds.

Tilbage til laboratoriet

»Vi undersøgte, om nogle genvarianter forekom hyppigere hos mænd med brystkræft end hos raske mænd, og vi fandt 17 steder i de kræftramte mænds genom, som så interessante ud. Efter en række grundige undersøgelser, var der kun et tilbage,« forklarer Stig E. Bojesen.

»Det er første gang, man rigtig har fundet noget hos mænd, og det var en kæmpe overraskelse, at det var det der lidt halvglemte gen, som vi allerede kender fra kvinder,« fortsætter han.

Lægen betegner fundet af genet som en vigtig opdagelse, der kan bruges til at lære mere om brystkræftens biologi. Foreløbig kommer der dog ikke et medikament, som kan begrænse genets skadelige virkning.

»Nu skal vi tilbage i laboratoriet og finde ud af, hvad det er, den her genvariant gør inde i cellerne,« siger Stig E. Bojesen.

Genvarianten, som kan forårsage kræft i mænds bryst, er fundet i et gen med betegnelsen RAD51B.

Opdagelsen giver et hint om, at brystkræft hos mænd i højere grad er arvelig, end man hidtil har troet. Derfor er det en god idé at være ekstra omhyggelig med at tjekke sine bryster, hvis man som kvinde er i familie med en mandelig brystkræftpatient, siger Stig E. Bojesen.

Du kan læse mere om, hvad en genvariant er, i boksen under artiklen.

Alle levende organismer har genvarianter i deres arvemasse. Det er derfor, at der ikke findes to helt ens mennesker, dyr, planter eller andre arter.

 

Genvarianter bestemmer blandt andet, hvordan vi ser ud. For eksempel afgør gentiske variationer, hvilken farve øjne vi får.

Genvarianter kan føres videre fra generation til generation. Nogle genetisk variationer prædisponerer os for forskellige arvelige sygdomme.

Gentisk variation er dog også vigtig for vores evne til at overleve.

Det skyldes, at nogle genvariationer er modstandsdygtige over for bestemte sygdomme, giftstoffer eller andre negative påvirkninger.

Mennesker og andre arter, som har en genvariant, der er modstandsdygtig overfor eksempelvis et giftigt kemikalie, vil overleve, hvis kemikaliet spreder sig i det område, hvor arten lever. De overlevende individer vil efterhånden føre deres modstandsdygtige genvariant videre til næste generation. Dermed overlever arten.

Derfor siger man, at genetisk variation er vigtig for evolutionen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk