KORT NYT FRA UDLANDET:
10 kilometer under supervulkanen i Yellowstone ligger et 10.000 kubikkilometer stort kammer med flydende magma, der i ville være ødelæggende, hvis det blev spredt ud over jorden i et udbrud.
Hvis du synes, det lyder lidt skræmmende, vil du nok bævre lidt ekstra ved at høre om forskernes nyeste opdagelse: Et langt større magmakammer, der befinder sig 20-50 km under Jordens overflade, måler 48x70 km og kan rumme op til 46.700 kubikkilometer magma.
Det nyopdagede magmakammer ser ud til at være den direkte forbindelse mellem smeltemasse fra Jordens dyb og det allerede kendte magmakammer under supervulkanen nærmere overfladen, skriver Sciencemag.org.
University of Utah seismologists discover magma reservoir under Yellowstone (with scale in kilometers) from The University of Utah on Vimeo.
Opdagelsen giver formentlig forklaringen på, at Yellowstone tidligere har kunnet sende så meget materiale ud, at det har påvirket klimaet og livet på det meste af Jorden; magmakammeret i 10 kilometers højde er nemlig ikke stort nok til at kunne forårsage så stor skade, som det senest var tilfældet for 640.000 år siden.
»Når vi kender det her ekstra reservoir, får vi en forklaring på, hvordan man kan få kæmpeudbrud på relativt kort tid,« siger Victor Tsai, geofysiker ved California Institute of Technology in Pasadena og medforfatter på den videnskabelige artikel, der beskriver opdagelsen, i tidsskriftet Science.
Forskerne understreger, at opdagelsen hverken øger eller sænker sandsynligheden for, at supervulkanen i Yellowstone går i et altødelæggende udbrud. Den øger bare vores forståelse af supervulkaner.
Andre forskere har tidligere berettet på Videnskab.dk, at det er så godt som umuligt at forudse, hvornår Yellowstone går i udbrud – men har samtidig beroliget Videnskab.dk’s læsere med, at det statistisk set er højst usandsynligt, at det vil ske i vores levetid.
Læs også:
Hvad sker der, hvis supervulkanen i Yellowstone går i udbrud?
Hvornår går Yellowstones supervulkan i udbrud igen?
Supervulkanen under Yellowstone vokser
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
th






























